Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi været på Rosewood Ranch i en uge. Vi har ikke selv noget internet, men vi har fået lov til at låne Beckys i dag. Der er sket så meget den sidste uge, men vi vil lige komme med et lille uddrag af alt det vi har oplevet;
Vi ankom til Taroom ca. kl. 14.30 i fredags hvor vi stod af bussen og ikke kunne se nogen som lignede at de ville samle os op. Buschaufføren spurgte os endda om vi blev hentet af nogen.. ellers ville han komme tilbage om søndagen igen og hente os (vi må have set ret forvirrede ud). Vi satte os på en bænk, ved tankstationen hvor vi blev sat af, og betragtede den by vi var kommet til. Byen var ikke ret meget by i forhold til Brisbane og Sydney. 669 indbyggere. Der var totalt øde. Vi spejdede efter hver eneste pick up truck der kom forbi og endelig holdte der en ind med en dame i som kun kunne være Kim. Det var det heldigvis.
Efter indkøb gik turen mod gården ude af veje hvor vi kun mødte en enkelt modkørende på de 20 min turen tog. Vi havde på busturen set et par døde kænguruer i vejkanten men her lå en del flere og de var ikke ligefrem små! Netop som vi havde forklaret Kim at vi aldrig at set en levende kænguru i naturen, stod der et par stykker ikke så langt fra vejen. Kim stoppede endda bilen så vi kunne se dem. De var meget større end vi havde troet de ville være, men Kim forklarede os at der også er kænguruer herude som er endnu større. Det er nok bedst ikke at køre ind i så stor en kænguru, bilen ville blive total smadret! På den anden side så køre de også rundt i nogle kæmpe biler, ofte med en ordentlig kofanger på…. Så mon ikke det går lige op?
Da vi ankom til farmen forklarede Kim at Franks datter Becky, datterens mand Rick og franske barnepige Sofie bor i huset sammen, mens hende og Frank bor nede bagved.
Kim viste os vores køkken hvor varerne skulle stilles ind. Vores, halvt ude i det fri, køkken hvor toilettet og badet også er placeret. Vil nærmest beskrive det som et maskinhus bare med hævet betongulv en kæmpe fryser, bad, toilet og køkken. Køkkenet er indrettet med et skab til køkkengrej, køleskab, fryser, mikroovn, toaster, lille fryser et spisebord og en håndvask. Der er ikke noget lys i køkkenet og eftersom det kun er forår bliver det stadig tidligt mørkt. Så vi laver mad på verandaen og vasker op i halvmørke. Vi blev vist hen til vores værelse som ligger lige ved siden af køkkenet og som er en del af en længere skurvognslignede ting. Bare uden hjul og med tilhørende veranda. Vores værelse består af to meget smalle senge, et enkelt natbord, en kommode, et fjernsyn, et koskind på gulvet og en meget stor edderkop over Anne-Mettes seng ved vinduet. På begge vinduer og på døren er der sat net for så der ikke kommer insekter ind hvilket vi i længden nok bliver meget glade for. Efter at have sat vores bagage af kørte vi de 300 meter op til Kim og Frank. De bor i en skurvogn og en lastbil. Vi er ret sikre på at de bruger lastbilen til at køre i når de skal ud til shows da der også er plads til heste. De to walisiske drenge Richard og Tyrone stod og ventede på os. De skulle nemlig vise os hvordan hestene bliver fodret. Det bliver gjort med en ATVer med vogn på. Mange af hestene skal have en speciel blanding af foder så der er forskelligfarvede spande. 25 heste har deres egen fold imens resten går sammen. På hele farmen har de 80-100 heste (Kim var ikke helt sikker). Efter fodringen var der ikke mere arbejde der skulle gøres så vi havde mulighed for at pakke lidt ud og finde ud af hvad vi skulle stille op med aftensmaden. Vi fik nemlig først af vide af Kim da vi kørte herud at vi selv skulle lave alle måltider. Og eftersom vi er rigtig gode kokke skal det nok blive spændende. Vi fik pakket ud og lavede en toast.
Vi står op kl. 05.45 hver morgen og går i gang med arbejdet kl. 06.00. Hestene skal fodres og have vand og hundene skal lukkes ud. Da vi er fire til arbejdet er vi allerede færdige ca. kl. 08.00 hvor vi spiser morgenmad. Ellers går den "almindelige" dag med at vaske heste, muge ud og fodre om eftermiddagen. Men her sker også mange andre ting. En gang imellem skal, de ikke helt små, tyre vaskes… og rides. Fårene blev klippet i forgårs, hvilket er lidt af en begivenhed hvor næsten alle farmens beboere kommer og kigger på. Det er nemlig utrolig sjovt at sende os ind der ikke har arbejdet med får før for at fange dem. Så bliver der taget billeder og filmet. Deres får er ret fede så vi måtte hjælpes ad for at slæbe dem ud. I går var vi ude og gøre Franks yngste datter Kaycies hus rent. Hun er lige flyttet så det gamle hus skulle gøres i stand. Både Becky og Kaycie havde lavet kage til os. Vi har heller ikke fået kage siden vi tog hjemmefra så vi spiste os mætte i kage, herligt! Da vi kom hjem igen skulle vi fodre med det samme. Chris, Kaycies kæreste skulle på grisejagt og der var plads til at vi kunne komme med. Det var Justin, Chris, Nick, Richard, Tyroon og os der skulle afsted. De tre aussier i bilen og os på ladet med waliserne og hundene. vi kom nok op på de 100 km/t, det var helt sindssygt. Herude har de ikke asfaltveje, kun jord. Og selvfølgelig kunne vi ikke komme på jagt uden øl. Så en øl i hånden på ladet med 80-100 i timen på en jordvej hvor der både er fare for kænguruer og kvæg på vejen. Man fanger grisene ved at bruge hundene til at fange dem og derefter bliver de slået ihjel med kniv. Desværre fangede vi ikke noget, men vi så en ung gris, nogle helt små babygrise og en masse kænguruer. Da vi kom tilbage igen skulle vi over til Becky og Rick for at spise. Rick havde nemlig fødselsdag så hele familien var samlet til aftensmad og fødselsdagskage (mmm mere kage!).
Smeden har også boet her de sidste par dage så ham har vi hjulpet med at hente og holde heste.
Selvom vi kun bor 20-30 min fra Taroom virker her totalt øde. Vi bor ret højt så vi har en god udsigt ud over markerne hele vejen rundt på farmen, men det er også kun marker vi kan se. Den nærmeste nabo bor 5 km. Herfra hvis man går direkte. Det tager 20 min at køre derhen. Men her er også en helt fantastisk stilhed… når ellers de mange forskellige eksotiske fugle og alle hundene er stille. Her er papegøjer og små tygge høns-lignende fulge. Duer med en sjov tot på hovedet og kæmpe store insekter. Den første gang på toilettet var lidt af en oplevelse. Aldrig har vi set så store natsværmere, edderkobber og insekter som vi slet ikke kender navnene på. Man skal ikke kigge op på lampen på toilettet eller badeværelset når det er mørkt udenfor.. der er virkelig mange!
Vi er efterhånden faldet godt til selvom der er mange nye ting man skal vænne sig til. Alle på farmen er rigtig søde og hjælpsomme og alting foregår i et roligt tempo… selvfølgelig altid med en øl i hånden og en hest eller en tyr i den anden ;)
- comments
Kristian Gørup Justesen Frøken, hvor lyder det til du har det fantastisk. Jeg ved ikke hvordan jeg kunne overleve i ødemarken på den måde. Jeg er så stolt af at I er rejst derned og allerede har fundet et job. Kæmpe knus fra brormand der har sidste dag i Berlin i dag.
Inger-Lise Vernersen Hej Anne-Mette, jeg skal da lige love for, at det er en helt anderledes verden I er kommet til. Jeg snakkede med en i madklub i aftes, som også har været i Australien, hendes bedste minde var en fantastisk solnedgang med kakaduer, der lavede lyde, og når de tav, så en stilhed, så man næsten kunne skære i den. Hun så helt drømmende ud - og det er trods alt næsten 20 år siden, hun var af sted. Jeg har sendt et brev til dig i torsdags, så om en ugestid skulle du få det. Knus fra Karl og Mormor
Gitte Hej Jette og Anne-Mette. Jeg har først læst jeres lange indlæg nu .... og holder det sammen med et du - jette - fortalte din far i telefonen. hold da op hvor spændende og anderledes! - og hvor er det flot klaret af jer begge med diverse udfordringer . . . . madlavning, øl i en hånd og et dyr i den anden :) . . . .m.m. vi snakker tit om dig - jer - og hvordan i mon har det - og blev helt rolige efter telefonsnakken. Jeg sender lige mange kærlige hilsener tværs gennem jorden. Her hjemme bygger din far stadig stald, vi mangle at få solgt den sidste hvalp, får gæster i morgen hvor mændene skal lave mad, mens kvinderne rider :) Jesper og Lene kommer også, så det bliver hyggeligt. Knus fra Gitte