Tiden flyver afsted, og alligevel foeles det som laenge laenge siden, at vi sidst skrev herinde! Vi har ogsaa vaeret vidt omkring og oplevet meget siden sidst! Saa der er rigtig meget at fortaelle. Foel dig bare fri til at springe et par linjer over! Jeg skal goere, hvad jeg kan for, at det ikke bliver kedeligt!

De sidste par dage i Cambodja var vi super kulturelle i Phom Pennh! Efter total afslapning og strandliv ved sydkysten var det vist ogsaa ved at vaere tid til lidt mere fornuftige input. Vi havde kun en enkelt dag til at se byen, saa den stod paa powersightseeing fra morgen til aften. Vi startede paa royal palace. Kongens palads og et prangende tempelomraade - guld, soelv og diamanter i massevis! Det er her alle pengene er forsvundet hen ;) Videre med vores private tuc tuc chauffoer til en udstilling af en hel anden art. En gammel skole der under Pol Pot regimet fra '75-'78 blev omdannet til torturfaengsel S21. Alle grupper af den cambodianske befolkning: veluddannede, arbejdere, studerende, kvinder og boern blev sendt hertil for at blive tortureret paa de mest barbariske og utaenkelig maader. Vi saa baade stedet, redskaberne, der var blevet brugt og ogsaa billeder af, hvordan de sidste, der blev tortureret, var blevet fundet. I det hele taget var der mange skraemmende billeder af fanger og draebte. Et helt tydeligt bevis paa grusomhederne. Efter dette koerte vi ud til Killing fields. Stedet hvor fangerne bla. fra S21 blev bragt til paa smaa lastbiler for at blive draebt og smidt i massegrave. Med saadan en dag har man virkelig faaet lidt at taenke over.

Det var saa slut paa Cambodja og naeste dag floej vi til Hanoi. Vi moedte et par danske piger som vi tog rundt i byen med. Vi saa bla. et water puppetshow. En ret spoejs forestilling, med fine haandlavede dukker paa pinde styret af mennesker, der stod bag et taeppe, og scenen er selvfoelgelig i vand. Der var ogsaa et lille orkester der spillede tradiotionel vietnamesisk musik.

Fredag aften startede vi vores tur til Sapa i nord Vietnam. Vi havde bestilt en pakke igennem vores rejsebureau med baade transport, guide og overnatning. Saa vi skulle bare vaere klar fredag aften og saa var resten ellers planlagt for os. Fra Hanoi til Lao Chai (en by der ligger ca en times koersel fra Sapa) koerte vi i et soft-sleeper tog. Toget var fint, men skinnerne var noget bumlet. Saa da vi ankom tidligt om morgenen, var det begraenset, hvad vi havde faaet af soevn. I Sapa naede vi lige en lur i en rolig seng inden vi kl 10 startede paa vores trekkingtur. Sapa ligger smukt placeret i et bjergomraade fyldt med dekorative risterasser. Vi drejede hurtigt fra asfaltvejen ned paa smaa stier. Op og ned gik det paa mere og mindre ufremkommelige veje ned mod dalen med bjergtoppe paa begge sider. Vi var rigtige heldige med vejret. En smule overskyet, men ingen regn. I de smaa landsbyer bor forskellige minoritetsgrupper, der kendes fra hinanden paa deres forskellige dragter. Vi ankom midt paa eftermiddagen til vores homestay, lige tids nok til at naa en forfriskende dukkert i den kolde flod. Sidst paa eftermiddagen kom konen i huset hjem. Hun og resten af familien havde arbejdet i rismarkerne hele dagen, og nu skyndte hun sig hjem for lave mad til os. Vi foelte os lidt for godt behandlet, og hun blev da ogsaa glad, da vi tilboed at hjaelpe med maden. Det var lige saa meget en oplevelse for os, da det foregik rigtig primitivt over baal. Resultatet blev dog virkelig godt, og her var ingen smalle steder. Vi fik endda risvin til maden, det minder mest af alt om snaps. Vi drak en for hoeflighedens skyld. Men konen var ikke villig til at stoppe her. Hun kunne naesten minde om en unavngivet tante til julefrokost. Jeg (Vibeke) maatte ofre mig og forsatte festen med den lille vietnamesiske kvinde. Efter mange gange paent "nej tak" matte jeg ogsaa se mig slaaet, da vi kom til glas nummer 6, selvom hun mente vi i hvert fald skulle have 10. Jeg sov rigtig godt den nat! Naeste dag fortsatte vi turen, og nu gik det faktisk endnu mere op og ned og solen kom hurtig frem. Vi kom igennem en bambusskov og forbi et lille vandfald. Efter frokost blev det rigtig haardt, man kan godt maerke, at motion ikke er det, man har faaet mest af de sidste par uger. Vi skulle helt ned i bunden af en dal for at komme ned til naeste homestay. Her var det rigtig varmt, og naesten ingen vind. Stien vi skulle have gaaet paa var vaek, fordi de var ved at bygge en stor vej, saa det var ekstra ufremkommeligt og nu med oemme foedder og muskler. Det var skoent endelig at vaere fremme efter en lang dag i solen. Vi fik os et bad og fik igen lov til at hjaelpe med maden. Vi laerte endda at lave foraarsruller. Den sidste dag skulle vi saa gaa hele vejen op, som vi gik ned dagen foer. Vibeke maatte give op pga. lidt for store vabler, men Jette tog turen op med guiden. Herefter blev vi bragt tilbage til Sapa, hvor vi havde dagen til at slappe af og gaa paa marked, hvor nogle af landsbykvinderne var kommet ind for at saelge deres hjemmelavede toej og smykker. Sidste dag paa vores Sapa tur tog vi langt ud paa et lokalt marked. Det var spaendende at se, hvordan de lokale var med hinanden, hvor vi som turister ikke hele tiden, var dem opmaerksomheden blev lagt paa. Efter markedsturen tog vi paa en baadtur paa floden. Det var saa flot! Paa vej tilbage til Lao Chai, hvorfra vi om aftenen skulle med nattoget hjem igen, koerte vi lige forbi graensen til Kina. Dette var enden paa vores Sapatur. Onsdag morgen kom vi traette tilbage til Hanoi, men for at udnytte tiden bedst mulig havde vi bestilt en tur til Halong bay. Vi blev hentet kl kvart i 8, og koerte i bus 3,5 time til oestkysten. Halong bay er en bugt med mere end 9000 smaa oeer baade smaa og store. Det er vist nomineret til at blive verdens nye 7. vidunder. Vi var paa en baadtur rundt, sejlede i kajak mellem oerne og var inde og se en drypstenshule. Man kunne godt maerke, at det var et sted fyldt med turister, men alligevel var det en rigtig flot og hyggelig dag. Vores sidste dag i Hanoi var vi lige inde og se Ho Chi Mihns Mauseleum. Den tidligere kommunistiske leder der doede i 1969 er stadig en hoejt respekteret og aeretperson. Mange mennesker kommer hver dag, for at se hans balsamerede lig, der er strengt bevogtet af mange vagter. Det var en i sig selv at se en mand, der har vaeret doed i 40 aar, men ogsaa at se, at der stadig er saa stor interesse for at besoege ham.

Nu er vi saa ankommet til Hoi an. Byen er helt anderledes rolig og afslappende i forhold til den evige traffiklarm, vi blev udsat for i Hanoi. Det er ogsaa byen, der er beroemt for alle sine skraeddere. Vi har allerede bestilt det foerste toej, som vi skal ned og proeve i dag! Det var alt for nu, haaber ikke du nu er helt udmattet efter al den laesning.