Hoi An er en skøn og hyggelig by sammenlignet med Hanoi. Den er ikke lige så stor og trafikken er slet ikke lige så hektisk. Byen er delt af en flod og bundet sammen af broer. Der er fyldt med hyggelige restauranter og cafeer, boder og markeder, masser af butikker med vietnamesisk tingeltangel og skræddere der laver tøj, som os vesterlændinge rent faktisk kunne finde på at gå i. Får syet en frakke og en kjole, som passer lige til mig:) Hoi An minder på mange måder om byer, man typisk finder i sydeuropa og pga. at vietnameserne fejrer nytår 30-31 januar, er byen pyntet flot op med rislamper tværs over alle gaderne og ekstra mange blomster i hjemmene.

At cykle rundt i Hoi An er lidt som at kaste sig ud fra en klippe og bare håbe at man overlever - chancen er der, men chanchen for det modsatte er også bemærkelsesværdig stor. Vi fik en cykel hver med håndbremse og skulle alle 30 mand på én lang række kringle os gennem byen og længere ud på landet. Målet var at komme helskindet hjem igen. Krydser man en vej i Hoi An, må man sætte farten ned og håbe, at dem der kommer fra siden også gør det. Derefter vover den ene sig over først og satser på, at den anden holder tilbage - og hvis ikke kan det hurtigt ende galt. Det havde været en fordel at være tankelæser, når man skal befærde sig her i Vietnam. Vi cyklede mellem rismarker, hvor kvinder med trekantede stråhatte samlede ris, gamle landsbyer hvor børnene på gaden råbte "hello, hello" efter os, besøgte en familie, som havde et rum med grise lige ved siden af køkkenet, som var beskidt og fyldt med fluer. Vi endte vores cykeltur hos vores guide This svigerfamilie, hvor vi fik lov at spise med, og hjemmet var heldigvis et meget mere hygiejnisk hjem, så vi turde godt sætte vores tænder i maden ;)