Blog Fra Las Vegas til Monument Valley.

Dagene fra vi forlod Las Vegas, og til vi havde været i Monument Valley har været utroligt inspirerene, spændene og uforglemmelige. De oplevelser vi harhaft, bliver svære at få ned på skrift - endda på foto. 

Den første dag efter Vegas tilbragte vi i Springdale og Zion Nationalpark. Dagen her var sjov på så mange måder. Kommer nærmere ind på det. Vi campede ved en flod - så lækkert mellem de røde bjerge ! bjergene er bygget af milliarderog atter milliarder lag sand, der er presset sammen fra der i tidernes morgen var vand omkring dem. Men overfor hvor vi campede var der en stor luksus campingvogn i form af en bus - MED ET DANSK FLAG! Vi følte os helt hjemme, men måtte lige styre vores nydgerrighed.. Vi henvendte os til den, og de blev vildt begejstrede. De havde boet i USA siden 1966, men besøgte ofte DK. De viste os rundt i deres vogn - WOW! Nogetlidt andet, end vores telt . Haha. De fortalte, at der ved siden afdem også var danskere. Vi henvendte os til dem (de havde allerede hørt om os). De bød os på en øl, og vi snakkede om turen vi varbegyndt på. Emnet drejede til det private, og d et viste sig, at de to vennepar, begge var fra Fyn. (Odense og Langeskov). De kendte hinanden fra arbejdet som farmaceuter. Det samme som Jonas vil være. Dethelt sjove er så, at det ene vennepar kendte Katrines chef, som også boede i Espe - og Jonas' bedste vens far, som ofte er hjemme ved Jonas. Ægteparet og Jonas har endda begge været til hans fødselsdag sidste år! Hvor underligt er d et ikke. Så tager man ud midt i ingenmandsland og overfor bor nogle danskere, fra fyn, som har samme bekendtskaber. Lille verden! Næste morgen tog nogle af os fra gruppen med John ud og hike. Det var højt, og 3 af os opgav at komme helt til toppen, da de sidste 10min var uden sti , og kun et jer reb at holde i. Gled man, var der kun en vej - og det var megetlangt ned. Men Jonas vovehals var sej og gennemførte! Tilgengæld havde Katrine meget ustyrlige nerver, og samtidigt en træls følelse af, ikke at gennemføre. Men højdeskrækken og det evt frie fald tog over.

Derefter kørte vi til UTAH - Daria Ranch. HOWDY COWBOYS! Vi slog teltene op ude på en ranch, og havde rigtig prærie udsigt. Vi skulle med nogle COwboys ud at ride i 2,5 timer. Bare ud i det blå. Super cool oplevelse, selv Jonas erkendte, at det var uforglemmeligt. Selvom han var skeptisk overfor det at ride. Men som Jonas nu er, endte han med at få rigtig meget ros af Cowboysne. Så måske han skulle skifte karriere valg ? Det var en valgfri tur,  vi kunne betale ekstra for, og rettede var, at hele vores gruppe gjorde det. Det gjorde oplevelsen meget fed og speciel. Vi følges lidt med en anden gruppe, der er meget modsat på det punkt. Fedt for os, arder er godt sammenhold! 

ENDELIG - GRAND CANYON!!  Vi fik en smagsprøvers, inden viskulle til lejeren og slå telte op og spise. Åh Gud, syn. Havde aldrig troet, at naturen kunne tage os med storm, som den gjorde der. Det var så stort, at det så helt uvirkeligt ud! Nu ærgede vi os rigtig meget over, at vi ikke skullemed de andre ud og flyve helikopter over Grand Canyon. Men 1500kr for 40 min var bare mere, end vores budget kunne tillade. Vi gik istedeti Imax og slags biograf kun med National Geografic film, og så en om stedet. Ikke den vilde oplevelse, men ok. Næste morgen måtte folk tage shuttels ud og se stedet som de ville. Shuttle er en slags bus, der kører rundt i de store National parker. Mange var ret Lazy og lavede overraskende lidt. Men sammen med 3 andre drenge fra gruppen tog vi ud til "Angles Landing", som skulle være den hårdeste rute ved Grand Canyon. Den er godt 9km ned af bjergeog ud i ørken, og så det samme tilbage - bare op af. Mange gør det af flere dage og camper derfor i indianerresevater undervejs. Andre gennemføre ikke. Mange troede ikke vi kunne, da vi havde en deadline og det var på den varme tid af dagen (38!!). Vi begyndte og de første 9 km var overraskende lette. Men klart, når det går ned af bakke, selvom terrænet er håbløst og hårdt for ben og specielt Balle muskler. Vi kom ud til et punkt, hvor der så ikke længere var sti eller grund. Spidsen af en klippe med udsigt ud over en flod. Så smukt. Selvom der var flere km op, var der stadigvæk flere km ned til floden. Så ikke lige her, man ville skvatte ned. Men vi var seje og tog en masse billeder, men mundvigene fik hurtigt en anden vending. Den varme og tørre luft varved aftage livet af os på vej mod toppen og solen brændte så skræmmende meget. Vi holdt mange små drikkepauser, foruden de stop med restrooms der er undervejs.  Men vi gennemførte efter 17km! Faktisk løb Katrineog ender hedder Ves, de sidste 20 m af ren glæde! WE did it! 4 boys and 1 Girl. Fedt atvi gennemførte, med mange odds imod os. Men de følgende dage var mindre sjove. Vi giksom robotter. Og AV for f..... Det gjorde NAS ! Men en oplevelse vi aldrig ville have været foruden. 

Det var ikke sjovt at skulle forlade denne plet af en perle, menvi måtte jo videre. Vi skulle til Monument Valley, som viste sig at blive en meget speciel oplevelse. Vi var igen i følge med den anden gruppe og kom lidt senere afsted en beregnet, da deres Van var brudt sammen, så vores turbiner måtte køre dem til et værksted. Da vi endelig kom frem skulle vi ud og køre jeep, endnu en oplevelse, som vi betalte ekstra for. Men vi gjorde det alle, og det varuforglemmeligt. Monument Valley er et oldgammelt Navajo sted. En Navajo er en slags indianer. Vi var heldige,  at vi fil "høvdingen" og han gav os en oplevelse for livet. Han kørtevildt ud i ørkenens sand, sjovere end den sjoveste rutche bane i tivoli! Vi holdte ind ved nogle små boder med hjemmelavede indianer ting. Sjovtat se hvordan de gør. Drefter kørte vi ud til en stor bunke af det fineste, blødestes og rødeste sand. Han bad os tage skoene af og nyde det. Vi løb ned af sandbunken og adskillelige endte med. At være komplet røde. Vi havde det så sjovt!så kærte vi hen til en lille grotte, med hul for oven.  Vi sad på klipperne inde i grotten, og høvdingen spillede fløjte for os. Så specielt. Vi fik senere set solnedgangen ud over de røde klipper og de t bløde sand. Uforglemmeligt. Tilbage i lejre havde de lavet hjemmelavede Tacos til os, MUMS! Vi dansede om bål og alle blev viet på Navajo maner. -Dog skilt igen. Haha.
Vi sov under åbenhimmel, fordi vejret var så stille. Vi fik lov at sove hvor vi ville, så vi sov på et bord sammen med nordmanden, Stian, og australieren, chung (oprindeligt fra Malaysia). Næste morgen gik vi ud og så solopgangen, mens høvdingen sang for solen.

Det har været nogle uforglemmelige dage - vi hædet godt. Tiden går bare så stærkt.