Profile
Blog
Photos
Videos
<!-- @page { size: 21cm 29.7cm; margin: 2cm } P { margin-bottom: 0.21cm } -->
Hué d. 27. oktober 2009
Xin jao! Så er det tid til endnu en opdatering. Vi er nået et godt stykke videre op gennem Vietnam siden Ho Chi Minh City. Fra Ho Chi Minh tog vi nattoget til Nha Trang. Lille, men turistet, by, der bedst beskrives som masser af hoteller, strand, palmer og lækkert blåt vand. Vi ankom så tidligt om morgenen, at det faktisk ikke burde kaldes morgen. Så en lille lur på hotellet var tiltrængt. Efter en god gang morgenmad gik turen mod bjergene, den gode udsigt og wellness. Vi tog hele gruppen til et wellness-sted, hvor vi sad i muddermad og badede i friskt mineral-vand. En fantastisk dag med al den afslapning vi trængte til. Dagen efter stod på boat-trip og snorkling. Vi sejlede rundt til øer i området og kunne så enten snorkle, bade eller nyde stranden. Endnu en dag, der gjorde os klar til at sove HELE vejen på næste nattog. Vi sad på Nha Trang station om eftermiddagen og var klar til at tage med toget, da det begyndte at regne rigtig meget. Vi har faktisk været skånet meget for regn i dagtimerne, selvom vi faktisk stadig er i regntiden. Resultatet af bygen den eftermiddag var oversvømmede skinner og et aflyst tog. Heldigvis kan vores turleder alt og vi kom til Hoi An i en lækker luksusbus.
Vi ankom til Hoi An lørdag morgen. Den hyggeligste by med små restauranter, strand, fine små huse og ikke mindt perfekte shopping muligheder! Yes yes, vi var in heaven et par dage :-) Vi var begge hos skrædderen. Kathrine fik den lækreste vinterjakke, mens Trine fik lavet en fin fin kjole og en nederdel. Derudover var det et perfekt sted for smykker.. Både speciellavede og almindelig gode fund på markedet. Søndag brugte vi næsten hele dagen på stranden. Den bedste strand i hele Vietnam! (I hvert fald hvis vi skal bestemme...) Det var et par gode dage, hvor der også blev kræset om os på lækre restauranter. Byen har været meget under fransk påvirkning, så der er en anden tradition omkring mad end i andre dele af Vietnam. Søndag aften spiste vi på en af byens bedste restauranter, men gourmetmad der fik hele gruppen til at tie stille. Det var nu også "dyrt". Hele 100 kr., for 2 retter og drikkelse!!
I går tog vi bussen til Hué om morgenen og ankom ved middagstid, hvor det var tid til mortorcykeltur. Vi havde alle hver sin "driver", der kunne køre hele gruppen rundt til seværdigheder i området. Vi kørte op på et bjerg, hvor vi så den mest fantastiske udsigt udover Parfumefloden. Vi så en Paragoda, en gammel kamparena og ikke mindst solnedgangen over en rismarkerne lidt udenfor byen. Regntiden har sat sine spor på meget af landsskabet, så der er store søer, som virkelig giver karakter. Desværre løb kameraet tør for strøm, så der er ikke billeder fra sidste del af turen.
I dag har formiddagen gået med for en gangs skyld at sove længe og få pakket sin taske ordentligt. Lige nu sidder vi i nattoget på vej mod Hanoi, hvor vi ankommer tidligt onsdag morgen og skal videre Halong Bay, som skulle være utrolig smukt.
Dette var vist opdateringen for denne gang :-)
Måske kan vi også lige informere om en lille ændring i vores rejseplan. Vi har besluttet at følge gruppen fra Hanoi og ind gennem Laos og videre gennem Nordthailand og ned til Bangkok. Dette giver os tid til at besøge nogle af de lækre strande i Sydthailand! ;-) Ikke dårligt tænkt, hehe.. (Selvom det lige krævede til hjælp hjemmefra - Cam ón/tak!)
Stay tuned! Vi vil holde jer opdateret.
Knus og kram fra Kathrine og Trine
- comments