Torsdag d. 12 april 2018
Kl. 8:30 forlod vi vores fine hotel efter en god omgang morgenmad. Derpå fortsatte vores tur videre til Samosir - selvfølglig i følgeskab af vores trofaste chauffør og guldbus. Turen var lang (ca. 6 timer) men vi fik set en masse af Sumatras kultur og natur ud gennem bussens vinduer. Derudover bød turen også 3 stop. Det første stop var i en lille landsby. Her så vi de kendte Batak huse, hvilket er høje træhuse dekoreret med forskellige mønstre. Mønstrene fortæller at det her er Berastagi folket. Husene er meget gamle og er under regeringens varetægt. Dog er de fleste huse stadig beboet og kan rumme op til 8 familier (i de store). En lille historie omkring husene som vi bed ekstra mærke i, da væres guide fortalte det, var deres dør ind til huset: for det første var dørene små, så de som skulle ind var nødt til at bukke sig og på den måde vise respekt for huset og dens beboere. For det andet var der udenfor den lille dør ind til Batak husene to håndtag i hver side og en lille siddeplads for neden (i form af en bjælke), dette blev traditionelt brugt til kvinder der skulle føde. De skulle så holde fast i håndtagene, sidde på bjælken og derfra føde ned på træet. En anderledes men sjov historie. Guiden fortalte desuden også at der er 5 distrikter nordpå, som taler hver deres sprog. Derudover er deres erhverv landbrug, hvilket de transporterer til det meste af Sumatra.
Efter et kort besøg i den lille landsby forsatte vi vores tur videre til et vandfald. En meget “stort” vandfald, som udsprang direkte fra bjerget. Vandfaldet var omkring 300-400 m langt og lå i omgivelse af bjerge og Lake Toba. Efter at have betragtet vandfaldet i et stykke tid, begav vi os videre op til toppen af bjerget hvor vi fik os en omgang frokost (bestående af en toast med mere end rigeligt margarine). Her sad vi en times tid og nød udsigten ud over Lake Toby. Efter en tur på en gynge (der til vores begges overraskelse kostede 5000 rupiah at side på) fortsatte vi endnu en gang videre ned ad bjerget og til vores sidste stop. Det sidste stop var en endnu en lille landsby kun bestående af Batak huse. Disse huse havde for mange år siden tilhørt kongen af området og var derfor ikke beboet. Husene var dekoreret med farverne hvid, rød og sort - som hver i sær havde en betydning. Hvid var det himmelriget, rød var livet på jorden lige nu og til sidst var sort et symbol på døden. Efter at have hørt adskillige historier om de forskellige bygninger - satte vi os endnu en gang ind guldbussen. Vi kørte en times tid ned af stejle bakker og igennem en område med utrolig mange aber siddende i vejkanten. Vi spottede både aber uden haler og føder - til vores store overaskelse. Til sidst ankom vi til båden som skulle fragte os ud til Samosir. Grundet lang ventetid besluttede vores chauffør at vi ikke skulle vente på færgen, som først ville ankomme mange timer senere, og i stedet tog vi en lille båd. Efter en sejltur på ca. 45 min ankom vi til den smukke ø. Båden satte os af lige op til hotellet. Herefter fik vi slappet af ved poolen og nydt den fantastiske udsigt fra vores altan. Til aften gik vi en lille tur i byen Tuk Tuk og fik os en pizza til aftensmad. Her mødte vi den blinde hvalp .... som hurtigt stjal vore hjerter. Efter at have sagt farvel til den lille hund begav vi os det korte stykke hjem, hvor vores bløde senge ventede på os. En dag fuld af oplevelser og indtryk - gjorde at vi kl. 22 var godt pakket ind i dyner og på vej i drømmeland. Helt klar trekking og cykling dagen efter.