Profile
Blog
Photos
Videos
hej!
Så er vi kommet godt frem til Bangkok, til trods for en rigtig "turist-klasse"-flyvetur med skrigende børn og fulde mænd. Vi stod ud af lufthavnen i 35 graders varme, så der kom hurtigt sved på panden da vi havde cowboy bukser og T-shirt på.
Vores hostel er rigtig skønt, og minder bestemt om et alm. hotel, men er dog meget billigere :) vi bor på 5. sal, hvilket er så højt oppe at man ikke kan høre støjen fra gaden, og så er det kun én etage fra poolen :) Ellers ligger det midt i Centrum, så bare man går udenfor en dør bliver man mødt af gadesælgere og tusindvis af små boder :)
Dag 1:
Vi kom frem til vores Hostel omkring kl. 17 lokal tid, så der var ikke meget af dagen tilbage. Alligevel nåede vi en tur i poolen, og med scooter-taxi rundt og se Bangkoks gader, samt få bestilt guidede ture til de næste dage, så det var jo alle tiders.
Vores taxi-tur rundt bød på et turbo indtryk af alt hvad Bangkok havde at byde på, lige fra de store templer og shopping muligheder, til den så omtalte demonstration, som dog forløb ganske fredeligt :)
Jacob er meget forundret over de ting som de må hernede, som bestemt ikke var gået i Danmark, så som at de køre af H... til, og det er helt normalt der sidder folk på gaden og tilbyder at lave falske ID´kort.
MEN.... maden... den faldt nu i begges smag, det var virkelig lækkert og hver ret kostede omkring 20-22 kr. så det var også til at betale sig fra :)
Dag 2:
I dag har vi været på en guidet tur rundt og se nogle af de 2 største Templer i Bangkok, hvor der ligger omkring 400 templer. Det ene tempel var det såkaldte wat pho, som er det største tempel i Bangkok, hvor der i en af bygningerne ligger en kæmpe stor Buddha figur, der måler ca. 15 meter i højden og 45 meter lang. Det andet tempel vi var og se var der hvor den største Buddha figur lavet af rent guld befandt sig. Den vejer omkring 5 ton, så den er ikke helt uden værdi :)
Herefter blev vi endnu engang hevet ind i forskellige butikker, som giver guider eller chaufførerne provision eller benzin, for at køre os dertil. Hvilket kan være lidt træls da det er et rent helvedeat komme ud igen. Vi blev sat af ved et stort center hvor vi fik set den mere moderne del af Bangkok, og tog derefter en scooter-taxi hjem, hvor vi måtte betale hele 23 Dkk. For ikke at blive slæbt ind i butikker på vejen :)
Efter vores lille rundtur vendte vi tilbage hotellet og søgte området omkring efter spændene ting og sager. Det er et rigtig hyggeligt sted vi bor, og hvis man går bare en enkel gade væk, er sælgerne slet ikke så klistrede, hvilket godt kan være lidt anstrengende i længden, i hvert fald er Sofia ved at være træt af atblive spurgt " er du gift?" hvorfor er du ikke gift?" " skal du ikke giftes? " så det nød hun.
Her fandt vi et hyggeligt lille sted hvor vi fik fodmassage af en masse små fisk, det så rigtigsjovt ud på Billedet, men da det kom til stykket var Sofia ikke vild med følelsen af små( og store! )Fisk der suttede (Bed hårdt! ) i hendes tæer. Ellers er aftenen gået med lidt Shopping, og en rigtig hyggelig tur på bar med Live musik :)
Nu vil vi i seng da vi bliver hentet kl. 7 i morgentidligt til en tur til det flydende marked.
ha det godt
- comments
Else Larsen Hej med jer! Skønt at høre, at I har det godt. Det lyder ellers spændende med fiske-fod-massage. Skal for øvrigt hilse fra Oskar og sige, at han har det godt! Nu er påskeferien slut, så vi skal tilbage til skole og job i morgen. Nyd det. Knus
Gitte Hej med jer. Dejligt at høre det går godt og at I får set og oplevet en masse. Glæder os allerede ttil at høre mere. Nu vil jeg til køjs kl 00.30. Knus
Majbritt (tante) Hej med Jer to... Super skønt at høre at I er kommet godt frem, og så misundelig på al den varme.. så send lige noget hjem.. SS Ser frem til at kan læse meget mere om Jeres tur herinde, så endelig bare giv den gas det har i begge to fortjent. Skulle hilse fra Jens.. Knus