Siden vi kom hjem fra safari har jeg bare haft fokus på arbejdet på hospitalet, fordi det gik op for mig, at jeg ikke så længe igen hernede.

Fredag sidste uge på hospitalet deltog jeg i en patienttransport - eller det vil sige; jeg foretog den ganske alene - kun med chaufføren og patienten i ambulancen. Det var pludselig lidt vanskeligt at aflægge rapport til det næste hospital, da jeg ikke havde tilset patienten selv. Men jeg kunne da meddele at der var tale om en fraktur (det kunne selv jeg se - ud fra røntgenbilledet). Derudover besøgt jeg fysioterapeut afdelingen, hvor der var en del genoptræning efter apopleksi (slagtilfælde) og der var en del almindelige rygsmerter. Jeg kunne da heldigvis forstå en del af det vi foretog os, og hvordan behandlingsmetoderne fungerede.

I weekenden tog vi på Mbudya island som var dejlig afslappende og smuk som altid og om aftenen på bar. Søndag brugte vi på at ose i butikker og markeder. Om aftenen tog vi på restaurant for at sige farvel til Eline (NE) og Christina (DK) - det var ret trist! På vejen til restauranten møder vi pludselig et par mænd der går tur med en nyfanget HAJ. ja, HAJ - de har fanget/fundet den og trækker den hjem i en vogn. Only in Africa!

Mandag tog jeg med Iris og Inga til den skole hvor de arbejder. Det er en skole for handicappede børn og jeg deltog i undervisningen - som i øvrigt er nødt til at være på et ganske lavt niveau! Vi tegnede/farvede i frikvarteret og spiste frokost der. Som forventet faldt jeg straks for de børn - det giver én ubetinget kærlighed med det samme. Nogle har downs, nogle ADHD og alle vil de bare gerne lege og have omsorg. Det var dejligt og sjovt!

Igår startede jeg på Mwananyamala - det andet hospital i Dar som projects Abroad samarbejder med. Jeg havde bedt om at komme hertil fordi de her lader os obsevere fødselsgangen og den store operationsstue. I går fik jeg lov at observere 3 kejsersnit - de fleste uden komplikationer. Forholdet mellem mor og barn er slet ikke det samme lige efter fødslen som det er derhjemme. "Ja, det blev en dreng og han lever - nu syr vi dig sammen og tager baby til fødselsgangen." Midt under den ene operation begyndte lægen og en sygeplejerske udefra at skændes, fordi der ikke var nogen til at tage imod babyen da den kom ud - nogen måtte faktisk trække sygeplejersken ud af rummet. Det var ganske uprofessionelt og typisk afrika.

I dag var der endnu et par kejsersnit og desuden nogle operationer på de nedre dele af en mand og en mindre dreng. Noget skabte problemer - så det blev fjernet. Desuden en dreng med cyster under hagen der skulle fjernes.

Omkring middagstid idag kom en medarbejder fra projets abroad og tog mig med til et apotek hvor jeg kunne købe ting for de penge Rotary havde doneret til Amana. Jeg lavede en liste og apotekeren gav mig priser og vi blev enige om hvor meget jeg kunne få. Bagefter tog vi direkte til Amana hvor jeg gav det til oversygeplejersken, som også er hende jeg har haft kontakt til. Hun var meget glad og taknemmelig og den læge der var tilstede på kontoret meddelte at både Amana og Gud var meget taknemmelige! Se billeder i album for hvad jeg købte.

Resten af ugen er selvfølgelig allerede planlagt og jeg ved bare at det pludselig er mandag igen...

Jeg har det rigtig godt hernede og ved efterhånden ikke helt hvad jeg skal synes om at jeg snart skal hjem :(

Håber at I alle sammen har det godt derhjemme - glæder mig til at se jer!