Profile
Blog
Photos
Videos
27. April - Airlie Beach
Busturen gik rigtig fint - vi fik sovet en del! Da vi ankom gik vi ned til vores hostel og fik tjekket ind i et 8-bed dorm. Herefter gik vi ned til lagoonen, hvor vi slappede af og nød udsigten. En rigtig lækker afslapningsdag!
28. April - Airlie Beach (Whitsundays)
Vi stod op, tjekkede ud og fik vores bagage opbevaret på hostelet da vi ikke kan tage hele vores rygsæk med på bådturen til Whitsundays. Herefter slappede vi lidt af i solen indtil vi skulle have handlet lidt snacks til turen. Kl. 2.30 skulle vi mødes med gruppen, hvor vi fik udleveret vores swimsuit og vi gik hen til båden, hvor vi fik os installeret. Ikke meget plads! Før vi kunne komme afsted skulle vi selvfølgelig have en safety talk, hvor det hele blev gennemgået.
Båden blev startet og afsted det gik. I starten (i havnen) var bølgerne perfekte men så snart vi kom ud på det åbne hav, var det straks noget andet.. Godt vi fik Søsygepillerne med. Vi sejlede et par timer og nød udsigten indtil vi kom til det første stop hvor vi skulle snorkle. Vi er jo i området nu, hvor vi befinder os i Great Barrier Reef, så vi snorklede lige over en masse fisk og koralrev. Rigtig flot! Vi kom op fra vandet lige før solnedgang, vildt flot fra båden. Herefter sejlede vi ellers videre til der, hvor vi skulle sætte anker for natten, er sted hvor bølgerne skulle være til at have med at gøre. Vi spiste aftensmad på dækket under stjernehimlen. Vores kaptajn er super cool og sætter gang i en masse lege hele tiden, så vi lærer hinanden bedre at kende og har det super sjovt.
29. April - Airlie Beach (Whitsundays)
Kl. 6 blev vi vækket til lyden af ankeret, som blev hejst, og så var det bare afsted. Vi fik spist vores morgenmad på dækket - bølgerne tog til! Men efter et par timer nåede vi frem til dagens første stop, som var Whitehaven beach. Det er Australiens 3. mest fotograferede sted! Det var virkelig flot! Sandet er det reneste sand på hele jorden -det siges at det kommer op nede fra jorden, hvor 2 tektoniske plader støder mod hinanden. 2 timers tid var vi på stranden. Herefter var det tilbage på båden, hvor det næste stop var et snorkel spot. Der var så mange fisk, som svømmede lige rundt omkring en. Nogen op til en halv meters størrelse! Efter lidt snorkling var det tilbage til båden, hvor vi sejlede videre til et nyt snorkel spot. Det andet stop skulle være det bedste sted i hele "Great Barrier Reef" - det skuffede bestemt ikke! Der var stimer af fisk i alle mulige farver, som svømmede lige foran hovedet, så man sagtens kunne stikke hånden ud og røre dem. Ida var lidt bange for at komme til at røre korallerne, men det gik! Vores andet spot var samtidig også basen for natten - vi så solnedgangen fra båden! Det syn bliver man aldrig træt af, selvom vi efterhånden har set den en del gange. Aftensmaden var kartoffelsalat og hotdogs - godkendt! Resten af aftenen hyggede vi os med sjove lege, guitar, fodring af fisk osv.
30. April - Airlie Beach (Whitsundays)
Forholdsvist tidligt blev vi vækket af kaptajnen - det var igen tid til en omgang snorkling før morgenmaden. Så det var rimelig koldt at komme i vores våde våddragter, men i vandet det ville vi. Vi stoppede ved en lille ø, hvor et par store skildpadder var det første vi så oppe fra båden. Der var ikke så mange fisk i vandet, som ved de forrige steder vi havde været, men til gengæld kunne vi svømme en meter over en kæmpe skildpadde! Det var fedt! Morgenmaden stod derefter klar, da vi kom tilbage på båden. Lækkert! Det var vores sidste snorkel spot - kursen blev sat mod fastlandet igen. Ved 12 tiden var turen slut, og vi fik sagt farvel til alle fra gruppen, som vi havde tilbragt de sidste 2 dage med. Vi mødte dog nogle af dem igen senere, da vi brugte den resterende del af dagen på afslapning ved lagoonen. Til aften lavede vi mad på en offenligt grill ned til vandet. I morgen venter bussen mod Townsville, hvor vi skal besøge Magnetic Island - vi glæder os!
- comments