18 januar

En ren køredag. Vi skulle egentlig kun køre til Kulgera (omkring 400K), men vi følte vi godt kunne køre lidt længere, da vi havde vinden med os. Der var igen ikke meget at se på vejene. End et par sjove skilte og en forvildet kanin.

Alternativt ville vi holde på en "campingplads" ved Mt. Ebenezer, men da vi kom dertil var vi ikke just imponeret. Det var det selvsamme sted vi var nødt til at tanke til topprisen indtil videre - $2/l. Så er den skis'mæ' også betalt.

Sulten var ved at have meldt sig, så vi valgte at lave noget mad inden vi kørte videre. Børnene lavede et pengesystem for at købe desserten. Malthe var hurtig til at bruge sine guldpenge,( sølvpapir ) modsat Thea, som faktisk begyndte at tænke over hvordan hun kunne få mest ud af pengene.

Vi skyndte os at køre de sidste 130K inden det blev mørkt, og pludselig kunne vi se det store vidunder, eller rettere sagt det vi først troede der var Ayers Rock. Citat fra vores guidebog: "Ofte tager over-entusiatiske turister ofte fejl af Mt. Connor, som de tror er Ayers Rock..." Ja, det var altså os. Men det var en meget folt klippe, som tårnede højt og pludseligt i landskabet.

Det var først ca. 30K før Ayers Rock Resort, at vi fik de første glimt af stenen. Da vi fik os tjekkede ind skyndte vi os hoppe i poolen. Det havde været en meget varm og lang køredag (10 timer på farten)

Bagefter hyggede vi os i den varme nat, og selvom der ikke var nogen myg, var der faktisk en del myrer, som var ret aggressive (læs: bidende)

19 januar

Vi var tidligt oppe i dag. Faktisk tidligere end vi regnede med. Thea var den første, der vågnede og hun var ikke mere end lige vågnet før hun gik i i gang med lektierne. Vi havde nemlig sagt, at hun skulle have ordnet lektierne inden kl 10, da vi skulle ride på kameler kl 10.30.

Da vi kom ud til kamel-farmen var de slet ikke åbnet endnu, faktisk var vi der 1½ time før tid, da vi havde sat vores ur den forkerte vej, da vi kom til South Australia, hvilket også forklarede hvorfor poolen mm, de sidste par dage, ikke altid var åben om morgenen. Så vi brugte godt en time på at gå rundt i området. Her så børnene en del sand-goannaer.

Eftersom vi var mødt lidt tidligere, var kamelerne også klar lidt før, hvilket kun var godt, for så fik vi vores helt egen 45 min. guidet tur på kamelryg gennem ørkenen med Uluru i baggrunden. Det var en fantastisk tur på de 2 kameler: Red og Rachid, som rent faktisk kun var 24 år og gerne skulle ride i de næste 40 år. Vores guidet var fremragende til at fortælle os om landskabet og kamelerne. Rachid, som Malthe og Karen red på var lidt af en snakke-frans, og virkede ikke helt tilfreds med at gå bagerst, så den møvede sig konstant frem mod Steen og Thea.

Da vi havde redet købte Thea og Malthe selvfølgelig også en kamelbamse, som blev døbt Red og Rachid.

Senere fik vi endda øje på en flok vilde kameler.

Smuk ser Uluru ud og billeder kan ofte udtrykke 1000 ord, men selvom vi i første omgang ikke kørte direkte mod Uluru, men først mod The Olgas (Kata-Tjuta), var det et fantastisk syn. Men før vi helt kunne nyde Uluru var det The Olgas, der stod for skud.

Termometeret viste 41 grader og trods det skulle vi selvfølgelig ud på en mindre vandretur. Den lidt længere og efter sigende også smukkere rute var lukket pga af varmen (lukker ved 36 grader). Det var sandelig også en varm tur, selvom det var den korte rute, og havde det ikke været for nogle vandhuller forenden af ruten, var vi ikke sikre på, at børnene havde klaret den. Men de var fantastiske, og der blev da også tid til lige at blive kølet af i de levne (haletudser) og lune vandhuller. Mens vi gik var vi omringet af sværme af zebrafinger.

Eftermiddagen sluttede vi af ved Uluru. Det var et prægtigt syn og helt ubeskriveligt. En oplevelse som umuligt kan fanges på billeder. Det var simpelthen så enestående og det er forståeligt, at folk og aboriginals altid har været betaget af dette syn. Det var kun Karen og Steen der gik ruten ved Mala Walk, da varmen var blevet for meget for børnene.

Om aftenen skulle vi selvfølgelig også se Uluru ved solnedgang, så efter vi havde været hjemme og i poolen. Malthe har gjort store fremspring svømning og svømmer nu glad rundt uden luffer.Da vi havde fået lidt mad tog vi ud til et lookout, hvor der var mange andre som ventede på solnedgangen. Det var da også et smukt syn, at se hvorledes klippen ændrer kulør, men vi synes nok ikke, at det var den bedste solnedgang vi havde været vidne til.

Thea og Malthe udnyttede i hvert fald tiden med at fange små firben og gekkoer, som nu hvor varmen var ved at aftage, kom frem.

I morgen skulle vi evt. se solopgangen og så videre til Alice Springs.