Profile
Blog
Photos
Videos
Halløj.
Ja, så er det vist ved at være på tide med en opdatering, da det er ved at være en del dage siden sidste indlæg. Jeg er ankommet til Launceston i det nordlige Tasmanien, hvor jeg skal være indtil 31. maj. Som I kan se i fotoalbummet, bor jeg i et lækkert område, hvor der er alle tænkelige faciliteter lige i nærheden.
Min vejleder på skolen er rigtig flink og klog, så ham skal jeg nok få masser af hjælp fra. I søndags inviterede han os med på vandretur. Planen var egentlig først at vi skulle have været til Cradle Mountain, men vejret var bedre på østkysten, så vi kørte til Wineglass Bay istedet - og det kom vi da heller ikke til at fortryde. Det er et utroligt flot område, hvor vi bl.a. var heldige at se delfinerne boltre sig tæt på stranden. Om aftenen blev vi inviteret til spisning hjemme hos Henk og konen Thea. De har virkelig taget den australske gæstfrihed til sig. Havde næsten glemt hvor flinke de egentlig er hernede, men som en lettere reserveret dansker er det i hvert fald anderledes end hjemme i andedammen.
Jeg er jo så småt begyndt i praktikken, hvor min chef er fleet superintendent i de tasmanske havne. Han har masser af erfaring og er opsat på at vi får prøvet lidt af hvert, så indtil videre virker det lovende. I næste uge igen har han planer om at sende os til øens hovedby Hobart for at være med til en overhaling på en af slæbebådene. Det skal nok blive lærerigt.
Ved siden af praktikken er jeg begyndt at skrive på mit afgangsprojekt. I den forbindelse besøgte jeg igår et kraftværk, som efter dansk standard var noget forfærdeligt gammel lort. Men hvis man skal se positivt på det, så er der i hvert fald plads til masser af forbedringer, som jeg kan komme ind på i rapporten.
Temperaturen ligger stadig omkring de 25 grader hernede. Bare lige for at smide en snebold ned ad nakken på jer..
Min adresse hernede er:
Jesper Pedersen
Investigator Hall, block 5
Locked Bag 1367 Launceston
Tasmania 7250 Australia
- comments