Hej dig/I der læser med .
Tænker på jer derhjemme og savner indimellem, men det er jo okay og naturligt. Jeg besluttede i går og i morges at dagen i dag skulle bruges på Bir Hospital i stedet for Janamaitri hvor jeg arbejder frivilligt og er tilknyttet. Arjun (koordinatoren) sagde god for det.

Begge hospitaler er blandt de offentlige, men Bir Hospital er det billigste med laveste "charge" siger de. Derfor tænke jeg det også må være det flest af dem der ingen penge har tager hen når de tager på hospitalet og dermed et godt sted at dele de tandbørster ud Tandex A/S var så søde at sponsorere inden jeg rejste.

Jeg var så heldig og støde på en frivillig "ambulancemand" fra Røde Kors for nogle dage siden og udvekslede numre. Mødtes med ham og han hjalp med tilladelse på hospitalet til vi delte tandbørster ud til mænd, kvinder, unge og børn. Det var fedt at sprede lidt glæde hos nogle der trængte til det og hjælpe en lille smule af det jeg nu kunne ud fra min situation.

Jeg har det fint/godt ellers, blev lidt trist forleden efter skypet med familie hjemme og gik op for mig jeg var alene i Nepal/væk fra alle jeg kender hjemme og nok også en reaktion på alle de indtryk jeg er blevet bombarderet med de sidste 2 uger (dag 17 med i dag og ankomst).
Ikke noget at sige til jeg fysisk og psykisk blevet træt og stresset indimellem at konstant udfordringer i et andet land, med andet sprog, kultur, religion osv. + er jeg i praktik og skal skrive en opgave når der ikke er strømafbrydelser og også gerne vil nå nyde Nepal og se/opleve så meget så muligt her. Forresten ved at blive endnu varmere om dagen over 20 grader.

Kærlig hilsen, varme tanker og Kram fra Katrine :-)