Siem Reap er på ingen måder en storby, som man kender dem i Europa, men en meget mindre by med masser af shops ud til vejene, fortovsrestauranter i bymidten og det gamle marked, som er fyldt med taskebutikker, smykkeforetninger, tøj og Buddhafigurer. Nærmer man sig den ene side af markedet, imødegår man en hæslig lugt, der får næsteborerne til at sitre og kroppen til at vende om for at finde udgangen igen. Der er fyldt med borde, hvor sælgerne selv sidder oppe på bordet nærmest oven i den mad, de sælger. Det kan være alt fra grønsager og frugt, stegte slanger på spyd og tarenteller med ben og det hele til ildelugtende fisk og råt kød. Kødlugten var sød og tung og jeg tør ikke tænke på, hvor længe det har ligget der, uindpakket og fyldt med bakterier, og det tog ikke lang tid for os at finde udgangen igen. I Siem Reap er luftfugtigheden så høj, at man ikke kan ligge en dag ved poolen uden at kampsvede, men poolen er alligevel blevet besøgt et par gange, nu hvor der kun er en uge til vi igen sætter vores ben i det kolde Danmark. I går besøgte vi en krokodillefarm med forskellige større båse, hvor krokodillerne var delt op efter størrelse. De største var enorme, måske 3 meter og de mindste var omkring en halv meter. Der var omkring 700 krokodiller i alt, som levede på betonsten inde bag en betonmur, havde en lille svømmepøl og ellers bare lå der hele dagen i klumper og nærmest kun ventede på at blive fodret, hvilket kun skete en gang om ugen. Tilfældigvis kom vi lige til fodringstid og så hvordan en mand samlede koskind i trævler op af en sæk med de bare næver og kastede det ned i et bassin i en indhegning med de største af krokodillerne. Herakiet var tydeligt at se, da de største krokodiller åd først og de mindre først nærmede sig til sidst. Mange fik slet ikke mad og nogle krokodiller lå helt indsunket og døde på jorden. Forfærdeligt sted og hvordan krokodillerne blev taget væk fra farmen og lavet til tasker og bælter, når der var så mange af dem i båsene, var der ingen der kunne svare på. Selvom man bliver forarget over de dårlige forhold de lever under, må man sætte det lidt i perspektiv, for når der ikke engang er velfærd blandt menneskerne i Cambodja og mange lever under meget fattige forhold, hvordan kan man så forvente, at der er velfærd blandt dyr?