Hej igen!

Puha, da vi traadte ud af flyet var det en meget fugtig varme der moedte os! Paa trods af at klokken var 8.45 om morgenen var lufthavnen helt doed, og det var ikke muligt at faa noget morgenmad. Det eneste var et lille turistkontor der ikke var til den store hjalep, da de ikke rigtig kunne snakke engelsk, og proevede at saelge os en meget dyr taxa. Vi tyede derfor til vores bibel, Lonely Planet bogen, som anbefalede taxaerne med chauffoererne i gule skjorter, og dette var halv pris af hvad turistkontoret ville saelge os - velkommen til Vietnam!

Taxaturen varede ca. tre kvarter, og allerede her fik vi et imponerende indtryk af det kaotiske og autentiske Vietnam! Biler, cykler og scootere koerte rundt i et stort virvar og dyttede hvert andet sekund, og var oveni fuldt laessede med diverse varer, mennesker, dyr osv.! Man skulle ikke tro at det var muligt at holde balancen paa cyklen med saa meget oppakning. Langs vejen gik kvinder med rishatte og arbejdede i rismarkerne, og vi sad begge helt mundlamme og sugede indtrykkene til os!

Vores taxachauffoer, der ikke snakkede engelsk, havde meget svaert ved at finde vores hotel, og vi var paa et tidspunkt en smule nervoese for at det ikke eksisterede. Men frem kom vi, til et par meget ivrige og glade hotelejere, der straks proevede at saelge os diverse ture, og fik indlogeret os paa vaerelset. Det var skoent med eget vaerelse, bad, toilet, aircon, tv og morgenmad til en tredjedel af den pris vi betalte for vores 8-dorm rooms i Australien og New Zealand.

Straks efter gik vi paa opdagelse i Hanois gamle, charmerende og meget hektiske kvarter. I de smalle gader var pladsen trang pga. de mange mennesker, scootere, cykler og store biler, og det var bare om at haabe paa det bedste naar man krydsede gaden. Vi var efterhaanden blevet meget sultne, og besluttede at spise paa Lonely Planets 'our pick' restaurant 'Little Hanoi'. Paa fortovet sad to aeldre damer med deres gryder der simrede og kogte, og lavede laekre nudelsupper med diverse laekre, friske raavarer. Engelsk kunne de ikke meget af, og da der ikke var noget menukort fik vi bare serveret to skaale supper. Det var virkelig laekkert, og tiltrangt efter den lange tur.Idet vi rejste os og gik ud, saa vi at 'Little Hanoi' faktisk var restauranten paa foerste sal, og at vi bare har spist paa et tilfaeldigt gadekoekken. Men laekkert var det, vi betalte kun 25.000 dong per mand (hvad der svarer til 7,5 kr) for mad og drikke, og det var bestemt noget vi godt kunne goere igen.

Herefter gik vi gennem det gamle kvarter ned til posthuset hvor vi ville sende noget af vores varme toej vi ikke laengere skulle bruge hjem. Dette var dog noget af en oplevelse, da det blev pakket i diverse tomme nudelbokse og tapet sammen med en hjemmelavet adresseseddel. Bagefter gik vi en tur rundt om Hoan Kiem soeen, og saa Skildpaddetaarnet og Ngoc Son-Templet, inden vi gik tilbaget paa gademarkedet der bugnede med alt fra fisk og tudser til laekker frisk frugt, krydderier og noedder.

Den lange flyvetur og den meget oplevelsesrige dag havde sat sig i kroppen, saa vi gik tidligt i seng for at vaere klar til naeste dags oplevelser.

Naeste morgen vaagnede vi op til en ulidelig varme! Vi havde besluttet at gaa ned til Ho Chi Minhs mausoleum (manden alle vietnamesere aerer da de forbinder ham med Vietnams selvstaendighed), og den omkringliggende park. Da vi saa vanvittigt lange koe droppede vi hurtigt mausoleummet, og proevede bare at komme ind i parken, men fandt ud af at det ikke var muligt uden at besoege mausoleummet ogsaa. I stedet gik vi ud for at finde B-52-flyet, resterne af et amerikansk bombefly der ligger i en lille soe som mindesmaerke. Vi havde foerst lidt svaert ved at finde det da det laa i et lille uturistet kvarter med smalle gaderog taette huse, og folk kiggede nysgerrigt paa os da vi kom gaaende forbi (hvilket ikke er saa maerkeligt, da selv Julie er hoej i vietnamesernes selskab, og en mand gik grinende paa taeer frobi os).

Vi besluttede at gaa tilbage mod Hoan Kiem soeen for at spise frokost, men var noedt til at tage et juice-stop paa vejen da varmen var helt ulidelig - og selvom vi sad i skygges drev sveden af os, mums.

Om aftenen begav vi os ud for at finde en af Hanois bedste seafood restauranter (her har vi nemlig raad til at leve i sus og dus da alt er vanvittig billigt), men da dette ikke lykkedes besluttede vi os for at gaa tilbage og proeve den rigtige 'Little Hanoi', og sikke et maaltid!

Naeste dag vaagnede vi op til et styrtende regnvejr, men efter morgenmaden var det heldigvis allerede holdt op. Vi gik derfor ned mod Lenin Park hvor der skulle vaere rigtig hyggeligt med en lille soe hvor man skulle kunne leje vandcykler, men det var et noget skuffende syn der moedte os. Der var nemlig ikke noget vand i soeen, der i stedet var forvandlet til en byggeplads, saa Lenin Park kan bestemt ikke anbefales. I stedet for at leje vandcykler spiste vi saa en lille snack inden vi begav os videre til et lokalt marked i en stor hal. Det var dog en forfaerdelig lugt der moedte os, og vi kunne derfor ikke holde ud at vaere der ret laenge.

Om eftermiddagen skinnede solen fra en skyfri himmel, og vi gik ud for at se Domkirken (bygget af franskmaendende oven paa en gammel pagode) og Ba Da-Pagoden. (en af de eneste pagoder der har overlevet den franske belejring, da munkene der holdt til i pagoden nogle aar forinden havde hjulpet nogle katolske praester fra kinesiske lejesoldater). Det maatte dog ses udefra, da vi ikke havde den korrekte paakladning paa.

Om aftenen spiste vi paa Vietnams aeldste restaurant, anlagt i 1871. Paa restauranten serveres kun en ret, Cha Ca, stegt fisk i gurkemejeolie der serveres og steges faerdigt over gloedende traekul paa bordet. Retten er blevet saa kendt, at gaden hvor restauranten ligger er opkaldt efter den. Efter den laekre middag noed vi en Bia Hoi sidende paa smaa plasticstole paa et gadehjoerne fyldt til bristepunktet med turister og vietnamesere.

I dag gaar turen mod Sapa, hvor vi skal paa en 5-dages trekkingtur i bjergene.