Der er gaaet en lille uge siden min sidste blogopdatering, i mellemtiden har Auckland vaeret ramt af en cyklon, der har vaeret Auckland Seafood Festival og St. Jerome's Laneway Festival. jeg har desuden diskuteret sundhedsreformer med amerikanere, vaeret paa karokee bar med lokale aucklaendere og moedt en masse mennesker (mest tyskere).

En multikulturel storby
Men foerst vil jeg komme med en beskrivelse af Auckland by. Den er som enhver anden storby - stressende, stoejende og stor! men Auckland er ogsaa charmerende, i det den rummer baade europaeisk- og polynesisk kultur. Auckland er ogsaa speciel ved at den er bygget paa vulkaner. De to mest kendte er 'Mt. Eden', som er et godt udsigtspunkt udover Auckland by, og 'One Tree Hill', som maaske lyder bekendt for nogle U2 fans og maaske ogsaa for nogle fans af teenage saebeopera. Disse vulkaner er for laengst inaktive, og skyder op i vejret som groenne bakker i bylandskabet.
Det er i denne by, jeg har brugt min sidste stykke tid paa at trampe rundt i, og hvor gadenavne efterhaanden har faaet en familiaert klang og hvor selv gadens tiggere foeles som en fjern slaegtning. Hvad der i det foerste stykke tid virkede stort og skraemmende, virker nu som en del af hverdagen.

Paa grund af det daarlige vejr, som ramte Auckland valgte jeg at goere som man altid goer, naar der er daarligt vejr paa sin rejse. Jeg gik paa museum. Auckland museum var faktisk spaendende med dens udstillinger om maorierne og kiwiernes deltagelse i i krige paa Englands side under Commonwealth. Jeg fik ogsaa et indblik i New Zealands oekosystem, som ligesom i Australien, har vaeret et lukket system. Her har fuglene udviklet sig til at gaa paa jorden for at spare mest muligt paa energien. Det maa man da sige

Auckland Anniversary Weekend
Auckland er ikke nogen gammel by. Den er kun 171 aar, hvilket var noget de fejrede i weekenden med forskellige ting som Auckland Seafood festival, hvor der var rig mulighed for at faa smagt en masse forskellige fisk og skaldyr. Det var rigtigt laekkert. Den musikfestival, jeg naevnte, var ogsaa en del af Auckland Anniversary Weekend, hvilket var en god oplevelse med en masse forskellige gode bands. Dog var der ikke mange andre tourister, som havde valgt at koebe en billet til dette arrangement. Det var hovedsagligt new zealaendere, ja faktisk hovedsagligt aucklaendere til dette arrangement, udfra dem jeg snakkede med.

Musikken var rettet mod 'upcoming indiebands', og det saa man med det samme paa det fremmoedte publikum. Ogsaa her, paa den anden side af jorden, er denim overordentligt smart. Det samme goer sig gaeldende med med frisurer, hvor haaret er kort i siderne, eller som frisuren hedder blandt onde tunger: nazi-haar.

En af de foerste bands jeg stiftede kendskab med var 'Holy f***'. Og de levede virkelig op til deres navn. Man havde lyst til at sige holy f***, da bandet gik amok med trommer, bas og to synthesizere. Men med en galopbas og solidt trommespil gjorde det 'Holy f***'s musik maerkvaerdigt dansevenlig og tvang de forsamlede aucklaendere til at danse i den hede middagssol.

En af de andre bands den aften var Deerhunter. Jeg havde hoert lidt fra deres Halcyon Digest, men jeg havde endnu ikke fundet ud af hvad hypen gik ud paa. Men lige fra forsangeren med det specielle udseende og resten af bandet gik paa scenen,havde de publikum i deres magt.

Beach House var som saedvanlig gode og de gik paa i den tiltagende moerke, hvilket passede perfekt til deres musik. Det var et glaedeligt gensyn.

Rangitoto - den yngste vulkan i Auckland
Under en halv times tid i faerge ligger Aucklands vulkanen Rangitoto, som med sine 600 aar er den yngste vulkan i Aucklandomraadet. Her fik jeg mange timer til at gaa med at gaa rundt paa oen, der med sin blanding af sorte lavasten og frodig groen skov helt sikkert var et besoeg vaerd. Som i kan se fra billederne besoegte jeg ogsaa nogle lavagrotter paa oen.

I morgen staar det paa canyoning, hvilket jeg ser meget frem til.