Profile
Blog
Photos
Videos
Så var det tid til at tage et smut op nordpå. Bilen blev pakket og vi var alle (Sarah, Herdis og os) klar til roadtrip :-) Vi startede med at køre inde i landet. Vi så en masse flot natur, en masse smukke bjerge osv. Vi kørte op til noget der hedder Avenue of The Giants, som er en allé af kæmpe redwoodtræer. Julie havde set dem før men Herdis mente selvfølgelig også at Mette skulle se dem - så sødt :-)
Vi kørte også ind i en skov hvor der er et træ som er så stort at man kan køre igennem det! Ret fedt! Her stoppede vi og holdt pause og spiste lidt madpakke :-)
Efter en lille pause kørte vi laaaangt op nordpå til en lille by, Ferndale. Her gik vi lidt rundt i byen og så besøgte vi det som byen er mest kendt for - nemlig dens kirkegård. Kirkegården er meget stejl og så ligger der rigtig mange danskere begravet. Sjovt at gå og kigge på alle de Rasmussen'er, Hansen'er, Jensen'er og Jacobsen'er der engang havde boet i det område. Området er nemlig meget fladt og derfor havde mange danskere bosat sig i området for at drive landbrug som i Danmark.
Vi kørte også forbi en kæmpe træstamme som nogen har udhulet og gjort til et lille hus! Det siger bare lidt om hvor store stammerne fra redwoodtræerne er! Efter en lang dag kørte vi ind på et hotel hvor vi skulle tilbringe natten :-) Hotellet havde opvarmet pool så der er vidst ingen tvivl om hvor vi tilbragte resten af dagen ;-) Vi fik snakket en masse med nogle unge piger fra området og har fået en masse tips til hvad vi skal se og opleve næste gang vi kommer til USA, fedt fedt fedt! Da vi var helt opløste og var kommet op af poolen gik vi alle ud for at spise en gang pizza. Det var rigtig hyggeligt og pizzaen var super god!
Efter en så lang dag med så meget kørsel, gik vi tidligt i seng :-)
Næste dag stod vi tidligt op. Vi startede dagen med en lææææækker morgenmad med vafler, frugt og det hele - AM. Efter at have pakket bilen var vi klar til at køre sydpå igen. Denne gang kørte vi ude langs kysten. Det var nogle rigtig små/snoede veje så det hele tog lidt ekstra tid.
Vi holdt flere gange ind vi kysten for at tage billeder af den smukke udsigt :-)
Vi stoppede i en lille by, Mendocino, hvor vi gik en lang tur ned til vandet og spiste vores madpakker. Efter at have spist gik vi en tur gennem den lille hyggelige by. Så var det tid til at komme videre. Næste stop var et lille sjovt meditationshus som en berømt kunstner har lavet. Efter lang tids kørsel kom vi endelig til sandstenene. Vi havde lidt svært ved at finde dem så efter to timers hiking ved vandet fandt vi eeeeendelig sandstenene. De var rigtig flotte!
Så gik turen næsten hjem. Efter et sidste stop ved en stor totempæl var klokken blevet 19 og turen gik atter hjem til lille Sebastopol. Vi var meeeeget trætte da vi kom hjem så vi gik tidligt i seng. En vildt god tur op nordpå og ned langs kysten!
Nu har vi lige en sidste dag her i Sebastopol i morgen inden vi rejser til New York! Wuhuuuu
- comments