Hej :-)

Saa skal vi til at sige farvel til Malaysia og dermed Joses taarne (dem i kan se paa billedet).
Vi skulle jo fra Phi Phi med baad og derefter bus, som vi troede ville tage 8 timer. Men der blev vi snydt. Da vi ankom til Krabi igen, skulle vi med en minibus, som tog 5 timer ned til en by i det sydlige Thailand. Det sjove med chauffoererne i Thailand er, at man ikke faar nogen informationer, man skal bare foelge med. Derfor har man ingen ide om hvor lang tid man skal koere og om hvor man praecis skal hen. Vi blev smidt af paa et rejsekontor inde midt i byen, hvor vi saa skulle vente 2 timer. OG hvad goer man, naar man keder sig? Man finder et boefhus :D Her fik vi den foerste rigtige boef, og havde det rigtig sjovt over Jose Spriteforbrug. I starten blev hun meget skuffet over den lille sjat Sprite hun havde faaet, men da de blev ved med at komme med refill, endte det med at hun tilsidst fik saa meget kvalme af spriten, at vi var flade af grin, da den soede servitrice endnu engang kom glad og smilende med en kaempe Sprite, da vi bare gerne ville have regningen. (Jose drikker dog stadig Sprite, saa i behoever ikke vaere bange for hendes helbred :D) Da vi kom tilbage til rejsekontoret, moedte vi nogle nordmaend, der skulle med samme bus som os. Vi talte lidt med dem, og de havde rejst rundt i 2 maaneder i Asien. Vi blev glaedeligt overrasket, da vi saa bussen. Mega luksus i forhold til det vi har oplevet af transport. Den var delt op i to saeder paa den ene side og et saede paa den anden side, saa det vil sige dejlige store saeder. Derudover kunne de ligges rigtig meget ned og der var en benstoette. Vi sad naestbagerst, og fik god grinern paa, da de tre store nordmaend havde faaet den bagerste raekke, hvor saederne ikke kunne ligges ned.. :D Da vi endelig sov godt, naaede vi selvfolgelig til graensen, hvor alle skulle ud af bussen og gennem passkontrol. Tosserne havde selvfoelgelig glemt at udfylde departure blanketten, saa maatte bagerst i koeen igen, hvilket resulterede i, at alle i bussen maatte sidde og vente paa os. Da vi saa forsoegte at sove igen, skulle vi endnu engang ud af bussen. Denne gang med ALT bagage - det vil sige baade haandbagage og bagage. Her skulle vi aflevere endnu en latterlig seddel, og have tjekket pass igen samt gennem security. Denne gang naaede vi en rang laengere op - som de naestsidste. Vi sov det sidste stykke til Kuala Lumpur og fik et chok, da vi blev smidt ud af bussen "Kuala Lumpur - you out" Der stod vi saa helt fortumlede et sted i Kuala Lumpur klokken 4 om natten. Jose ville afproeve backpackerstilen og ville derfor selv finde et hostel midt om natten, og Julie havde overladt alt ansvar til guiden. Der var mange klamme maend der havde "super laekre" hostels til os, og da der kom en mand hen med tre taender, blev Jose rasende og fortsatte den modsatte retning af manden, som fulgte efter os. Han fattede ingenting. IDIOT. Vi naaede over paa den anden side af gaden, da Julie spottede et spa hotel, og blev meget glad. Hun fik overtalt Jose til lige at tage hen og kigge paa prisen. Jose bestemte maxbeloeb paa 200kr. per nat, og Julie fik stjerner i oejnene, da Jose godkendte prisen paa 208kr. per nat med morgenmad. Det var skoent at faa et ordentlig vaerelse med laekkert badevaerelse og skoenne senge. Det var bare knap saa fedt, da vi fandt ud af, at toilettet ikke kunne skylle ud :'( Men det fik vi heldigvis en mand til at klare dagen efter.
Den foerste dag stod paa sightseeing med Jose som guide. Vi tror vi har set Chinatown (guiden er lidt usikker paa om det var det).. ellers fik vi set Twin Towers (som Jose forelskede sig i) saa meget saa Julie fik kvalme af al den snak om de to taarne - men de var rigtig flotte. Vi fik ogsaa set KL Tower. Vi er meget stolte af at kunne sige, at vi selv fandt hjem, paa trods af alles anbefaling om at vi skulle tage metroen. Naeste dag havde guiden forberedt en tur til en moske, hvorefter vi (Jose) ville tilbage til Twin Towers for at komme op i dem. Det lykkedes ikke, da der var udsolgt af billetter den dag, men Jose fik sagt ordentlig farvel i noget af en afskedssalut. Hun falder op af kantstenen til pladsen foran taarnene, men naar at redde den lidt, og i det at Julie siger, pas nu... paa, vaelter ned af kantstenen og naar ikke at redde den. Hun mener selv, at det var en slags afsked til hvert af taarnene. Vi var begge flade af grin (det var publikum ogsaa) :) Sidste punkt var Times Square, som vi ikke rigtig vidste hvad var. Det lignede en flot bygning paa vores kort, men viste sig bare at vaere et shoppingcenter. Det skal lige siges, at vi er rimelig traette af shoppingcentre, eftersom at vi har besoegt rigtig mange. Vi gjorde et kup i Twin Tower shoppingcenter (foerste sted med aegte varer). Julie fik koebt en sort top til 30% og Jose fik koebt en bikini, hvor der fulgte et par gratis klipklappere med. Vi forsoegte endnu engang at koebe et saet faelles hoejtalere, og BINGO, denne gang lykkedes det os. DE VIRKEDE :)
Vi fik os en ven paa hotellet, der gerne ville vaere vores private buttler paa resten af vores tur. Han var vild med Joses oejenvipper og Julies smil, saa han fik scoret vores e-mail, saa han kunne ansoege os paa facebook.
I aften er det Kinesisk nytaar, og derfor var der live musik i restauranten paa hotellet. Bandet bestod af en kvindelig sanger, en mand der spillede klaver og en CD afspiller der spillede resten af instrumenterne. Det var aabenbart bare en smagsproeve paa tre numre. Vi fik et forfaerdeligt afskedsmaaltid: chicken chop (friturebombe) og ostelasagne bestaaende af 90% ost. Foej for satan. Vi snuppede en is i stedet.
Nu skal vi pakke, for turen gaar til Singapore i morgen :)
Vi regner med at oploade nogle billeder i Singapore.

Jalan Jalan - Jose og Julie (alt hedder Jalan i Kuala Lumpur)
:-)

P.s. Vores hotel laa lige ud til en skole, saa hver morgen blev vi vaekket (d.v.s. hver time for de gaar aabentbart i skole fra 7 morgen til 7 aften) af en lille melodi, der mindede om en tegneseriemelodi, som vi har gaaet og nynnet hele tiden.