Dag 3.

Vi vaagnede op ved vores udkigssted over de 12 apostle. Vejret var desvaerre stadig ikke rigtig med os, saa det var bar koldt! Efter en hurtig morgenmad koerte vi videre til et andet udkigssted, stadig ved de 12 apostle. Her var der et tourist center og vi blev hurtigt enige om at samle toiletgrejet sammen og finde en haandvask saa vi kunne faa et trucker bad. Ahh, herligt med rindende vand og saebe! Frasen: the simple life, fik en helt ny betydning paa vores fabelagtige roadtrip.

Vi blev klogere paa de 12 apostle. Stenene er resterne af en kystlinie bestaaende af limesten, formet af en blanding af sand, muslingeskaller og havbunden, herefter blevet komprimeret i tusinde af aar. Havet angriber stenene konstant og de bliver udhulet med ca. 2 cm. om aaret. Til sidst vil de kolapse og forsvinde i havet. Det var hvad der skete ved den klippe der kaldes: London Bridge som vi ogsaa saa. Naa man kigger sig omkring kan man fornemme hvordan havet vil skabe nye formationer i loebet af de naeste mange hundrede aar.

Efter de 12 apostle og London Bridge besluttede vi at koere til Warrnambool, dels for at faa netvaerk paa telefonerne og dels for at se den 20ha store adventure playground og muligvis det maritime museum Flagstaff Hill. Vi holdte ind ved adventure legepladsen og spiste frokost i solen. Det var ved at vaere op ad dagen og temperaturen var steget og solen kommet frem. Vi hoppede i bikinierne og noed varmen. Da vi til sidst ikke gad ligge stille mere gik vi en tur rundt paa legepladsen. Der var baade labyrintere, sandkasser, baade, picnic og BBQ faciliteter, ramper og tennisbaner, alt sammen omgivet af smuk natur. Museet gik stille og roligt i glemmebogen og vi kom foerst i tanke om det da vi var paa vej videre.

Efter Warrnambool koerte vi til Tower Hill, ca. 15 km. udenfor Warrnambool. Tower Hill er en stor national park med de vilde australske dyr. Kaenguroer, emuer, koalaer, kaniner, en masse muse-lignende dyr og et vaeld af fugle. Vi besluttede at gaa den lange tur rundt i parken og haabede paa at spotte nogle vilde dyr. I starten var der kaniner over det hele, i buskene, paa vejen hvor vi gik og ude paa de aabne pladser. Efter ca. 5 min gang kom en kaengure hoppende ud fra busken kun en meter fra os! Oh my god! En kaenguro! Det var bar vildt. Den hoppede ind i busken igen og vi var li i haelene paa den. Den forsvandt desvaerre, da vi maa erkende at den var os en smule overlegen i terraenet. Tilgengaeld stoedte vi ind i en emu inde i busken! Den havde modsat kaenguroen overhovet ikke travlt, men kom glaedeligt ud paa stien og vi kunne gaa lige bag den og tage masser af billeder. Som vi kom laengere ind i skoven kom der flere og flere dyr. Vi fandt os selv omgivet af kaenguroer. Store og smaa, de hoppede omkring os, og vi fik lov at staa kun en meter fra dem! Det var bar helt vildt! Vi har lavet en raekke videoer, som vi ikke kunne uploade paa bloggen, da de fyldte for meget. Saa de ligger paa facebook - tjek dem ud, det er sindssygt! Udover de imponerende moeder med dyrerne er der jo fantastisk smukt i saaden en national park, det er udsigter man aldrig glemmer.

Efter vores vandretur i skoven besluttede vi at campere og spise i nationalparken. Der var picnic og BBQ faciliteter til det samme. Vi var helt alene i parken, troede vi. Ligesaa snart vi havde sat maden over, begyndte det at vrimle med emuer. Midt i madlavningen var der ca. 6 emuer der vandrede rundt omkring os. Vi havde laest paa de opstillede skilte at man ikke maatte fodre dem, fordi deres maver ikke kan taale maden. Hvis en emu kom for taet paa, skulle man tage haenderne op over hoved og gaa bestemt hen imod den. Emuen vil saa tro at man er en endnu stoerre emu, og loebe sin vej. Det maatte selvfoelgelig afproeves. Der ligger en helt genial video af det paa facebook. Det virkede sku! Genial underholdning. Efter vores laekre dinner hoppede vi ind i campervanen og satte kursen tilbage mod Melbourne. Der var et par spots on the way, som vi havde misset fordi vi ikke havde naaet at laese kortet da vi koerte forbi. Vi tog Prince Higway tilbage, da det var klart hurtigere end Great Ocean Road, som slynger sig op og ned af smaa bjergveje. Vi naaede Colac, som er ca. halvvejs mellem Melbourne og Warrnambool, holdt ind paa en hvileplads for lastbiler og krydsede fingre for at politiet ikke kom forbi, da der var en camping plads lige ved siden af. Inden vi kravlede i poserne brugte vi et par minutter med nakken langt tilbage, den stjernehimmel der moedte os var breachtacking. Helt helt fantastisk. Natten forloeb heldigvis uden forstyrrelser :)