Dag 27-29 d. 27 - 29 nov 2012 Dag 27   Dagen har været en rolig rejse dag fra Sepilok til Kota Kinabalu. Men også den sidste dag med gruppen og sidste dag på denne Borneo tur og jeg må sige at denne tur har overrasket mig big time til den positive side.   Der har været så mange gode, sjove og spændende oplevelser på turen feks. at vandre igennem den fantastiske natur denne ø indeholder og opleve dyrelivet tæt på. Men fysiken er også blevet sat på prøve ved de to bjerge vi har mødt på vores vej, så jeg kan helt sikkert sige at jeg tager noget med mig fra denne del af rejsen som jeg kan bruge fremover.   Halvdelen af min tur er nu forbi og skal da love for tiden flyver afsted, den sidste del af turen kommer til at foregå på Filippinerne hvor jeg flyver til imorgen.

Dag 28 (Kota Kinabalu - Manila)   Dagen har været meget rolig, da det har været en rejsedag fra Malaysia til Filippinerne, dog var der tid i formiddags til at få lidt sol ved poolen inden jeg skulle til lufthavnen, jeg kunne følges med en fra gruppen som allerede havdd betalt for transporten, men da jeg blev sat af i min terminal ville taxichaufføren have betaling, så jeg forklarede ham at der var betalt, men han ringede til kontoret og de sagde at der ikke var betalt, så det endte faktisk med han blev sur og kørte sin vej uden betaling.   I lufthavnen i Kota Kinabalu rendte jeg ind i en fyr fra USA, han var virkelig en speciel fyr som havde valgt hans kone fra Filippinerne på nettet. Og skæben skulle gøre jeg skulle side i fly med han og skal da lige love for han kunne fortælle nogle ting :)   Det er aldrig kedeligt at rejse. Nu er jeg ankommet til mit hotel i Manila og det er et lille hyggelig hotel.

Dag 29 (Mødet med Manila) Efter morgen mad tog jeg en tur til mall of asia, som er et kæmpe shoppingscenter med alt hvad man kan ønske sig. Efter jeg havde spist en sen frokost kommer der en fyr hen til mig og spørger hvor jeg har fået lavet min tatto henne, da han synes den er flot, jeg fortæller at jeg har fået den lavet i Danmark og så fortæller fyren at hans kusine har fået job i dk som sygeplejeske og derfor spørger han en del ind til dk og jeg fortæller selvfølelig om vores dejlige land. Da vi har snakket noget tid, spørger han om jeg evt kan hjælpe med at oversætte nogle papier kusinen har fået tilsendt da noget af det er på dansk, først synes jeg det lyder lidt mærkeligt at hun har fået noget på dansk, men jeg siger at jeg gerne vil hjælpe og ber om at hun kommer hen til centeret med parpierne, men det er desværre ikke muligt da hun passer sin syge bedstemor.   Så jeg går med til at tage hen til deres hus og på vej til huset får vi selskab af to kusiner mere i taxien og de snakker, spørger og fortæller og de virker sgu søde og rare. Da vi ankommer til huset bliver jeg modtaget af onkelen som giver mig et kram og takker mange gange for jeg havde til at besøge dem og hjælpe. Jeg bliver sat ved spisebordet da de har lavet mad, så jeg begynder at snakke med onkelen og han fortæller at pigen jeg skulle var taget med bedstemoren på sygehuset til tjek og jeg tænker at sådan er det jo bare. Så snakken går og onkelen fortæller at han arbejder på et casino som kort dealer i blackjack og at han gerne vil lære mig at vinde over dealeren, så han finder kort frem og begynder at vise hvordan han kan styre kortene og hvilken tricks der bliver brugt og det er virkelig imponerende, igennem hele dette snakker han om hvordan man kunne arbejde sammen dealer og spiller 50-50.   Efter noget tid giver han mig 2000 peso i hånden og pludselig træder der en fremmede kvinde ind i huset, som skal spille blackjack og hun sætter dig ved bordet og onkelek begynder at blande kortene og så går det på for mig at den er galt og han vil lokke mig til at spille, så jeg siger jeg ikke vil spille og rejser mig fra bordet, han kigger mærkeligt på mig og spørger hvorfor jeg ikke vil spille, jeg fortæller at jeg ikke spiller om penge og beder om at de skaffer en taxi til mig, der går 5 min og stadig ingen taxi, så jeg begynder at tænke det værste og begynder at gå ud af huset for selv at finde en taxi og det lykkes, mit hjerte hammerede på fulde kraft imens vi kørte derfra.   Jeg blev sat af ved et indkøbscenter for at få kigget på lidt flere butikker og jeg er nærmest ikke trådt ind af døren inden jeg bliver mødt af den første som vil sælge mig film og viagra, jeg droppede hurtig det center og tog hjem til mit hotel.   Så tak Manila for mit første møde, så er vi lige som igang med Filippinerne og skal love for mig indstilling om at tro det bedste i folk er blevet sat på prøve.   Kærlig hilsen Kim