Hej allesammen!

Vil ankom tidligt om morgenen til Ho Chi Minh City (Saigon), og styrede mod den foerste og eneste taxachauffoer vi har set paa vores rejse. Hun koerte os til Madam Cuc's hotel hvor vi troede vi havde en reservation, men den var aabenbart ikke gaaet igennem, men heldigvis vrimler det med hoteller i Ho Chi Minh City, saa vi fandt hurtigt et andet et, og fik indlogeret os.

Efter morgenmaden gik vi ellers paa opdagelse i det mere civiliserede storbyliv, og lagde ud med et besoeg paa Genforeningspaladset (det gamle praesidentpalads for republikken Sydvietnam, der i dag er blevet til et museum, og staar som det gjorde praecis den dag det blev forladt). Det var sjovt at se, og specielt kaelderen med gamle krigskort, telefoner, skrivemaskiner og andet udstyr var spaendende at se.

Bagefter fortsatte vi vores kulturelle faerd med at se Notre Dame Cathedral, og posthuset der ogsaa er bygget i gammel fransk stil. Her fandt vi endelig et shoppingcenter der minder om noget vi har derhjemme (det er det eneste sted det er lykkedes os at finde en mascara i Vietnam!), og her fik vi snuset lidt rundt inden turen fortsatte mod Jadekejserens Pagode. Dette var dog ikke helt til at finde, da vi kom til at bytte rundt paa pagodens vietnamesiske navn og adressen.. Men frem kom vi, og da vi havde laestl os til at det skulle vaere den smukkeste pagode i Ho Chi Minh, var vi glade for at det dog i den mindste var den vi havde valgt at se, for vi var ikke ovenud begejstrede. Pagoden i sig selv var meget flot, men generelt har de vietnamesiske templer og pagoder vi har besoegt vaeret meget snuskede med affald over det hele.

Herefter begyndte vores maver saa smaat og rumle, og vi besluttede at gaa efter en lokal Bahn Xeo restaurant (en af vores favorit-vietnamesiske retter!). Men her fandt vi et hul i vores elskede Lonely Planet bog, da angivelsen paa kortet og adressen ikke stemte overens med hinanden. Med god hjaelp fra de lokale fandt vi den endelig, og det var hele gaaturen vaerd! Eftermiddagen tilbragte vi paa byens kendte Ben Thanh marked, og det charmerende gamle marked.

Naeste dag stod vi tidligt op, da dette var dagen for vores tur til Cu Chi Tunnels (et system af underjordiske tunneler, som den vietnamesiske guerillabevaegelse brugte under krigen til beskyttelse og bagholdsangreb). Vi blev for en gangs skyld hentet af en normal bus der ankom til tiden, men gruppen var dog meget stor - det kunne vi dog godt se bort fra da vi kun havde betalt 5 US dollar for en halvdagstur. Det var rigtig spaendende at se, og helt utroligt at vietnameserne kunne kravle rundt i de baelgmoerke, meget smalle tunneler med kaempe gevaerer! Vi kunne kun lige akkurat klemme os ned i tunnelerne, med armene over hovedet vel at maerke, og da daekslet blev sat paa og det blev helt moerkt, var vi ikke modige nok til at kravle de 10-20 meter hen til naeste aabning!

Paa vejen tilbage blev vi sat af ved War Remnants Museum (museet for Vietnamkrigens ofre). Vi startede med den udendoers udstilling af kampvogne og fly, og det var helt vildt at forestille sig hvor massive oedelaeggelser de kunne goere! Herefter begav vi os indenfor til den temlig skraemmende udstilling der boed paa forfaerdelige billeder af ofrene for giftmidlet Agent Orange, napalm og diverse torturredskaber. Det var rigtig spaendende at se, men man var ikke i tvivl om at det var vietnamesernes side af sagen.

Efter de grusomme billeder vi havde i hovedet efter museet, var vi ovenud lykkelige da vi fandten lille amerikansk cafe der solgte laekker kaffe som vi kender det hjemmefra!

Endnu en gang ringede vaekkeuret tidligt, og i dag var dagen for vores heldagstur paa Mekongdeltaet. Vi blev igen hentet af en laekker bus, og koert til byen My Tho hvorfra sejladsen startede. Det var sjovt at se de flydende huse hvor fiskerne boede og solgte deres fisk fra, det var dog paa ingen maade noget man derhjemme ville kalde for et hus da det var et lille blikskur der floed paa en toemmerflaade. Derudover saa vi ogsaa en lille lokal kokosslikfabrik hvor de lavede kokoskarameller med forskellig smag paa naturlige raavarer. Smagsproeverne var saa overbevisende at vi selvfoelgelig blev noedt til at koebe noget med hjem, i kan godt glaede jer ;) Her smagte vi ogsa hjemmelavet risvin med honning, og fik muligheden for at holde en kaempe slange, ad! Den lejlighed benyttede Kamilla sig af, men Julie glaedeligt tog billeder, men holdt sig paa afstand.

Herefter blev vi sejlet i nogle smaa baade, der blev sejlet af en traditionel vietnameser med rishat ved haandkraft, rundt paa de smaa kanaler af deltaet. Vi blev sat af paa en lille restaurant hvor vi fik en kop the og lidt frisk frugt, mens der blev spillet og sunget paa traditionel maner - og det loed ganske enkelt forfaerdeligt! Vi havde begge virkelig svaert ved at holde masken, og matte kaempe for ikke at bryde ud i latter!

Da vi kom tilbage til vores hotel havde vi lige tid til en lille lur inden vi skulle ud og spise middag med Mette Mia og Ida (som vi tilfaeldigt stoedte ind i i Hoi An). Vi havde en rigtig hyggelig aften, men da det var soendag lukkede alt desvaerre allerede kl. 24, og aftenen maatte slutte foer vi egentlig havde lyst til det.

Sidste dag droppede vi vaekkeuret, og fik for en gangs skyld sovet laenge, skoent! Vi startede med at gaa paa markederne og lige koebe de sidste ting, inden resten af dagen stod i forkaelelsens tegn med manicure, pedicure osv. og en laekker vietnamesisk middag om aftenen paa en meget lokal restaurant hvor vi var de eneste europaeere, hvilket var til stor fornoejelse for resten af gaesterne.

Naeste dag drog vi mod lufthavnen for at flyve til vores sidste destination, Phu Quoc, og det tog lidt laengere tid end beregnet da vietnameserne paa ingen maade kender til koekultur!