Profile
Blog
Photos
Videos
Dunedine 20. december
I går gik turen til Dunedin og da vi ankom til campingpladsen fik vi booket en 6 timers tur ud og se på forskellige dyr i området. Vi blev hentet på campingpladsen og kørt ud på Otago halvøen som har sydøens mest forskelligartede natur. Første stop var en albatros koloni, hvor vi så nogle store albatrosser svæve rundt i luften over os, de har et vingefang på 3 meter. Næste stop var på en strand hvor vi så de guløjede pingviner komme op af vandet og gå rundt på stranden, vi kunne komme meget tæt på dem. Lige midt på stranden lå en stor søløve som var meget doven og næsten ikke gad kigge på os. Det var en unge på omkring 175 kg og når den er fuldvoksen kommer den til og veje ca. 400 kg. Sidste stop på turen var ved en sælkoloni, hvor de fleste sæler havde små sælunger, de var rigtig søde.
Vi var tilbage ved campingpladsen ved 21.30 tiden og så var vi trætte.
I dag har vi været ude og bade i en opvarmet saltvandspool som var 28 grade, det var dejligt da det regnede hele tiden.
I eftermiddag har vi været inde i byen og kigge lidt og været på Stonegrill restaurant i aften. Stonegrill fungere sådan at hver person får en grillsten ind på bordet som er 400 grader varm og så skal man selv grille sit kød. Kristian spiste og grillede selv hans steak, så det er store fremskridt for hans vedkommende.
- comments