Tiden er fløjet afsted og vi er nu nået til afslutningen på vores 4 mdr. i Australien, så her får I en beskrivelse af vores sidste aussie-eventyr.

Lørdag d. 24. marts fløj vi fra Cairns til Perth for at opleve lidt af Australiens vestkyst. Aftenen forinden havde vi forsøgt at booke et hostel så vi havde et sted at sove, men alt var optaget. Vi fik så kontakt til Theas højskolekammerat som bor i Perth, -hun var ikke selv hjemme, men vi måtte gerne bo hos hendes forældre! Skøønt, så var problemet løst. Og endda med gratis indkvartering! Vi ankom sent om aftenen, så vi tog en taxa fra lufthavnen. Da vi ankom til huset blev vi modtaget af forældrene, der stort set ikke talte engelsk på trods af 27 år i Australien. Heldigvis var den ældste datter og hendes mand hjemme, så de viste os rundt og forklarede lidt om Perth, hvordan vi kommer omkring og hvad der er at se. Dejligt med lidt lokal rådgivning. Søndag morgen tog vi mod Freemantle, der er en forstad til Perth. Her skulle være god stemning om søndagen og masser af restauranter, caféer og mikrobryggerier. Hele bydelen summede af liv, der var mennesker, markeder og gademusik overalt. Vi udforskede gademiljøet og markederne så længe vi gad og slog os så ned på et bryggeri/restaurant hvor Jonas prøvesmagte alle hjemmebryggede øl på menukortet::-) Solen skinnede og der var livemusik på restaurantens terrasse, så vi slappede bare af og hyggede os og nød den gode stemning. Om eftermiddagen besteg vi en masse trapper for at komme op og se lidt på byens tidligere fængsel. Det lukkede i 1991, hvor fangerne stadig levede under meget modbydelige forhold. Vi kunne desværre ikke komme ind og se hele fængslet uden at betale en dyr rundvisning, men vi fik da stadig et indtryk af stedet. Derefter slog vi os ned på græsset i en lille park og spiste frugt og kage fra et af markederne, mens vi hørte livemusik fra en scene i nærheden. Om aftenen fandt vi en lille mexicansk restaurant og delte en flaske hvidvin og en omgang nachos mens solen gik ned og vi nød at opleve kølig aftenluft, -en stærk kontrast til den konstante tropiske hede i Cairns.

Mandag tog vi ind til Perth City, der egentlig bare er en storby som de fleste andre. Vi tænkte at det var smart at bruge tiden til at få lukket vores australske bankkonto og det gik sådan set rigtig nemt, indtil vi kom i tanker om at flyselskabet skulle trække 150 dollars fra vores australske visa-kort et par dage senere (til vores Perth-Cairns-flybilletter). Vi skyndte os tilbage til banken, men de havde desværre lige lukket kortet få sekunder før. Vores telefon er løbet tør for taletid så vi kunne ikke ringe til flyselskabet og oplyse et andet kreditkortnummer. Vi fandt en internetcafé og prøvede at ringe op over skype, men forbindelsen blev hele tiden afbrudt så vi måtte væbne os med tålmodighed og vente med at snakke med flyselskabet til vi kom tilbage til huset om aftenen. Men øv, hvor brugte vi lang tid og mange kræfter på at bøvle med flybilletter! (IGEN!) Ellers blev dagen bare brugt på at se os omkring i byen samt en laaang gåtur til og igennem Kings Park, der skulle være den største park på den sydlige halvkugle (den er større end Central Park i NY, -det siger lidt…) Parken ligger meget højt så det var en hård tur op ad alle trapperne, men tilgengæld var der en fantastisk udsigt over byen og floden ved solnedgang.

Tirsdag stod vi tidligt op og tog en bus ind til Perth City hvor vi skulle samles op af vores West-Coast-tour-bus. Vi skulle være klar kl. 7, men bussen var åbenbart blevet forsinket så vi ventede næsten en time inden vi kom afsted. Det var en lidt træls start (der er virkelig koldt i Perth kl. 7 om morgenen, når man har taget tøj på til ørkenvandring), men da først vi kom afsted bredte der sig hurtigt en god stemning i bussen og vores guide Sarsha virkede sød og sjov. Første stop på turen var "The Pinnacles Dessert", -en ørken med meget gult sand og nogle sjove sandstens-søjler overalt. Derefter gik turen til Jurien Bay ved kysten hvor vi holdt frokostpause. Vi skyndte os i vandet og nød at man ikke behøver stingersuits på vestkysten. Der blev lavet masser af udspring fra molen inden vi lavede barbeque-frokost ved den smukke strand. Resten af eftermiddagen stod den på mange kilometers kørsel, hygge i bussen og lidt indkøb af forsyninger. Tidligt på aftenen ankom vi til Northbrook Farmstay, -en gård der (som så meget andet på vestkysten) ligger midt i ingenting. Man kunne vælge at sove i sovesal eller i "swags"under åben himmel. En "swag" er en slags forstørret sovepose med indbygget liggeunderlag og sejldug yderst så den er forholdsvis vandtæt. Da vi havde droppet bagagen på værelserne og pakket al køkkengrejet ud gik nogle i gang med at lave mad, mens vi andre udnyttede bordtennisbordet til en omgang multikulturel "rundt om bordet". Jeg har aldrig været helt sikker på om det bare var noget vi spillede på lilleskolen, men kunne nu se at man har samme spil og samme regler i både Englang, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Venezuela… Ved aftensmaden varslede Sarsha at vi skulle spise morgenmad kl. 4 så vi var klar til afgang kl. 5! Så der var mange der skyndte sig i seng efter maden. Jonas og Sean fra England (de eneste to vestlige drenge på turen) skulle lige have en øl eller 2 så vi sad oppe til lidt før midnat og snakkede med Sarsha, samt vores nyankomne føl-guide Adam. Godt trætte gik vi til ro i vores swags under en helt fantastisk stjernehimmel fyldt med stjerneskud. Da jeg endelig var faldet i søvn begyndte gårdens hunde at gø og det fortsatte de så med temmelig længe. Så det blev ikke til så meget søvn inden vi skulle op igen kl. 4. Uh det var tidligt! Men da vi var kommet ombord i bussen havde vi lige 1½ time til at sove i inden første stop, -det blev vist udnyttet af alle. Ved solopgang var vi fremme ved et smukt udsigtspunkt ved kysten med masser af røde klipper og blåt vand. Efter en større fotosession (vi havde 3 japanere, to fra HongKong og en fra Taiwan med på turen!) drog vi videre mod Kalbarri National Park. Her startede vi med en vandretur til "Natures window": en klippeformation med et stort hul, der danner vindue ud mod en dyb dal og flod. Fantastisk smukt sted! Herefter tog vi en længere vandretur frem mod det sted hvor vi skulle rapelle. Klipperne var ufatteligt betagende med deres røde og gullige farver! Rapelling var en rigtig sjov oplevelse, selvom jeg har prøvet det før. Men de der australske røde klipper slår altså Norges grå bjerge med et par længder… Nogen var dødsensangste for turen ud over klipperne, men alle der havde sat sig for at prøve, gennemførte to ture ned over klippesiden, så vi var godt tilfredse da vi gik tilbage mod bussen. Temperaturen var nu steget voldsomt, -gætter på den var oppe omkring 35 grader, hvilket var 20-25 grader mere end et par timer tidligere. Tilbage i bussen spiste vi frokost mens vi kørte videre nordpå mod Shark Bay. Midt på eftermiddagen stoppede vi ved Shell Beach, der er en fantastisk smuk strand. Vandet er krystalklart og meget salt. Stranden består af bittesmå hvide muslingeskaller. Nu er stranden fredet, men tidligere har man brugt muslingeskallerne som byggemateriale og vi så et hus i nærheden kun bygget af muslingeskaller. Kort før solnedgang var vi fremme ved Monkey Mia, som er en stor bugt hvor der lever masser af vilde delfiner. Allerede mens vi lavede aftensmad viste der sig et par delfiner i vandet tæt på stranden. Efter aftensmaden skulle vi på aboriginaltur. De fleste var meget trætte efter en lang dag og ville egentlig hellere blive siddende om bordet og snakke, men nu havde vi jo betalt for turen så vi måtte hellere komme afsted. Vi blev mødt af guiden Cape ved stranden. Han uddelte med det samme ansvarsområder til de fleste. Jonas skulle være gruppeleder og bære en didgeriidoo, jeg fik en kæmpe konkylie jeg skulle passe på, nogle blev sat til at bære andre ting og nogle skulle lyse på stien osv. Valeria fra Venezuela, der også bar en konkylie, og jeg var klar over at vi var blevet betroet nogle betydningsfulde klenodier og turde næsten ikke gå ud i mørket af frygt for at tabe de fine konkylier:-) Det gav en god, lidt højtidelig stemning, at vi alle havde fået en vigtig opgave. Mens vi gik, blev vi informeret lidt om forskellige planter og dyrespor og skulle også plukke nogle kviste vi skulle bruge senere. Efter ca. 10 min gåtur under endnu en fantastisk stjernehimmel kom vi frem til et lille bål, hvor vi blev bedt om at sætte os. Alle kvistene vi havde plukket blev lagt i en bunke og skulle agere tallerken for nogle fisk Cape havde medbragt til at stege på bålet. Der blev brændt sandeltræ på bålet og i en af konkylierne, fordi de lokale aboriginees mener at røgen er sund og helende samt giver gode drømme. Cape stegte fisk, fortalte historier, underviste i didgeriidoo (som kun mænd må spille på) og demonstrerede sine egne færdigheder på trærøret, ved at lade os gætte hvilket dyr han efterlignede. Virkelig imponerende! Jonas var ret hurtig til at fange didgeriidoo-teknikken så han synes straks vi skulle have en med hjem. Aftenen fløj afsted og fulde af sandeltræ-røg, balance, harmoni og respekt for den jord vi trådte på, gik vi tilbage mod stranden hvor vi startede;-) Det var en helt speciel oplevelse at blive introduceret til aboriginal-kulturen på denne måde og jeg tror alle var glade for at vi alligevel havde rejst os fra bordet efter aftensmaden.

Vi skulle afsted fra Monkey Mia igen næste formiddag så Jonas og jeg besluttede at stå op ved solopgang for at snorkle lidt ved stranden og nå at se så meget som muligt. Så kl. 6 var vi klar på stranden iført masker og badetøj. Jeg så en stor skildpadde tæt inde ved stranden, men vandet var desværre ikke helt klart så jeg fik ikke set den helt tæt på. Vi svømmede lidt ud fra stranden og hurtigt så vi delfinerne komme ind mod stranden mens solen stod op over horisonten. Der var 3-4 forskellige flokke med op mod 10 delfiner i hver rundt omkring. Nogle af dem kom så tæt på som 5 meter fra os. Meget fascinerende dyr! Lidt i 7 skyndte vi os tilbage for at spise morgenmad og pakke tasker inden der skulle være delfinfodring kl. 8. Delfinerne bliver fodret hver morgen og kommer frivilligt ind til stranden for at få mad. I dag var der vist ca. 10 delfiner der dukkede op og de svømmede villigt frem og tilbage langs rækken af turister så vi rigtig kunne se dem. De var ikke videre interesserede i maden den dag, men nød tydeligvis at svømme rundt og blive beundret. En af delfinerne har efter sigende været der hver dag i 35 år! Det gode ved denne delfinoplevelse var at al interaktion mellem mennesker og delfiner foregår 100% på delfinernes initiativ og delfinerne kan til enhver tid trække sig væk fra stranden og være i fred. Så man har ikke fornemmelsen af at invadere deres territorium på nogen måde. Efter delfinfodringen tog vi på sejltur med en katamaran for at se mere dyreliv i havet. Under sejlturen kunne vi sidde i et net halvvejs nede i vandet, -det var sjovt og vildt og når det gik stærkt skulle man holde godt fast på bikinien for ikke at miste den (dette var dog noget af en udfordring eftersom man helst ville bruge begge hænder til at holde sig fast til nettet…) Da vi havde fået nok af nettet gik vi ud i stævnen og begyndte at spejde efter dyr. Efter lidt tid spottede vi et par delfiner der kom helt hen til båden og svømmede rundt lige under os. Derefter fik vi øje på en "dugong" (en slags australsk sø-ko). Dugong´er er lidt svære at få øje på fordi de kun kommer op og trækker vejret ca. hvert 10. min. Så vi var ret heldige da vi nåede at se den 2 gange inden det var tid til at sejle tilbage.

Fra Monkey Mia kørte vi direkte til et akvarium hvor vi fik lov at nærstudere små og store hajer samt andre af havets beboere som fx skildpadder og farvestrålende fisk. Vi så også hajerne blive fodret, hvilket gik voldsomt for sig! Alle kunne dog forlade akvariet med alle lemmer intakte J Herfra kørte vi ud til kysten hvor vi skulle se nogle sten der kaldes "stromatolites". Stenene er ret små og ser ikke ud af noget særligt, men de har haft en enorm betydning for jordens udvikling idet de for mange mange år siden var med til at danne ozon-laget og dermed skabe mulighed for liv på jorden. Området var fantastisk flot og vandet helt gennemsigtigt så vi gav os tid til at nyde udsigten. Derefter var afskedens time kommet, for gruppen skulle deles i to. Vi, der var på den korte tur (4 dage) skulle tilbage mod Perth, mens de der var på den lange tur (7 dage) kørte videre mod Exmouth længere nord på. Vi syntes det var rigtig trist at turen skulle deles op, -nu havde vi lige lært hinanden i gruppen at kende. Vi var 6 personer ud af 18 (5 piger og Jonas) der blev mødt af en ny guide som skulle følge os det sidste 1½ døgn. Vi kørte det meste af eftermiddagen indtil vi kom til fiskerbyen Horrocks hvor vi spiste aftensmad og overnattede. Næste dag fik vi lov at sove lidt længere end de foregående dage og så gik turen ellers videre sydpå. Vi stoppede ved en dyrepark hvor vi så masser af kænguruer, alpachaer, heste, geder, emuer, strudse, dingoer, krokodiller, talende papegøjer og andet godt. De fleste af dyrene måtte vi håndfodre så der var god lejlighed til at studere dem på nærmere hold. Kænguru-ungerne havde en fantastisk blød pels, -sådan en lille en kunne man godt lige tage med hjem som kæledyr. Jonas fik lov at holde en helt lille forældreløs kænguru-unge, -den var SÅ sød! Herefter en kort tur til stranden inden det var tid til frokost og chokoladepandekager på barbeque´en. Om eftermiddagen kom vi til et kæmpe ørkenområde hvor vi kunne sandboarde. Det var sjovt at prøve, men svært at få rigtig god fart på brætterne… Ved 7-tiden om aftenen var vi tilbage i Perth og sagde farvel til de andre i gruppen inden vi gik ud for at finde noget aftensmad. Der var et eller andet arrangement på byens torv, så det var omkranset med madboder fra alle verdens lande. Perfekt for os, -så var det bare at vælge! Vi endte med en god gang indisk karry som vi indtog på torvet mens vi lyttede til livemusik, inden vi tog bussen tilbage til vores kinesiske værtsfamilie for en enkelt overnatning.

Lørdag morgen tog vi tidligt til lufthavnen for at få styr på vores flybilletter, -der havde IGEN været bøvl med flyselskabet Qantas. Hvis vi havde fået en krone for hvert minut vi har brugt på at tale i telefon eller e-maile med dem ville vi komme hjem som milliardærer! Men sjovt nok har det nok nærmere kostet os en tier pr minut i ekstraudgifter til fly osv. Typisk! Efter en lang samtale med manden i billetsalget fik vi styr på vores billetter og lov til at betale en masse penge for en billet der egentlig skulle have været gratis for os. Men vi kom da med flyet mod Cairns. Vi havde en mellemlanding ved Ayers Rock, så vi havde lejlighed til at se dem store sten fra luften. Generelt var vejret ufatteligt klart så vi kunne se både bjerge, ørken og udtørrede søer på vores vej på tværs af Australien. Det var næsten aften da vi var tilbage i Cairns, hvor vi fandt et hostel at overnatte på inden næste dags 1.etape af hjemrejsen. Søndag formiddag fløj vi fra Cairns til Brisbane med masser af udsigt til Great Barrier Reef på vejen og i Brisbane steg vi så ombord på flyet til Singapore. Det var mærkeligt og uvirkeligt at tænke at vores aussie-eventyr nu var slut og at vi ville være hjemme i Odense om få dage. Efter 4 mdr som er fløjet afsted, men hvor vi har oplevet en masse og lært os selv at kende på godt og ondt. De store overskrifter har i korte træk været følgende:

På den negative side: 1) ufattelig meget og besværligt bureukrati uanset om det har handlet om bilregistrering, postleveringer eller ændring i rejseplaner/flybilletter. Vi havde nok ikke forstillet os at vi skulle bruge så mange timer på at sidde med telefonen klistret til øret, målløse over at blive sat på hold i 1½ time eller over at der pludselig var dukket en ny regel op der kunne spænde ben for os. 2) Lidt for meget regnvejr i forhold til hvad vi var forberedt på hjemmefra. Det har i høj grad været en udfordring og været skyld i at vi ikke har oplevet alt det vi gerne ville. 3) Lidt for få penge i pengepungen; -hvilket har haft præcise samme konsekvenser.

På den positive side: 1) Fantastiske enestående naturoplevelser stort set hver eneste dag. 2) Vi har oplevet at rygterne om australsk gæstfrihed absolut ikke er overdrevne. 3) Vi har fået nye venner/bekendte fra hele verden. 4) Vi har stået på helt egne ben og fået lov at prøve os selv af i et fremmed land. 5) Vi har oplevet tilfredsheden ved et simpelt liv hvor man til tider bliver totalt afskåret fra omverdenen, hvor alle ens egendele kan være i en rygsæk (jo mindre tøj man har, desto færre tøjkriser), hvor underholdningen består af bøger, spil og de tv-serier vi havde med på computeren hjemmefra (man er MEGET lykkeligere uden TV3 og alle de andre), hvor naturen er størst (Når vejen er oversvømmet kan man ikke køre på den, så må man blive hvor man er. Når strømmen er gået pga tordenvejr må man bare vente til den kommer igen), hvor et varmt bad er en overdådig luksus, hvor man kan se solen stå op og ned hver eneste dag og beundre stjernehimlen hver nat, osv osv. Det har fået os til at sætte pris på det vi har derhjemme, men også fået os til at forstå at vi kan klare os uden og at en fladskærm med surround-sound absolut ikke er en forudsætning for lykke, nok snarere tvært imod. 6) Vi har lært at huske at man skal holde sammen når tingene er svære, så kommer man meget lettere igennem dem og vi har set hvor priviligerede vi er fordi vi er to om oplevelserne. 7) Sidst men ikke mindst har vi endnu engang erfaret at jo mere vi ser af verden, jo længere bliver listen over steder vi mangler at opleve J

See ya, Australia!!!