D. 2 februar blev vi faerdige med vores volontoer arbejde, og vi skulle derfor ogsaa forlade vores dejlige vaerstfamilie - og vi skulle nu selv klare os i Tanzania. Torsdag besogte vi et bornehjem, hvor vi hjalp med at passe, og lege med bornene, det var rigtig hyggeligt.Fredag kom Thomas, Mettes kaereste, og vi fejrede hans ankomst med ekstra god mad pa en cafe.

Allerede sondag, startede vores 5-dags safari tur. Det var 5 helt fantastiske dage, og vi fik virkelig set en masse dyr. Billederne taler for sig selv, og vi var virkelig heldige at komme saa taet paa saa mange forskellige dyr, det var helt vildt.

Lordag d. 12 februar kan man roligt sige at vores andet eventyr startede. Mette, Thomas, Stine E. og jeg startede paa vores Kilimanjaro tur. Vi satte os ind i bus, hvor 13 andre sad inde i, de skulle vaere vores hjaelpere - det var helt vildt der var saa mange, men jeg vil ogsaa sige efter vi er faerdige, at vi ikke kunne have undvaeret en af dem :)! Vi startede vores tur med a t gaa i regnskoven, og hver dag bevaegede vi os selvfolgelige hojere og hojere op, saa det blev derfor ogsaa saverer med vejrtraekningen, hovedpinen og kvalmen. Men vi klarede den. De forste 4 dage var rigtig gode, og vi havde det alle godt, godt humoer og stadig spaendte paa at naa toppen. Dag 5 blev vi saa vaekket kl. 23.30 for at naa toppen inden solopgang.I en gruppe paa 6, 2 guider, og os 4 - gik vi med vores utaellige lag toj og vores pandelamper op mod det forste punkt, Gilmans Point. Det havde sneet utrolig meget, saa der var meget sne, og man skulle derfor passe paa hvor man gik, for ikke at traede ved siden af - saa man gled ned af bjerget. Ja, allerede der vil jeg da godt indromme at jeg blev bange, og jeg fandt ogsaa ud af jeg havde en form for hojdeskraek. Hehe. Na, men vejret blev ikke bedre, og vi havde problemer med kvalme og hovedpine nogen af os. Pga. af det naede vi ikke engang Gilmanspoint for solopgang, og vores anden guide matte ogsaa gaa hjem ved det forste punkt fordi han havde saa meget hovedpine. Saa sammen med det daarlige vejr, som nu ogsaa begyndte at fyge saa man havde svaert ved at se hinanden, havde vi nu kun 1 guide tilbage. Vi fik os dog paa mirakuloes vis slaebt os til det hoejeste punkt Uhurupeak, vi naede toppen. Det var svaert at fole en glaede da man naede toppen, fordi man kun taenkte paa hvor langt der var ned, og man ikke kunne se hvordan man skulle finde energi og luft til at komme ned igen. Hablos saa det ud der. Vi slaebte os igen tilbage til Gilmanspoint, og det gik i sadan et tempo at man maks to 3 skridt af gangen og saa stoppede for at traekke vejret. Sneen der fygede ind i hovedet og naermest blaeste en omkuld gjorde det heller ikke bedre. Fra Gilmans point var Mette og jeg's kraefter fuldtstaendig opbrugt, saa vi begyndte at kaelke ned paa roven fra Gilmans point og til Kibo lejr. Paa grund af at sneen fygede og vores manglende kraefter, kvalme og darlig vejrtraekning blev Mette og jeg vaek fra de andre 3. Aldrig i mit liv har jeg frygtet saa meget for mit liv, vi var saa bange for ikke at finde dem igen - efterladt paa kilimanjaro i snestorm er ikke lige det man drommer om. Men heldigvis fandt vi dem igen, og humoret var ikke saa hojt paa det tidspunkt - det var forst der det gik op for mig og mette, hvor glat det egentlig kunne have gaaet. Men det gik. Vi kom ned til Kibo-lejreren igen, traette som aldrig foer. Da vi om aftenen kom til Horombo-lejrene blev vi modt af en mass Tillykke - vi fandt senere udd af at vi var de eneste paa vores Marangu-rute som havde naaet toppen paa den dag, pga. af vejret. Saa ovenpaa vores utaellige smerter kom der endelige et smil paa laeben og lidt stolthed frem i os - the danish group. Vejen ned var hard for kroppen, men fantastisk at ens vejrtraekning bare blev bedre og bedre. Vi klarede det! - og endda som de eneste fra vores rute den dag. Naar folk sporger om det var det var, er det svaert at svare pa - jeg har ikke fortrudt det, men jeg ville aldrig have gjort det hvis jeg vidste hvad jeg gik ind til!

Nu er vi landet paa Zanzibar - som vi har set frem til. Laekkert vejr, laekker strand og ren afslapning!

SAA for helved. I skal da ikke snydes for en bette sang. I disse to maaneder har Mette og jeg skrevet en sang om havd vi har lavet hernede. Her kommer den :)

Tanzania

Melodi: Hodja fra pjort

Vers 1:

Projects abroad - Projects abroad

Som kom der fest paa tanzania ford

Fodselsdagsfester vi fejrer an mas

Nu skal vi gi' den gas

Oel og konyagi det er da paa sin plads

Vers 2:

Afrika mad - serveres paa fad

ris og samosas - ja det goer os glad

Ugali er bunden - og nu ogsa banan

vi spiser det hele dag'n

Afrika mad det blir' aldrig lige sagn'

Vers 3:

Til jobbet vi gaar - negerne flaar

os fordi vi ikk' swahili forstaar

At kommunikere det kan vaere svaert

vi kan sku' da lidt af hvert!

Hola, Habari das haben wir gelert ;)

Vers 4:

Sig ikk' et ord - goer ikke spor

Nurserne de' har en yderst kort snor

Lussinger, smaek de blot langer an mas

At foede maa gore nas

Forslag 1 til sidste linje: Naturelig fodsel jeg tror jeg melder pas

Forslag 2 til sidste linje: Ingen bedovelse jeg vill' melde pas

Vers 5:

Afrika land - bruger man vand

ikke fra hanen men oftes fra spand

et bad det sjaeldent og ofte det sker

El'en den udeblir'

Elektricitet' og vand det er sjaeldent her

Vers 6:

Safari var fest - men kili en pest

Dagen vi valgte var ikke den bedst'

Vi naede dog toppen trods uvejr derpaa

Vi var da blandt de faa

for at kom levende ned vi kaelke maa(tte;))

C-STYKKE!

Hakuna-matata

ta i bar en slapper

En bajer i skyggen

Se det er jo lykken

At feste og dase om dagen

og feste om dagen

Vers 7:

Zanzibar-tur - vi tog os en lur

nede paa stranden - jadet var sku' gur!

Palmer og sol det var for os et hit

Lidt luksus det var ikke skid

Farvel og paa gensyn - vi ses

da lig' om lidt (eller hhv. 1,5 og 2,5 maaned)

Slut prut faerdig!