Vi sidder lige nu og spiser Karen Volfs de bedste brunkager og pebernødder, sendt hele vejen fra Danmark af Jettes søde familie.

December måned har været den mindst julede nogensinde!! Der er ikke nogen nedtælling til jul i form af julekalender i fjernsynet, nedtællings lys eller advents krans. Heldigvis havde Kristian, Anne-Mettes storebror, sendt chokolade julekalendere ned til os, så vi kunne følge med i hvor tæt på jul vi var. Der er dog masser af huse som er dækket med julelys, dog har de nogle lidt usædvanlige farver, lilla var et stort hit blandt mange.

D. 4. var vi i en mini zoo, hvor de har del australske dyr i fangeskab. Fra dingoer til wombater, gigantiske flagermus til albino kænguruer.
Ved indgangen kunne man købe kænguru foder til 1 dollar, og vi tænkte: "Det skal vi da have!" Bevæbnet med kænguru mad begav vi os på eventyr.
Parken er lavet så man går inde ved kænguruerne, og der gik ikke lang tid for vi var omringet af 5 glubske kænguruer som ikke så andet end den brune pose vi havde i hånden. Vi havde ikke andet valg end at foder dem. Til gengæld for mad lod kænguruerne os kæle på dem. De er lige så bløde som de ser ud.

Man kunne også komme ind og kæle på en koala, et meget blød og nuttet dyr med kæmpe klør. Der var også wombater som bare ligner forvokset mus uden hale.
De fleste af de dyr de har, havde vi set ude i naturen, dingoer, papegøjer, kænguruer, koalaer, forskellige øgler og selvfølgelig den brune slange! Vi så også kæmpe flagermus, og de er virkelig kæmpe. Hvis vi havde haft Becky med ville hun have skudt dem.

D. 8. var det min fødselsdag. Vi var alene hjemme for Jake var jo stadig i Hong Kong og Sarah var i Melbourne, for det var også den dag hendes datter Rachel skulle giftes. Jette var stået op før mig og havde lavet morgenmad. Det var en rigtig god dag hvor vi spiste chokolade til vi nåede kvalme grænsen af flere omgange. Vi var også inde at se den nye James Bond film, Skyfall. Også denne gang var vi i Victor Harbors biograf. Det er altid sjovt at være de eneste under 60 år i en biograf. Vi sluttede dagen af med at bruge McDonalds internet til at skype med familien, hvor Jette ifølge hende selv, havde en alt for kort samtale med min far.

D. 9. blev det løbs dag. Klokken lidt over 19 skulle Alcopop løbe i Hong Kong. Vi tog ned på den pub som er ejet af nogle af Jakes venner for at se løbet. Det viste sig at være en god ide for der falder lidt goder af ved at være Jakes ansatte. Der gik ikke lang tid før vi blev tilbudt den første øl, og det var rart, for der var brug for lidt til at dulme nerverne. Vi blev også spurt om insider tips, og folk blev lidt mistænkelige da de fandt ud af at vi ikke selv spillede på Alcopop. Vi havde ikke selv sat vores forventninger alt for højt, for han skulle trods alt løbe mod nogle af verdens bedste heste. Men det var næsten for spændene at stå og vente på at løbet skulle gå i gang, og da det endelig blev skudt i gang, gik stemningen på pubben helt amok. Folk råbte og skreg på Alcopop. Han lå allerbagerst i feltet i lang tid, noget han altid gør, men det så til gengæld også ud til at det var meget svært for ham at arbejde sig længere frem, da de andre heste blev ved at skubbe sig ind foran ham. Da der ikke var langt til målstregen lykkedes det ham endelig at rykke, men desværre var favorithesten ikke favorit for sjov og den vandt med gode længder. Alcopop kom ind på en 3. plads, som ikke er dårlig for en 8-årig hest som fik en så dårlig start på løbet som han gjorde(han havde lidt problemer på vej ud af startboksen), så Jake var godt tilfreds.

D. 14. tog Sarah med ud på farmen, vi skulle nemlig på juletræs jagt. Så Sarah og Anne-Mette sad inde i ute'en og Stomp og jeg sad bag på ladet. Først kørte vi op og så de vandfald som ligger på Jakes jord, og så kørte vi ellers på juletræs jagt! Det første sted havde vi ikke meget held med os, vi fandt kun et lille træ på en meters penge, men vi tog det med i mangel af bedre. Vi kørte længere ud i den australske bush, og vi spejdede alle fire efter det perfekte træ, efter en tids søgen kom vi forbi en række træer, som på dansk hedder fyr træer. Træerne stod inde på en indhegnet mark, hvilket betyder privat grund. Men der skulle mere til at stoppe Sarah i jagten på det perfekte juletræ. Vi fandt et mere eller mindre pænt træ, og så øksede vi det, smed det op bag på ute'en og skyndte os væk fra gerningsstedet, nu med mig inde i bilen.

D. 15. skulle der være juleoptog i Victor Harbor. Vi havde måske ikke de højeste forventninger, da Victor Harbor som tidligere nævnt er en by bestående af mange ældre mennesker. Sarah skulle være med i optoget med hendes kirke, så vi hjalp hende med at pakke bilen med lys som de skulle bruge til at dele ud. Halvdelen af Victor Harbor var spærret af. Det viste sig at mange børnefamilier alligevel havde fundet vej til Victor Harbor og stemningen var i top. Til vores store overraskelse varede optoget i 45 minutter, og var fyldt med pyntede biler, brandbiler, politibiler, udklædte voksne og børn, kameler og enkelt hest. Der blev delt slik ud, og på trods af at vi ikke var i den rigtige målgruppe, fik vi charmeret os til noget alligevel.efter optoget var der julekoncert, men da den australske sne, regn, begyndte at dale tog vi hjem.

d. 16. om søndagen tog vi med Sarah og Chris til Adelaide. Vi skulle til den store udendørs julekoncert Carols by candlelight ned ved floden. En kæmpe scene var sat op i Elder Park, og så gjaldt det ellers om at finde en god plads på græsset. Da vi kom var der allerede rigtig mange mennesker, men Sarah havde ikke til hensigt at finde en plads alt for langt fra scenen. Vi fandt en lille græs plet, tæpperne blev lagt ud, og vi satte os med aftensmaden.
Showet varede fra kl. 20 til kl. 23 og vi havde fået en folder med julesange så vi rigtig kunne skråle med, noget som Sarah udnyttede til fulde. Den uheldige plads ved siden af Sarah vandt Anne-Mette, og hun er nu døv på højre øre.
Der var et stort kor som sang sammen med alle de forskellige kunstner der kom. Julemanden kom også forbi, og så var børnene ellevilde, det var vi sådan set også. Efterhånden som det blev mørkere tændt folk deres lys, plastik lys vel og mærket. Det hele sluttede af med et kæmpe fyrværkeri show. En meget vellykket aften.

D. 22. valgte vi at købe flybilletter til Perth med afrejse d. 7. januar. Vi havde nogle dage tidligere fået af vide af Sarah at Jake først ville komme hjem fra Melbourne den 13. januar, han vil nemlig blive hos Alcopop til han er færdig med karantæne. Vi havde hele tiden troet at Jake ville komme hjem d. 24., og havde derfor planlagt at tage herfra d. 5. januar. Vi var også allerede i fuld gang med at lede efter nye jobs, denne gang som au-pair. Familierne som gerne vil have en au-pair vil helst have en i mindst tre måneder, og vi er derfor nød til at tage fra Victor Harbor før d. 13. Vi føler også at vi har været længe nok i Victor Harbor, og har set alt hvad byen og området har at byde på, så nu vil vi ud på nye eventyr! Vi snakkede med Sarah om det, og hun har fuld forståelse for at det er tid for os at rejse videre.
Det var også d. 22. at Sarahs datter Rachel og hendes mand Cam og deres datter Olivia kom.

D. 23. toppede temperaturen med 41 grader.

D. 24. var til stort ubehag en helt almindelig dag. Vi holdte dog en dansk tradition ved skik, vi tog nemlig en tur i den lokale lutheranske kirke. Hvilket på inden måder er som derhjemme.

D. 25. om morgenen ringede vi hjem og blev for en kort stund en del af den danske juleaften! Så tog vi ud og fodrede hestene og da vi kom tilbage lavede Sarah æg og laks til os. Da Chris var kommet hjem fra kirke, skulle der pakkes gaver op. Det er ikke tradition at gøre vildt meget ud af gaverne i denne her familie, men der var alligevel en gave eller to til hver. Sarah havde endda købt gaver til os. Vi fik hver en rejse drikkedunk og chokolade. Af Jake fik vi hver 200 dollars.
Klokken 12 kom Sarah og Ben som er Chris' børn. Klokken 13 gik middagen i gang. Til forret fik vi kæmpe rejer med avokado og mango. Til hovedret fik vi kartofler, kalkun, græskar, gulerødder, broccoli og blomkål med ostesovs på og en tyk brun sovs. Til dessert fik vi en meget grim Jule budding, som dog smagte overraskende godt, og en kæmpe islagkage med bær i. På trods af at der hverken var brune kartofler eller risalamande blev vi alligevel godt forspiste. Resten af dagen og aften gik med afslapning og hygge.

D. 31 var vi alene hjemme for Sarah var taget med Rachel og Cam tilbage til Melbourne for at hjælpe dem. Så vi lavede en seafood aftensmad og kl. 23 gik vi ned i byen, hvor der til vores store overraskelse var fuld knald på. Der var stillet et tivoli og live musik op. Kl. 24 gik det løs med et flot fyrværkeri ud over vandet. Vi var meget imponeret.

Vi har en hel masse billeder fra december, og de bliver smidt op lige så snart vi har ordentlig internet!