Vejret er lige nu ikke ligefrem bliv-mere-brun venligt! Saa derfor er der tid til at fortaelle lidt om, hvad vi har oplevet de sidste par uger!

Vi forlod jo kort tid efter sidste indlaeg Vietnam. Det var baade en smule vemodigt, men ogsaa en lidt en lettelse! Vi elskede begge to at rejse i Vietnam, men de evigt insisterende og paatraengende folk, der ville saelge alt fra motorcykler til solbriller, begyndte at gaa os en smule paa. Vi havde til sidst svaert ved altid smilende at sige nej tak, for det virkede jo alligevel ikke!

Den 13. Floej vi altsaa fra Saigon til Filippinernes hovedstad Manila. Her havde vi hoert, det ikke ligefrem var lykken at vaere. Saa vi skyndte os videre til Boracay, hvor Helle og Jens - et par danskere vi har moedtes med et par gange undervejs, befandt sig. Vi blev i den lillle lufthavn modtaget med aabne arme af en soed mand, der straks spottede os som groenskollinger paa dette sted. Han spurgte lidt til hvor vi skulle bo osv. Vi havde udviklet en mindre afvisende opfoersel overfor disse typer, da denne opfoersel tidligere bare bare har vist sig at vaere folks metode til at lokke turister med koebekraft til sig! Den forestilling blev dog gjort til skamme. Manden var helt oprigtigt hjaelpsom og hjaelp os baade med transport til stranden og fandt en anden lige saa venlig dame, der vandrede op og ned af stranden fra hotel til hotel indtil vi havde fundet et tilfredsstillende vaerelse! Konklusion: Filippinere er da et virkelig fantastisk og imoedekommende folkefaerd!

Vi havde 6 dage I Boracay - Filippinernes turistmekka. Det var dog smaat med andre (vestlige) turister pga. lavsaeson. Stoerstedelen af dem vi saa var aeldre maend med en (alt for) ung og uskyldig filippinsk pige I haanden. Vi havde nogle fine dage, paa trods af at en stor del af tiden var praeget af massive regnskyl. Vibeke fik taget dykkercertifikat og Jette fik sig imens ogsaa et dyk ved et af de omkringliggende koralrev. En dag trodsede vi vejret og tog paa baadtur rundt om oeen med Jens og Helle og The Red Pirats! Baaden var saa lille at der faktisk ikke var plads til os, saa vi sad paa nogle net ud over vandet (se billede) og blev af til skyllet godt igennem! Selvom aktivitetsniveauet ikke havde vaeret paa det hoejeste gik 6 dage alligevel hurtigt!

Herefter gik turen til Bohol! Vi floej til Cebu, Filippinernes anden stoerste by, og tog derfra en faerge til Bohol. Egentlig kunne det goeres paa 1,5 time. Men saa sparsommelige som vi jo er, tog vi den billige og langsomme udgave. Det var en flot, meen ogsaa lidt ensformig 5 timers tur. Der blev laest en hel del! Da vi efter en times tid paa en tricykel (motorcykel med sidevogn) var naaet frem til vores bestemmelsested,var vi baade godt traette og sultne. Det foerste det bedste sted der lignede noget, der kunne servere mad gik vi ind til. Det vidste sig at vaere tyske Helmut, der var ejeren og ogsaa kokken. Han viste os gladeligt sit lille koekken frem og snakkede ivrigt loes om hjemmebagt broed og importeret koed! Da det gaar op for os at han rent faktisk har rigtige hjemmelavede danske frikadeller er vi (efter en smagsproeve) solgt paa stedet. Uden at fornaerme nogen moedre kan jeg godt sige, at det var en virkelig god middag. Ikke bare dansk mad, men god dansk mad med baade sovs og kartofler. Naa men foer det her gaar hen og bliver en lidt for overgearet restaurantanmeldelse, maa lovprisnigen vist have en ende.

Efter en god nats soevn, traskede vi ned paa stranden for at nyde den sol som virkelig var brudt igennem. Om eftermiddagen var vi ude og dykke. Det var foerste gang vi dykkede sammen, og det var rigtig sjovt. Soendag stod vi tideligt op for at tage paa baadtur ud dog se delfiner. De var vist lidt generte den dag, men vi fik da set en hoppe rigtig hoejt. Bagefter var vi ude og snorkle ved et rigtig flot koralrev med masser af fisk. Efter at have besoegt et par oeer og faaet os en svoemmetur i det tyrkisklare vand sejlede vi tilbage til stranden. Senere paa dagen fik vi os begge en fodskrub. Iih hvor det kildede, og det tog da vist lige en centimeter eller to af hoejden. Mandag tog vi paa sightseeingstur rundt paa Bohol. Vi havde lejet os en bil med chauffoer for dagen. Vi saa en af Filippinernes aeldste og mest velbevarede kirker, der er bygget I koralsten. Den var rigtig flot, men velbevaret?! Hmm… Vi saa en et lille maerkeligt dyr der hedder en Tarsier. Det minder lidt om en abe, men saa alligevel ikke. Ja se billederne og bedoem selv.Sjov var den i hvert fald. Dernaest var detBohols helt store attraktion - Chokoladebjergene. Jeg skuffer maaske nogen ved at afsloere, at de faktisk ikke er lavet af chokolade. Det var en samling af masser af indentiske bakker, der fra december til maj er brune. Der var jo saa ikke meget chokolade over det groenne landskab vi saa, men det var alligevel flot. Vi gik over en bambus haengebro, hvor der kun maatte vaere 10 paa af gangen. Det beroligede ikke ligefrem Vibekes frygt for tvivlsomme og ustabile broer, men hun slap jo levende igennem. Vores frokost forgik paa et cruise ned af en flod, med guitarspillede hyggemusikanter og en oversminket ladyboy. Sikke en servaerdighed! Undervejs saa vi ogsaa et helt orkester af ukuleler med tilhoerende dansepiger spille og synge for os. Med fyldte maver efter en laekker buffet gik turen videre til en 200 kg. stor python slange. Man kan vist roligt sige at den ogsaa havde fyldt mave. Den havde nemlig aftenen foer faaet sit maanedlige maaltid bestaaende af en ged, hvilken man stadig kunne lokalisere paa slangen. Vi kunne derfor roligt gaa ind og faa taget et billede med den, da den jo ikke var sulten. Jette var dog alligevel ikke helt tryg ved situationen, men hun fik da (nu i andet forsoeg) taget et billede med en slange. Sidste stop var en underjordisk hule foer vi tog tilbage til stranden. Spontant bestemte vi os for at forlade oeen samme aften. Efter en faergetur (der nu kun varede 1,5 time), en flyvetur og to busture paa I alt 10 timer paa veje der vil faa markveje derhjemme til at se gode ud, er vi nu naaet til El nido paa Palawan! Et rigtig flot sted, med nogle gode dykker steder og en masse smaa oeer med laguner og oede strande. Alt det skal vi opleve de naeste dage, foer vi igen tager tilbage til Cebu for at vaere et par dage inden vores rejse er slut og vi vender naesen hjemad!

De to maaneder er virkelig gaaet hurtigt. Vi glaeder os efterhaanden ogsaa til at komme hjem og se jer alle igen. Det var alt for nu, og maaske ogsaa detsidste blogindlaeg fra denne rejse.