Profile
Blog
Photos
Videos
24 december
Så er det store spørgsmål om man skal fejre dansk jul i Australien eller vente til det virkelig bliver jul??
Vi valgte at vente. Derfor startede dagen som alle andre i december. Nissen kom forbi med en gave og vi spise morgenmad. Annabel havde sørget for Danish pastries. Desværre havde Malthe ondt i maven ikke spor lyst til at spise noget.
Efter morgenmaden begav vi os af sted mod Sydney. Vi var alle meget forventningsfulde og spændte på at møde Alice og hendes familie. Da vi endelig nåede frem var glæden stor og gensidig! Vi spiste en lækker italiensk frokost og følte, at vi alle kendte hinanden rigtig godt selvom vi først lige havde mødt hinanden. Efter frokost gik vi en tur med Jonno (Alices bror) og Alice. Vi skulle have en god italiensk is, samt finde ris + kirsebærsovs til ris a la mande, som vi var blevet spurgt om vi ville lave til i morgen. Vi fandt heldigvis noget der kunne bruges. Thea car meget glad for at møde Alice igen og de gik også hånd i hånd!
Det allermest julemagiske ved denne dag var hvor dejligt at var at gense Alice og hvor godt vi alle befandt os hos Alices familie. Selv Thea og Malthe går rundt, som om de har boet i huset hele deres liv og kendt familien altid.
Malthe blev dog syg sidst på dagen, men efter lidt opkast var han helt klar igen. Om aftenen tog vi en hurtig sightseeing tur gennem Sydney, hvor vi fik kastet et hurtigt kig på Slip Inn og Operahuset.
Vi er spændte på hvad dagen i morgen vil bringe. Børnene var også spændte på alle gaverne, som lå under/ved juletræet.
25 december
Så blev det endelig jul. Julemanden var kommet med en gave ved sengen og så var det bare at vente på resten af familien stod op, for gaverne under træet skulle jo pakkes op om morgen.
Inden nåede vi heldigvis at Skype med familien derhjemme, som jo havde været i fuld gang med juleriet, så de berigede os med et par gode danske julesange. Thea og Malthe var meget begejstrede for sangene, og det virkede rørende at høre salmerne.
Vi udvekslede gaver med hinanden og familien Tims. Herefter startede alle på forberedelserne til julefrokosten. Vi skulle lave ris a la mande, som til trods for forskelligheder i ingredienserne blev udmærket. Derudover bestod frokosten af rejer, østers, laks og skinke med salat og brød. Til dessert fik vi christmas pudding, pavalova og ris a la mande. I løbet af eftermidagen droppede familie og venner ind og fik en drink, samt mindre seancer, hvor gaverne blev åbnet. Vi følte og meget beæret over at få gaver fra det meste af familien.
De sidste gæster forlod festen omkring kl. 21. Men forinden havde vi da også nået en omgang vaskeægte cricket, samt slået til pinataen.
26 december
Julen var overstået lige så hurtigt som den kom. Allerede d. 26. glemte alle alt om jul og gaver. Ikke noget mede lange julefrokoster i en uge!
Jonno ville gerne følge den store cricket turnering mellem England og Australien - også kaldet:The Ashes. Turnering er meget ærefyldt, desværre ser det ud til at Australien taber i år. Vi andre tog en tur til stranden med madpakker. Vi skulle se sejlbådene der sejler fra Sydney til Hobart. En sejllads, der starter hvert år d. 26. december. Alice, Thea og Karen var en tur i bølgen - super skønt!
Steen fik også en god oplevelse ud af det, da han fik muligheden for et låne en super smart ny VW Golf GTI, selvom han var lige ved at blive torpederet af en anden bil i en rundkørsel.
Efter et let aftensmåltid stod den på afslapning og kortspil. Steen og Jonno fik et slag Fifa 11.
- comments