Vi har været til rodeo i Injune sammen med Rick. 14 heste skulle med til at bukke og to opsamlerheste. Det var nemlig Rick som var bestilt til at komme med de heste som skulle bruges til selve rodeoen. Om fredagen kørte vi (kun) i tre timer og så var vi der! Selve showet var først om lørdagen så vi skulle bare have hestene ud i folden og have sat en lille camp op. Vi havde fået en swag med af Becky som er en sovepose lignende ting. Med indbygget madras og plads til dyner og tæpper. Vi havde intet telt og jeg havde virkelig mine tvivl omkring hvordan vi skulle kunne holde varmen om natten. Det blev nemlig hurtigt koldt og kl. 21 frøs vi temmelig meget. Vi løb fra toilettet ned til trucken og fik varmen en smule inden vi skulle i swaggen. Det var koldt i starten, men fordi vi var to i den fik vi hurtigt varmen og det var alligevel en ret flot nat under åben himlen.

Showet gik i gang kl. 13 om lørdagen med konkurrence for børnene i barrenracing. Omkring 15 sek. Tog det for den bedste at komme omkring de tre tønder som var stillet op i en trekant. Der var ingen af de vokse som kom under de 15 sek, men det gik også vildt stærkt. Hestene var meget tændte og viste præcis hvad de skulle og det eneste rytteren tænkte på var at sparke og styre hesten så tæt rundt om tønden som muligt. Det så helt vanvittigt ud. De som kom og så showet var hovedsageligt folk fra Injune og omegn. Rick skød på at der kom 400 mennesker. Næsten alle havde cowboybukser, skjorter og cowboyhat på og det var lidt som at være trådt ind i en film fra det vilde western. Til næsten allersidst kom rodeoen. Inden havde der været bull riding, konkurrencer med at fange kalve på tid osv. Rodeoen gik rigtig godt da der næsten ikke var nogen som kunne blive på i de 8 sek. Det betød nemlig at Ricks heste bukkede godt.

Søndag d. 9 september begyndte slangesæsonen for alvor. Anne-Mette så om morgenen i maskinhuset hvor høet står en slange ligge i solen. Ikke længe efter sad Frank på hesten med et gevær i hånden. Slangen var selvfølgelig smuttet væk. Han fortalte os at hvis vi så en igen skulle vi råbe op. Vi tog det lidt som en joke, men så sagde han at hvis den bed os ville giften være dødelig.. han smilede ikke. Da slangerne lige er kommet frem er de meget aggressive og angriber højst sandsynligt uanset hvad. Heldigvis forsvandt den bare for Anne-Mette var nemlig ret tæt på den! Da vi sad på verandaen og spiste frokost kom der lige pludselig en stor flok fugle. De landede på græsset og larmede helt vildt og med god grund. En slange på ca. 120 cm snoede sig af sted hen over græsset. Vi kaldte straks på Rick som lige var kommet ud af døren over ved huset og da han hørte at vi råbte "snake" fik han fart på. Slangen snoede sig ind under verandaen og Rick løb om på den anden side af huset, fik fat i en skovl og fik fat i slangen som han, på bedste cowboy maner, slog flere gange indtil den døde. Vi fik besked på at altid holde dørene indtil toilettet, badet og vores værelse lukket…. Er sikker på vi dobbelt tjekker alle steder fra nu af! Resten af dagen gik vi rundt og var meget paranoide J om eftermiddagen efter at have samlet sten på den store ridebane (i bagende sol) til Kims trappeprojekt sad vi og fik en cola i haven med Kim og Frank. De havde en del slangehistorier at fortælle. En af dem handlede om Frank og en kæmpe slange. Slangen havde lagt inde i stalden og forsøgte at kravle op ad væggen da den så Frank. Det kunne den selvfølgelig ikke så den kastede sig ud fra væggen og angreb Frank. Frank løb ud af stalden med slangen lige hælene. Han kravlede op i en mast og slangen snoede sig væk. Sidste år blev en tyr dræbt af en slange her på gården.

For et par dage siden skulle vi så have et slangechok igen. Vi sad i køkkenet og kiggede i vores Australien guide bog og lige pludselig kom en slange forbi lige foran køkkenet 1,5 meter fra os. Det var en brun slange, så en meget giftig en, og hvis den ville have angrebet os kunne den sagtens gøre det. Heldigvis stod Rick ude og snakkede i telefon så han var hurtigt ovre hos os med sit gevær, dog kun i strømpesokker. Desværre var det alligevel for sent og slangen var forsvundet ned i et hul. Nu har vi fået to "slangedræbere" herover som består af to rør med pigtråd snoet rundt om den ene ende. Hvis man skal slå ud efter en slange tror jeg man skal ramme meget præcist første gang… ellers er man nok død.

14 dage efter vi for første gang var kommet her til gården tog Kim os med til Taroom. At komme til Taroom (en by hvor der faktisk bor mere end 10 mennesker… tilbage til lidt civilisation) for første gang i 14 dage var meget stort for os. Vi glædede os begge som om det var juleaften. Vi skulle købe arbejdsstøvler, credit til vores telefoner, internet og 10 kilo chokolade. Vi tog endda lidt pænere tøj på og Kims mor skulle også med. Den uge havde Kim sin mor på besøg. Hun blev nemlig 50 og resten af familiens gave til hende var at få fløjet hendes mor hertil hele vejen fra Victoria (syd Australien). Kim havde overhovedet ikke fattet mistanke og de var meget glade for at se hinanden, meget rørende! Lou hedder hendes mor og hvis vi på et tidspunkt kommer til Victoria er vi meget velkomne.

Arbejdet oppe ved Frank og Kim ændrer sig ikke og det gør vores forhold til det nok heller ikke. Det er de samme ting der skal gøres hver dag og hundene forbliver ulækre. De 18 dage hvor waliserne var et andet sted henne og arbejde hjalp vi Rick og Becky rigtig meget og det var lækkert! Vi har passet deres datter Rory, hjulpet med at brække hus ned og så har vi reddet nogle af deres heste. Til gengæld har Becky lavet aftensmad til os hver aften og hun forkæler os virkelig med lækker mad og drinks. Tre af hestene skulle bruges en weekend til rodeo som pickup horses så de skulle helst rides hver dag.. og det stod vi for! Første gang vi var ude og ride var en aften efter vi havde fodret. Becky hjalp os med at sadle op og så fik vi af vide at vi bare skulle ride ud af en markvej til vi ikke kunne komme længere og så ride tilbage igen. Alle vores frustrationer over Kim forsvandt fuldstændigt da vi red af sted. Vi havde udsigt til alle sider og så endda fra hesteryg. Det er sådan naturen i Queensland skal opleves!

Vi rider i westernsaddel med westerntøjler og det er meget anderledes end hvad vi ellers kender fra dressurens verden. Når man skal dreje hesten skal man ligge det udvendige ben til og så er det normalt at ride med en hånd. Aussier ridder med lange tøjler hvilket jeg især finder udfordrende. Især fordi hestene gerne vil løbe stærkt og nogle helst endda bare galopere. Det er pickup hestene jo vant til når de bruges til shows hvor de skal indfange buktyre og bukheste. Jeg har reddet den hest som anses for at være gårdens bedste pickup hest (ugly hedder den vist) og den har den vildeste reaktionsevne. Der skal ingenting til med vægtfordelingen før den udføre en skarp vending, sætter i galop eller stopper brat.

På grund af vores forhold til arbejdet hos Kim og Frank kunne vi ikke sige nej da Becky kom om spurgte om vi kunne tænke os et nyt job. Hvis det ikke var fordi vi arbejdede for hendes far og stedmor ville hun gerne selv have haft os. Men hendes veninde kan godt bruge os og når det er venner af Rick og Becky er vi slet ikke i tvivl om at det er rare mennesker. Så det har vi sagt ja til. På enten mandag eller tirsdag i næste uge skal vi derhen og vi glæder os rigtig meget. Vi kommer til at savne Becky, Rick og Rory meget, men det bliver også rart at komme væk fra arbejdet her.