Hej alle sammen

Denne weekend tilbragte jeg i Estelí, et par timers korsel NV fra Matagalpa. Det er en lidt underlig by med forskellig rettede interesser. Da det er "cowboyland" (hestene bliver brugt i landbruget og til transport) er der massere af heste, cowboy stovler som man kan faa specielt lavet, der bliver solgt ting som sadler over det hele og de kan godt lide deres rifler og ting der siger bang. Samtidig er der stor interesse og produktion indenfor urter. Det spreder sig fra cigarer, af hvilke der bliver produceret mange og kendte maerker i omraadet, til laegende og velvaere urter. Saa er det ogsaa en by/omraade der er praeget af sine to store naturomraader som mange kommer for at besoge.
Til at starte med syntes jeg det var en haeslig og uinteressant by (hvilket den i sig selv ogsaa er), men efter et par dage fik jeg opfanget de forskellige interesser og byen udfoldede sig mere.

I sidste uge (eller, i skrivende stund ugen for den) havde jeg min sidste engelsktime med bornene i den lokale skole i La Pita (min landsby) fordi de starter ferie nu her. Det var lidt aergeligt at det skulle slutte lige nu, for selvom jeg ikke har synes undervisningen har vaeret til specielt nytte eller gavn, saa accepterede de mig endelig i den sidste time. Det blev selvfolgelig vist ved at de gjorde lidt grin og lavede lidt sjov med mig, som at sige nogle ord hele tiden som jeg aabenbart bruger meget, da vi legede turde de nu at lade mig vaere en del af det og saadan. Men uanset hvad er det en fin maade at komme ind i samfundet paa, for naar jeg har sagt hej til bornene naar de er sammen med deres familier, saa kan jeg se hvordan de ivrigt fortaeller om mig. Det er ret sodt. Jeg haaber bare at jeg har kunne inspirere dem en smule paa de faa uger, ladet dem se at der er en storre verden og muligheder og at man kan gore ting paa en anden maade. Men det er nok lidt meget at haabe paa :)

Da jeg nu ikke arbejder de to dage i skolen mere, arbejder jeg en dag mere om ugen paa kontoret hos den organisation jeg arbejder for (UCA San Ramón) og saa begyndte jeg i torsdags paa spansk undervisning i Matagalpa. Jeg taenker at det kan vaere en god hjaelp nu at opfriske grammatikken og have en laere der rent faktisk retter mig og som jeg kan sporge om de forskellige regler. For naar jeg sporger folk her, saa kan de ikke rigtig huske reglerne, hvilket jo er naturligt nok, jeg kan i hvert fald heller ikke genkalde mig mange af de danske og engelsk regler, og jeg har kun vaeret ude af skolen i et halvt aar...

Saa er jeg nu over halvvejs i min tid her i Nicaragua og i denne uge er det i hele min rejse. Det er lidt underligt at taenke paa, fordi der hele tiden har vaeret lang tid til at jeg skal hjem (hvilket der vel stadig er), men naar man er over halvvejs, saa gaar det pludselig staerkt.

Kathrine