Profile
Blog
Photos
Videos
Såå er det igen igen tid til den næste opdatering. Det er efter hånden ved at være et stykke tid siden vi har skrevet her inde på bloggen.Mikkel og jeg (Jonas) sidder lige nu inde på et hostel i Alice Springs, hvor vi har lånt en computer til at skrive på denne gang.
Siden sidst har vi oplevet utrolig mange ting. Den sidste blog vi lavede, var måske ikke den mest positive tekst man kunne frembringe. Det er faktisk ikke gået andet end op af bakke siden. De sidste dage i Cairns lavede vi ikke det store, udover at hygge os med alle de dansker, vi har mødt siden vi startede vores rejse. Det eneste arbejde vi fik udført var de to dages bilvask, som gav os fire nætter pa hostel hver. Vi besluttede efter 2,5 uge i Cairns, at bestille et fly, så vi kunne komme til Darwin, og starte vores Safari. Efter en sørgelig afsked med alle de fantastiske mennesker og den dejlige lagoone i Carins, fik vi komprimeret alle vores ting ind til kun 2 tasker hver, så vi kunne komme med flyet.
Efter 2,5 timer i flyet ankom vi til Darwin. Vi befandt os nu kun 950 km fra ækvator, hvilket uden tvivl kunne mærkes på varmen. Om natten faldt temperaturen kun til 26 grader, så det var vanvittigt varmt om dagen. Efter to dage i Darwin, hvor vi fik ordnet en masse praktiske ting, startede vi på vores 18 dages Safari tur. Vi stod tidlig op og satte os ind i den kombinerede bus og 4 hjuls trækker. På grund af at regn sæsonen havde været længere end normalt, var mange af de store seværdigheder lukket. Så det var ikke muligt at køre, selv med en 4WD, igennem de enorme vand masser der var blevet dannet. Det gjorde ikke så meget da vi endelig ikke vidste hvad vi gik glip af. Vi fik set en masse fantastiske små vand fald, hvor vi fik mange dejlige svømme ture, vi fik lektioner i hvordan de indfødte levede, set en masse hule malerier og udsigter. Vi var også ude på en båd cruise hvor vi fik set et par krokodiller.
Vi skulle have to overnatninger ude i de store nationalparker, der lå et par timers kørsel fra Darwin, før vi igen tog tilbage til byen. Vi havde nu været sammen med 16 forskellige mennesker de sidste par dage. Fem af dem skulle ikke med videre, men ellers var det de samme mennesker, vi skulle fortsætte med til Alice Springs.
Den 4. Dag skulle vi igen tidligt op, da vi havde 1500 km at tilbagelægge de næste par dage. De skulle vise sig ikke at blive noget problem overhovedet. Vi havde nemlig fået den bedste guide vi havde haft ind til videre. Det var en 25 årige mand, som virkelig formåede at holde humøret højt. Med go musik, bogstavs bingo (som de passerende biler bestemte, hvilket var en hver halve time) og omkap spisning i morgenmads produkter, blev den lange køre tur ikke noget problem. Vi lavede også mange stop, hvor vi var inde og bade og se på flotte klipper. Jeg havde godt hørt hjemme fra, at midten af Australien bare var en lang lige vej. Men at en vej kunne være så lige, var vi ikke klar over. Man kan køre i 500 km uden at møde noget som helst. J
Vi ankom nu til Alice Springs, hvor vi har to dages fri. Der er ikke meget at lave her, men vi får sagt farvel til de mennesker der ikke skal med videre, og får set lidt film i biffen.
Vi har nu 10 dage tilbage på vores rejse ned gennem det flotte Australien. Der efter har vi et par dage i Melbourne inden turen går til Thailand i 2 uger.
- comments