Profile
Blog
Photos
Videos
Crickey! - så kom turen til brisbane. Byen der efter sigende skulle være oversvømmet, og det stemte også ret godt overens med hvad vi så da vi kom sent aften. For jeg skal da love jer for det regnede voldsomt. Og det blev ved lige fra vi skulle afsted med bussen mod brisbane til vi ankom til brisbane. Regnede piskede ned, det tordnede og det lynede. Fedt. Bussen var nærmest tom hvilket var et held for de bagerste sæder var gennemblødte af vand der havde sneget sig ind igennem sprækker i vinduerne. Og da vi ankom til brisbane central blaffede vi en taxa og skyndte os ind i den for det regnede stadig. Meget. Da vi kom til vores base-hostel løb vandet ned af bakke i lårfede stråler - det var et held vi ikke skulle gå med taskerne på. Men det var et ok hostel som må have været et gammelt hotel med opdelingen af værelser og badeværelser mv. Besøget i brisbane var sjovt; første stuen var vi trætte og gad ikke i byen, så det blev en stenet aften hvor alle drænede deres telefoner for strøm igennem spil:-) Nørdet.. Men dagen efter bød på en anderledes dag, nemlig i selveste Steve Irwins zoo. I ved ham krokodille-manden fra aus.
Vi stod op kl 6 i håbet om at ramme base-udflugten men det gik ikke som planlagt, da vi ikke kunne komme med pga for sen bestilling. Men så var det jo et held vi boede få meter fra togstationen, så vi nappede et tog kl. 8 og ankom til zoo ca halvanden time efter. Vejret var regnfuldt så der var ikke vanvittigt mange mennesker hvilket passede fint ifht at kunne se alle dyrene på tæt hold. Og dyr var der godt nok mange af:-) Vi startede med at se en wombat der gik frit mens den blev luftet; en forvokset kanin der dræber med rumpen i en fart på ikke mindre end 40 km i timen. Crickey! Ellers så vi alt hvad der hører til; kæmpe slangeareal med giftige og ikke giftige slanger, vildt rendende wallabys/kænguruer som man gik frit i blandt, elefanter, tigere, koalaer man kunne røre, kamæleoner, som gik frit omkring i parken, leguaner, dromedarer, osv, osv.
Hele parken målte et sted mellem 60 o 70 hektar, så den må siges at være enorm. Og hvorfor ikke toppe det med en kæmpe arena på størrelse med et mindre fodbold-stadion til at vise dyr i? Der så vi et show hvor der blev vist fugle flyve rundt på en forunderlig kontrolleret måde, og ikke mindst en afart af storken som var noget nær den største fugl jeg har set tæt på. Enorm elegant trods størrelsen! Og så skulle showet selvfølgelig indeholde krokodiller. Som skulle fodres. Med hænderne! Det var vanvid. To gutter var i en aflåst arena hvor de gav den 2-3 meter lange krokodille døde fisk og jeg skal love jer det siger klap når dyret bidder kæberne sammen. Det siger som hvis man tog to stykker jern og baskede sammen. Fedt show.. Slutteligt fik jonna og jeg vist en krokodille hvem der ejede territoriet og latte fodrede en elefant, men den historie får I en anden dag:-) Fed zoo, hvor det er tydeligt hvor meget Steve og co. brændte for deres dyr og ikke mindst hans familie der er overalt i parken. En zoo der kan anbefales til enhver!
Ellers bød brisbane på en bytur af dimensioner som kan beskrives så kort som: Bjernemose mistede pung og iPhone. Men det var lidt en skam for vi havde mange fede billeder på den telefon, men byturen var fed! Ekstravagant.. Ellers så vi brisbanes gader og var på et galleri med moderne kunst. Der var virkelig meget imponerende kunst, men også meget bøvl. Kunstdelen hernede er også fantastisk i den forstand at alt er statsdrevet og betalt. Så indgangen er (næsten altid) gratis, hvilket gør at man ser nogle steder man normalt ikke ville have set. Danmark stram op:-)
Ps. Ordet crickey er steves ord for noget godt:-)
- comments