Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi efter lang tids rejsen endelig ankommet til Vietnam. Vietnam er et meget livligt, men også dejligt land. I forhold til Cambodia ¨må man sige vi nu er back to civilazation! Du er ikke i tvivl om, at Vietnam er langt mere veludviklet.
Vi startede i Ho Chi Min city, en by med millionvis af knallerter og en evig dytten køretøjerne imellem. De velkendte vietnamesiske stråhatte er skam ikke bare en myte, men er et meget anvendt stykke udstyr blandt det vietnamesiske folk. Udover det, byder byen på massevis af shopping, lækre resturanter og vores nye stamsted "Highland Coffee!" Vi har nydt nogle dage i denne lidt mere moderne by. Dog var vores hotel ikke noget at prale af, da samtlige af bygningens vægge var vandskadet og både vindue, aircondition, håndvask og toiletsæde var ude af funktion. Der skal dog mere til at slå os ud af kurs, og vi fik os et godt grin over hotellets standard!!
Efterfølgende rejste vi til Nha Trang, en lille dejlig by, med strand og vand. Vi tog på bådtur med gruppen, hvor vi bl.a. gjorde stop ved en lille lokal, men smuk fisker ø, og blev transporteret tilbage til båden i de lokales kurvebåde laver af komøg (hvilken oplevelse - Se billeder). Derefter sejlede vi videre og gjorde stop for at snorkle blandt smukke koralrev og fisk, efterfulgt af lækker seafood lunch. Vi sluttede dagen af på en beautiful bounty ø, med masser af sol, pedicure & manicure og beach volley.
En af de byer, som vi i Vietnam blev mest betaget af, var den gamle by Hoi An. En by med masser af personlighed, med barer og resturanter langs Mekong floden og gamle hyggelige gader alla Ribe. Derudover er byen også kendt som "skrædernes by". Der er et hav af skrædere i hver eneste gade, og hele vores gruppe gik shop-amok hos Yalys tailor shop. Vi fik også hver især syet to rigtig fine kjoler. Den sidste aften gjorde vi til en fornem Cocktail night, alle i deres nye fine outfits. Det vakte dog stor opmærksomhed da vi tilsyneladende har lignet en flok på vej til Bryllup:)
Vores sidste stop i Vietnam var hovedstaden Hanoi. En dejlig by, lidt lignende Ho Cho Min city. Under vores ophold havde vi en tur til Halong Bay. Vi fik vores private båd - En stor, smuk, gammeldags, "Pirate look a like" træbåd. Vi sejlede blandt fantastisk natur og gjorde stop ved kæmpe grotter, som først er blevet opdaget i 1997. Vi tog massevis af billeder, men har efterhånden også erfaret, at så smukke omgivelser skal ses "in real life"! Turen i sig selv var fascinerende, med både store og små klipper, små husbåde og af og til forbi passerende lokale fiskere i deres kurvebåde. Natten over gjorde vi stop på Cat Ba Island, hvor vi næste formiddag tog ud og sejlede kajak. Vi sejlede ude på havet blandt de smukke klipper. Af og til glemte vi dog helt at nyde omgivelserne pga. kampen mod bølgerne!! En to personers kajak viste sig at kræve SUPER samarbejde, hvilket vi STYREDE til!!:) Vi holdte en kort pause på Monkey Island, hvor vi på stranden blev modtaget af nysgerrige, vilde aber.
Vietnam har været et lækkert og smukt land at rejse rundt i. Vi rejser nu videre til Laos, og ved ikke helt, hvad vi skal forvente, så det bliver rigtig spændende.
- comments