Profile
Blog
Photos
Videos
Opdatering fra Sydney.
Så nåede vi langt om længe Australiens største by. Vi har nu været her i 10 dage og fået set Sydney, som I også kan se på billederne, med Opera Huset, Harbour Bridge osv. Det er en rigtig fed by, vi bor i Kings Cross, et område hvor der altid sker noget og man aldrig keder sig, med et godt natteliv, det er også stedet hvor de fleste backpackere bor, så man møder hurtigt nye mennesker. Når vi ikke tilbringer vores tid inde i downtown Sydney så slapper vi af og surfer på Bondi Beach, hvor vi også flytter ud i morgen, for at prøve noget andet og bo tættere på stranden.
Vi har også udforsket Sydney's omegn med Blue Mountains som I kan se i albummet på mange af de billeder med blåt skær. En rigtig flot national park med flot natur, vi var heldige at besøge det dagen inden der udbrød store bush fires i området og der gik ild i det hele.
Vi nyder livet i Sydney og forlader det først på fredag, hvor turen går mod Melbourne, Australiens næst største by, det skal nok blive godt selvom det er lidt koldere end her i Sydney, hvor vi har op til 35 grader.
Det var alt for denne gang.
- comments