Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 40.
Så er det tilbage til det primitive liv. Kan jo næsten mærke naturen kalder… Vi er blevet Campister! Og hvis i nu tænker.. " arg de har sikkert også her valgt en forfinet udgave" så neeej! Vi er rigtig kom-lad-os-bo-i-naturen-med-alle-dens-lyde-mennesker! Et eksempel er vores "camper" som rasler når vi køre i den, som skulle være til 3 mennesker ( men 3. person ville skulle sove på 3 brædder under loftet, og have valget imellem at ligge direkte på brædderne eller kunne have næsen der, liggende på ryggen ), som har en dejlig seng ( bræt med 3 hynder ) på 150 cm x 130 cm, men den er nu meget hyggelig.
Vi tog ned for at hente den i dag efter at have tjekket ud, det var egentlig vores mening at vi ville gå derned, men vi blev endnu engang ramt af lidt regn, så den idé droppede vi. Frem kom vi, og fik skrevet under på nogle papirer, og tegnet ekstra forsikring ( det er jo Jacob der skal Køre :P ) men da vi skulle havebilen, knækkede nøglen desværre ( godt det skete for dem og ikke for os ) så måtte de til at skaffe os en ny bil ;)
Eftermiddagen gik med en tur i et stort outlet center som ligger her i Cairns ( her er det lidt mere sikkert at slippe Sofia fri, fordi tingene er så billige ) Derefter gik turen ind til Cairnscentrum igen, for at bestille Skydive. ( nu er der ingen vej tilbage ! ) så den 24 maj. Tar vi springet :)
Aftenen gik på campingpladsen i forsøg på at få styr over camperen, hvilket viste sig at være så omfattende at aftensmad blev for uoverskueligt, og endte som Pizza.
Dag 41.
Ok. Sofia er nok ikke den fødte Campist! Efter at have brugt en del af natten vågen fordi hun var sikker på hun kunne høre Edderkopper kravle rundt, og derfor ikke turde gå på toilettet, fik hun vækket Jacob så han kunne tjekke hvor mange og hvor store edderkopper der stod udenfor og ventede på hende.!
Derfor var vi noget trætte begge 2 da det viste sig at en ny dag var begyndt, men det var der jo ikke så meget at gøre ved,det ville jo trods alt være spildt at sove en rejse som denne væk. Så os op og i gang.
Turen gik til Kuranda, som er en by der ligger midt oppe i regnskoven. Hvilket også er grunden til at køreturen dertil var utrolig flot, vi kørte ved helt tæt regnskov der slyngende sig ned over vejen.
Byen Kuranda var også spændende at se, lidt sjovt at der ligger en by så langt oppe i regnskoven, men desværre var den meget turistpræget, og bestod nærmest kun at butikker for turister, restauranter osv. Men derfra var vi i gåafstand til at se Barron Falls, som er et vandfald inde midt i regnskoven, og der er sågar lavet en rute, så det er muligt at gå dertil. Denvar rigtig flot, og var et af de øjeblikke hvor billederbare ikke formår at genskabe den så smukke natur.
Efter at have været deroppe, stod vi lidt i et dilemma, for der var kun 1,5 time til det andet vi gerne ville se heroppe lukkede, og da det er en hel park bygget op for at fortælle de indfødtes historie, virkede det bare ikke som tid nok. Anden mulighed ville være at køre tilbage til Cairns, som stadig er nærmeste storby. Vi valgte det sidste. Til trods for vi måtte bo på motel, som er ca. dobbelt så dyrt som Camper, men der ligger ingen campingpladser i midtbyen ( det gjorde vist ikke Sofia det store ;) )
Aftenen gik vi bare rundt og nød bylivet og de mange mennesker, hvilket man kan bruge overraskende meget tid på ;)
- comments
Mette hvilken dato er i hjemme igen ?