Flyveturen til Thailand gik fint og tog lidt over en time. Vi glædede os meget til at gense de andre igen. For at komme til Koh Lanta skulle vi fra lufthavnen køre en lille time i bil og dernæst sejle ti minutter med en båd, køre igen et kvarter og dernæst med en båd i fem minutter og til sidst køre i ti minutter inden vi var fremme. Det var et glædeligt gensyn, som blev fejret med en kold Singha (Thailandsk øl). Liva og Sofia var glade for at se andre danske børn igen og sprang i poolen med det samme. Efter gensynet føltes det ikke som om, at vi havde været væk i fem måneder. Vi boede på et lille, men meget hyggeligt resort, hvor der var plads til 5 familier.

Den første dag og dagen efter havde vi et dejligt vejr med solskin og nød livet ved poolen. Om aftenen spiste vi lækker thailandsk mad på en restaurant, som lå tæt på resortet. Da det ikke er højsæson i Thailand i juli måned mødte vi ikke mange turister på øen og en del steder var lukket ned, da der ikke var mange turister.

En dag tog familien Szabo og familien Hjuler på elefantridetur. Det var noget af en oplevelse. Der kunne sidde max tre personer på en elefant, så på den ene sad Jesper og Liva og på den anden Sofia og jeg. Jeg ved ikke om den elefant som Sofia og jeg red på var doven eller hvad der var galt med den, men den virkede på ingen måde særlig oplagt til denne tur. Den gik meget langsom i forhold til de to andre elefanter og det var vores elefant som de andre hele tiden skulle vente på. Den gjorde pause ind imellem og kom da med de mærkeligste lyde. Vi red i 45 minutter, hvilket var nok, da turen begyndte at blive lidt kedelig, da elefanten på ingen måde virkede særlig oplagt. Efter turen fortalte Bitten om en avisartikel hun havde læst inden afrejsen til Thailand. Artiklen var om nogle elefanter, der var gået amok på en lignende tur blot i Indien og hvor turisterne var kommet alvorligt til skade. Godt - at vi blev fortalt herom efter, at vores tur var slut.

Mens vi var på Koh Lanta var der EM finalekamp i fodbold ml. Spanien og Italien. Jonas, Norbert og Jesper tog denne aften ind på en bar 5 kilometer fra resortet for at se kampen. Om natten omkring kl. 03.30 blev det et voldsomt vejr med vild torden, lyn og regn. Husene var helt lyst op af lyn og det larmede ekstremt meget på grund af tordenen. Ingen af os havde nogen sinde oplevet et vejr som dette. Vi 3 kvinder og nogle af vores kære børn vågnede op i hvert vores hus og der blev sendt sms`er husene imellem for at høre om nogle af mændene var kommet hjem. Det viste sig ikke at være tilfældet nogen steder, så da kl. var 04.30 kunne nervøsiteten lægge sig, da 3 berusede mænd havde fundet deres vej hjem.

Marie, Bitten og jeg havde en dag meldt os til et madlavningskursus på en hyggelig thairestaurant, der hed Time for Lime. Kurset startede kl. 15.30 og varede i 4 timer. Kl. 17.30 kom vores mænd og børn og skulle da spise den tilberedte mad. Det var en rigtig hyggelig og spændende dag og maden mente vi selv, at vi godt kunne være stolte af.

De efterfølgende dage regnede det meget - nogle dage regnede det næsten fra morgen til aften. Humøret lod sig de første dage ikke påvirke af vejret, men de sidste dage på Koh Lanta blev dagene lidt lange, da det var begrænset, hvad vi kunne foretage os, da det regnede så meget. Heldigvis var alle vores terrasser så store, at vi kunne samles hos hinanden. Vi havde fundet et godt sted, hvor vi kunne få thaimassage til ingen penge og da vejret jo ikke var det bedste var vi næsten dagligt henne for at få enten thai- eller oliemassage eller også en ansigtsbehandling, hvilket blev nydt rigtig meget. Alle børn fik ligeledes oliemassage en dag som de også var helt vilde med - selv Liva kunne ligge stille og nyde det i ½ time og ville gerne prøve det igen.

Efter 6 dage på Koh Lanta gik turen videre til Koh Phi Phi. Vi skulle sejle om morgenen og denne dag regnede det også. Starten af sejlturen fik fint, men jo længere vi kom ud på havet begyndte båden af gynge mere og mere og flere af os blev søsyge. Turen tog 1½ time, hvilket føltes som en hel eftermiddag. Men endelig kom vi frem til Phi Phi, men skulle da igen sejle en ½ time med motorbåd for at komme om på den anden side af øen. Denne tur gik dog meget bedre, da vi ikke kom helt ud på åbent hav. Vi skulle bo på et super lækkert resort bestående af mange små hytter. Vi havde 4 rigtig hyggelige dage på Phi Phi. Der var regn alle dage dog ikke ret meget de to sidste dage. Da var vejret rigtig godt. Vi fik badet en del i poolen samt på stranden, som havde det dejligst varme og klare vand. Vi tog en dag på en 4 times sejltur, hvor vi skulle ud for at snorkle. Vi sejlede ligeledes til øen Maya Bay , hvor filmen The Beach blev optaget og til sidste sejlede vi omkring Phi Phi Don, hvor vi så vilde aber. Vi havde en dejlig tur og da vi kom tilbage til resortet var vejret fint, så vi hoppede alle i poolen.

Efter 4 dejlige dage på Phi Phi gik turen videre til vores sidste destination på vores lange rejse. Vi skulle slutte af på Phuket nærmere Karon Beach. Vi skulle sejle i 2 timer og da vi jo tidligere havde prøvet en knap så behagelig sejltur, snuppede vi alle en pille mod søsyge, hvilket vi gjorde klogt i at gøre. Der var tilsyneladende rigtig mange om bord, som havde valgt ikke at gøre det samme, hvilket bevirkede, at ca. 50% var søsyge og kastede op over alt, så besætningen kedede sig ikke.

Vi blev kørt til hotellet, hvor vi havde booket de sidste 5 dage. Der var dog sket den fejl, at vi tre familier ikke kunne bo ved siden af hinanden på samme etage, som vi ellers pr. mail var blevet lovet. Dette for at vi voksne kunne mødes om aftenen, når børnene var kommet i seng. Det resulterede da i, at vi valgte at finde et andet hotel. Vi fandt et rigtig lækkert hotel, som lå meget tæt på byen og stranden og hvor vi fik 3 værelser ved siden af hinanden. Dagene i Phuket var med sol og varme, så det oplevede vi at få i Thailand - på trods af, at det var regnsæson. Vi fik af vide, at de i dette område de sidste 16 år ikke havde fået så meget regn som de havde fået de sidste par uger. Så vi havde været uheldige med vejret. Vi fordrev tiden med at slappe af ved poolen, bade på stranden og få lidt thaimassage. Èn dag blev det halve af selvskabet ramt at dårlig mave med opkast og diarre. I vores familie gik det ud over Liva. Vi kom frem til, at det muligvis skyldtes en citronsorbet som vi havde fået på en restaurant aftenen forinden.

Den 15. juli var nu kommet og familien Hjuler skulle flyve fra Phuket og dermed også afslutte en lang og pragtfuld rejse. Familien Jensen og familien Szabo skulle først flyve hjem dagen efter. Vi blev kl. 21.00 hentet i taxa på hotellet og skulle køre i en time til lufthavnen. Vi fik sagt farvel til alle og tak for en rigtig hyggelig og dejlig ferie sammen i Thailand. På vej til lufthavnen faldt Liva i søvn og skulle vækkes, da vi kom dertil, hvilket hun ikke var spor tilfreds med. Vi fløj kl. 23.40 og skulle mellemlande i Kuala Lumpur, hvor der skulle flere rejsende med om bord. Vi faldt alle i søvn på vej til Kuala Lumpur, men Jesper og jeg vågnede, da vi landede, da en del nye rejsende og dermed også larm kom om bord. Både Liva og Sofia sov til vi landede i Doha i Qatar omkring kl. 08.00. Da vi skulle lande spurgte Liva om vi nu var hjemme, men vi måtte fortælle hende, at vi lige skulle flyve en tur mere og så ville vi være i Danmark. Flyveturen fra henholdsvis Phuket til Doha og fra Doha til København gik fint. Der var dog lidt turbulens under indflyvningen til København, så et familiemedlem fik for sidste gang hvide knoer. Da vi landede i København spurgte Liva igen om vi nu var hjemme og vi måtte da fortælle, at vi lige skulle på en lille togtur og så ville vi være i Esbjerg. Hun så da helt træt ud i blikket. Men både Liva og Sofia klarede hele turen fra Phuket super godt og over alt forventning i hvert tilfælde lige i forhold til Liva, da begyndelse ikke lige tegnede til at blive så nem. Da vi landede i København fik vi i løbet af 20 minutter vores bagage og kunne med det samme hoppe på et tog til Københavns banegård, som viste sig også at køre til Esbjerg. Vi blev rigtig glade, da det umiddelbart så ud til, at vi ville være i Esbjerg ca. 1 time før end vi først regnede med. Men vi fandt senere ud af, at vi skulle skifte tog og vente i Fredericia i 50 minutter, så i stedet for at ankomme til Esbjerg kl. 19.23 kom vi ind kl. 19.10.

Vi var alle 4 på hver vores måde meget spændte på mødet med vores familier på Esbjerg Banegård. Da toget stoppede sprang pigerne ud og løb alle i møde. Der var kommet mange for at tage imod os og dette både med banner og flag. Der var et dejligt og rørende gensyn.

Vi kan nu se tilbage på 5½ måneders rejse rundt i verden. Vi har oplevet så mange spændende ting og hvert et land har været interessant på hver sin måde - dog var det med større vemod at skulle forlade nogle lande fremfor andre, men vi ville ikke have undværet noget land. Fra smukke New Zealand til det store og rå Australien og til det hektiske og anderledes Kina, hvor vi jo i alle tre lande tilbragte nogenlunde samme tid. Og så Malaysia og Thailand, som ligeledes gav os nogle uforglemmelige oplevelser. Alle lande har på hver deres måde givet os så mange oplevelser og indtryk, som vi aldrig vil glemme. I Kina fik vi ligeledes knyttet nogle bånd med flere af Jespers kinesiske kollegaer. Det har været en kæmpe stor oplevelse og guld værd for vores familie at være sammen så intens i så lang tid. Jesper og jeg er så glade for, at vi økonomisk prioriterede at rejse og opleve så mange ting sammen som familie i så lang tid. At vi valgte at rive knap et halvt år ud af vores liv og vores almindelige hverdag og give os selv denne kæmpe gave. Vi har lært hinanden at kende på en anden og bedre måde.

I forhold til pigerne begyndte Liva så småt at få hjemve efter ca. 3 måneder. Vi havde ikke inden afrejsen haft tanken, at pigerne skulle få hjemve, da vi jo ville være sammen som familie. Fik vi af vide, at èn af pigerne ville få hjemve havde vi nok ikke gættet på, at det ville være Liva, da hun på mange måder er så hårdhudet. Vi har på den måde lært nye sider af hinanden at kende. At være sammen som familie 24 timer i døgnet i 5½ måned havde Jesper og jeg ikke tænkt ville blive et problem, hvilket det heller ikke var. De kontroverser som man som par kan få i en almindelig hverdag hjemme i Danmark havde vi ikke. Vi boede på ca. 12 kvm. i 3 måneder i en autocamper, så det var begrænset, hvor lang tid rengøringen tog og det samme gjorde sig gældende med tøjvask og opvask. Indkøbene foretog vi altid sammen, så der var heller ikke så meget at komme efter og der var ingen, der skulle blive klar til at komme ud af døren på bestemte tidspunkter.

Vi kunne godt have fortsat vores journey, men på grund af Liva var vi begge klar til at komme hjem. Sofia var ved hjemrejsen stadig klar til nye og flere oplevelser. Vi vil rigtig gerne rejse på en lidt lignende tur på et senere tidspunkt, men det vil formodentligt ikke blive i så lang tid. Men vi er begyndt at spare op til en rundrejse i USA i 6 uger ligeledes i en autocamper.

Det var med ambivalente følelser at komme hjem igen. At den rejse som vi i flere år har sparet op og glædet os vildt til nu var forbi. Men vi kan se tilbage på tiden med stor glæde over alle de skønne oplevelser som vi sammen har fået og med stor taknemmelighed for, at vi ingen ubehagelige oplevelser havde, som fik sat sit præg på turen. Jesper og jeg er ikke triste over, at det hele nu er fordi, men i stedet for glæder vi os over, at vi havde muligheden for at gøre det.