2 Dages tur paa Chiaw Lan soeen

Chiaw Lan soeen er en 156 kvadratmeter stor kunstig soe, der blev skabt ved hjaelp af en stor daemning tilbage i 1982 for at kunne udnytte vandkraften til elproduktion. Det lyder alt sammen rationelt men sidegevinsten til elproduktionen blev en fantastisk flot soe midt i Khao Sok Nationalpark.

Planen var, at vi skulle have vaeret 5 turister og 1 guide, men i loebet af natten var det blevet til 7 turister og henad formiddagen til 14, fordi den anden guide var blevet syg. "Same same, but different" som thaierne siger med et bredt smil.

2 Longtailbaade fragtede os ud til en raekke flydende bungalows, som vi naeede paa en times sejllads. Stedet var helt specielt, anderledes, romantisk og en skarp kontrast til andre dele af soeen, der mere mindede om scener fra Tolkien. I modsaetning til gaarsdagens trekkingtur var der rig lejlighed til afslapning, og vi sprang i den rene soe, spiste laekker frokost, og flere af os tog paa kajaktur rundt om et par af oeerne.

Om aftenen skulle vi paa aftensafari i Longtailbaadene. Det blev ikke den store succes, for udover de obligatoriske cikader, hoerte vi kun froeers kvaekken, og saa ogsaa kun et enkelt pattedyr hoejt oppe i et trae. Det undrede mig noget, at vi ikke saa flere dyr, for umiddelbart var forholdene ideelle.

Efter en anderledes nat (der kunne have vaeret usaedvanlig romantisk, hvis man havde vaeret 2) i en flydende hytte tog vi turen i baadene en gang til, og denne gang var gevinsten stoerre i form af 2 grupper aber og 2 imponerende flotte og store naesehornsfugle.

Morgenmaden blev indtaget og vi sejlede mod grotten, der dog foerst blev naaet efter 1 times trekking, hvor vi krydsede flere vandloeb og skulderdybe vandhuller. Grotten blev min rejses hidtil stoerste oplevelse, og maaske visheden om at 6 turister og 2 guider doede i grotten for 2 aar siden, da de blev overrasket af en springflod, udgjorde en del af den spaending, jeg oplevede ved at forcere den 500 meter lange og kulsorte grotte for til sidst at komme ud gennem en mindre spraekke paa den anden side af bjerget. En aa skar sig gennem grotten og havde med aarene formet klipperne saa grotten fremstod med skarpe kontraster mellem de bloede kurver langs aaen og de skarpe drypstensformationer. De fleste af os var udstyret med pandelygter, saa vi kunne finde vej og nyde synet af tusindvis af flagermus og edderkopper paa stoerrelse med en haendflade. Monsumtiden sluttede for godt og vel 2 uger siden, og vand standen i grotten gik for det meste kun til knaehoejde, men eet sted maatte vi dog have gang i svoemmetagene. Grene der havde klemt sig fast i spraekker hoejt oppe, vidnede om tider med flere meters vandstand, og tanken om de 8 personers sidste minutter i grotten var baade skraemmende og soergelig.

Paa vej tilbage til baadene fangede vores guide en lille kamaeleon, som jeg fik lov til at holde. Efter en laengere foto session gav jeg slip paa dens hale, hvorefter den gik op af min arm, og da den naeede min overarm satte den af og landede midt i mit ansigt ledsaget af et par kvindehyl. Den kravlede videre op paa issen, og saa startede fotografierne igen.........

En meget sympatisk schweizisk fyr Roger og jeg var kommet godt ind paa hinanden, og sluttede de 2 gode dage af med at dele et par pizzaer og oel om aftenen.