Så er vores ferie faktisk ved at komme til en ende her i Hervey Bay. Tiden er fløjet af sted, især efter at vi havde fået bekræftet at vi begge nu har et job, endda det samme sted! Så i morgen flyver vi fra Hervey Bay kl . 06.45 til Brisbane og fra Brisbane til Adelaide hvor vi ankommer 11.45. Derefter skal vi finde en bus til Victor Harbor hvor vi bliver hentet af Jake Stephens som vi skal arbejde for. Jake har galopheste og bor tæt på stranden. Han har en hjemmeside: http://www.jakestephensracing.com.au/home/ og det ser helt anderledes ud end hos Kim og Frank. Vi ved ikke endnu hvor lang tid vi skal være der, men hvis det er et godt sted og flinke mennesker er det forhåbentligt der vi skal holde jul (:

Her i Hervey Bay har vi (undtagen de to nætter på Fraser) boet på hostlet "Flaschpackers". Det er et virkeligt lækkert hostel med svømmepool, morgenmad og så ligger det kun 150 m. fra stranden. I dag har vi fået gratis aftensmad da de ansatte tændte op i grillen og lavede brød og pølser til alle. Der var også en aften hvor ejeren havde købt vin så alle som bor her kunne få et glas, så hyggeligt! De ansatte hjælper gerne med alt. De har hjulpet os med at finde den rigtige hvaltur, tur til fraser og taxa til lufthavnen i morgen. Helt klart et hostel som vi vil anbefale til alle der overvejer at rejse op ad østkysten.

I eftermiddags kom vi hjem fra Fraser Island. Fulde af sand, godt trætte og med mange nye oplevelser og indtryk. Fraser Island er verdens største sandø med en længde på 122 km og med en bredde på op til 25 km Der vokser regnskov på øen og der er de reneste ferskvandssøer. Onsdag tog vi af sted sammen med nogle andre fra vores hostel og vi sejlede derover med en færge. På øen blev vi hentet af en australier i en jeep. Det tog 45 min at køre hen til sted hvor vi skulle mødes med vores guide og de andre som vi skulle tilbringe de næste to dage med. Det var på den her tur vi fik vores første udtryk af hvordan det var at køre på øen. Vi kørte i bogstaveligtalt kun sand (meget fint sand) hvilket gjorde turen meget…. Udfordrende. Men vores chauffør virkede til at være meget sikker i sandet så vi nåede frem til vores camp uden at sidde fast. Vores camp lå på stranden og da vi ankom var det frokosttid. Der var blevet sat telte op hvor vi skulle sove to og to i og et større telt hvor vi spiste i.

Efter frokost gik turen mod Lake Wabby. Os turister skulle selv køre, men vi startede ud på stranden så det var ikke helt så svært som inde midt på øen. Fordi vi ikke er blevet 21 endnu måtte vi ikke køre, men vi fik lov alligevel på de steder hvor der ikke var alt for meget "blødt" sand. Lake Wabby er en hellig sø for the Aboriginals. De plejede at tage drengene med til søen for at blive omskåret og kvinder havde ingen adgang. Det var også her man efterlod drengene imellem 7-9 for at sætte dem på at prøve. Hvis de overlevede en uge alene var de blevet mænd… Hvis ikke var der hverken dreng eller mand tilbage.

Når man kommer til søen er der på en ene side skov og på den anden side kun sand. Bunden i søen er bare sand og det er et helt utroligt syn, meget svært at beskrive (:

Herefter tog vi tilbage til vores camp hvor Hanna, vores guide, lavede grillmad til os. Hanna kommer fra England og har boet i Australien i tre år. Først var hun taget til Sydney for at arbejde, men hun ville gerne prøve noget helt andet så hun sagde op og tog til Fraser hvor hun fik arbejde og hvor hun nu har arbejdet i to år. Så hun er meget kendt på øen og kender mange af historierne omkring de hellige steder. I det hele taget en god guide som virkelig elsker sit arbejde!

Fortsættelse omkring Fraser følger!... (klokken er mange og vi skal have lidt søvn inden vi skal tidligt op i morgen) (: