Hej alle.

Saa er der eeendelig tid til at skrive lidt blog igen. Det er ved at vaere 15 dage siden sidste opdatering - sorry fans ;)

Til dem jeg ikke har vaeret i kontakt med siden, ja saa er der sket en masse. En hel masse.

Siden Pokhara havde vi et par dage i Kathmandu, hvor vi havde tid til en god bytur, noget shopping og fantastisk mad. Soendag d. 3. april skulle vi til Tibet, Kina, og tog flyet om formiddagen.

Paa flyveturen havde vi en vanvittig flot udsigt over alle Himalaya bjergene, og vi kunne se Mount Everest paa ret taet hold oppe fra flyet! Personligt var jeg ikke paa toppen de dage, og havde en god rejsemave og en del kvalme, saa flyveturen var ikke min yndlings.

Da vi landede i Lhasa, steg ud af flyet og gik nogle skridt lige efter gaten kunne vi me det samme maerke at vi var kommet hoejt oppe i luften. Lhasa ligger 3500 meter over havoverfladen, en af de "hoejeste" byer i verden, og det betyder, at det for os var ret nemt at faa hoejdesyge. Der er meget mindre ilt i luften, og Simone maatte som den foerste flue dejse om ti skridt efter flyet, som mangel af ilt. Et par laeger kom loebende med en stor iltflaske, og saa var Simone klar igen. Vi blev tjekket i hoved og roev med hensyn til bagage og sikkerhed. De kinesiske vagter i lufthavnen er meget strikse med, hvad der kommer ind i landet. Vi blev hentet af Tenzin, vores tibetanske guide, der skulle vise sig at vaere ekstremt venlig og behjaelpsom. Da vi efter en times koersel kom til hotellet i Lhasa, matte jeg laegge mig ned med det samme, med 39,5 graders feber og en ret nasty hovedpine.

Vi blev enige om at jeg skulle paa hospitalet, for hoejdesyge er ikke for sjovt naar det var i den grad. Det var en ret underlig oplevelse paa det kinesiske hospital. Ikke EN laege paa stedet kunne engelsk. Kun Tenzin, med sit kinesisk-guide-engelsk og Trine. Hospitalet var kaempe stort, men der var naermest ingen mennesker. Jeg fik et drop i haanden, iltslange i naesen, og efter en times tid fik jeg det bedre. Jeg kom tilbage paa hotellet om aftenen og fik en ret daarlig nat med jaevnt lidt soevn og ret meget ondt i hovedet.

De naeste to dage i Lhasa foregik enten paa hotellet eller hospitalet, hvor jeg med iltslange i naesen kun havde det godt. Trine nursede mig helt vildt, og tog sig godt af mig, med masser af mad og godt humoer. Jeg fik en iltflaske paa mit vaerelse paa hotellet, og jeg kunne sagtens maerke hvis ikke jeg havde sniffet ilt i en halv time. Jeg havde en snak med Gouda rejseforsikring, og vi blev enige om, at jeg skulle tilbage til Kathmandu foer de andre i gruppen. Vi fik bestilt en flybillet, fik ordnet visum og torsdag skulle jeg med Line og Kathrine (som i oevrigt ogsaa maatte gaa ned med hoejdesyge) tilbage til Kathmandu. De andre i gruppen skulle om onsdagen afsted op i bjergene, og tog afsted fra hotellet tidlig morgen. Det betoed at jeg havde verdens kedeligste onsdag, alene paa et hotelvaerelse i Lhasa, uden appetit, med iltflaske i hovedet og 50 kinesisk styrede TV-kanaler i fjernsynet. Kinesisk curling og en nudelsuppe holdte min dag lidt i live. Frygteligt!

Torsdag gik det endelig ned, og vi moedte klokken 9 op til Lhasas lufthavn der overraskende nok var LUKKET! I hoejtalerne begyndte de udenfor at fortaelle at flyet til Beijing var aflyst, og vores fly i hvert fald var forsinket med en time. Ret betryggende hva! Endelig kom militaeret og aabnede, og efter en god gang skepsis kom vi endelig ind i flyet og blev sendt tilbage. Med det samme de lukkede doerene i flyet, og der kom det rigtige tryk paa, foeltes mit hoved igen godt. Vi fik set Mount Everest igen, og var egentlig i ret godt humoer. Baade Line og Kathrine havde ogsaa faaet det bedre i flyet.

De naeste to dage i Kathmandu gik med shopping og KONGEMAD paa K-too Steakhouse, hvor vi fik en 300 grams pebersteak af god oksefilet! Ja tak!

Loerdag morgen klokken 5.00 stod vi op, og klokken 6.00 koerte vi med turistbus til The Last Resort, stedet med masser af adventure, hvor vi skulle tilbringe de naeste dage. Resten af gruppen kom fra Tibet i vans til Last Resort om soendagen, og det var sgu godt og se dem igen. Soendag middag stod den paa mit livs stoerste spring (bogstavelig talt), da vi skulle bungyjumpe. Jeg har smidt billeder op paa facebook, og har ogsaa en dvd i haanden (som jeg dog ikke kan uploade :( ) 160 meter ned, en elastik og en stor haengebro. Det var saa fedt. Adrenalinet pumpede inden i mig!!!

Mandag stod den paa mere eventyr, da vi klokken 10 skulle op i nogle saakaldte "High Ropes" 10 meter oppe i traerne. En forhindringsbane hvor Christian og jeg var paa hold sammen. Ingen af os vaeltede, men det var rigtig rigtig fedt. Da vi efter nogle timer var faerdige oppe i traeerne stod den paa rapelling i nogle hemmelige vandfald. Vi kom i vaaddragter og fik laert hvordan vi skulle fire sig ned. De foerste klipper gik 8-10 meter ned, men vi kom hurtigt ud paa en 27 meters klippe, hvor vi med vandfald i hovedet kun havde os selv og kablet at stole paa. Det var virkelig vildt, og det hele endte i at vi skulle ned af en 45 meters klippe. Efter 3 timers rigtig fed canyoning-tur stod den paa afslapning i vores luksustelte resten af dagen.

Tirsdag morgen, ogsaa dagen hvor vi skulle tilbage til Kathmandu, tog vi 7 mand afsted paa endnu en riverrafting tur. Jeg skrev tilbage for 3 uger siden om vores rigtig fede rafting tur. Denne gang var det 10 gange (hvis ikke 15 gange) vildere. Floden vi skulle rafte paa havde fra sekund et masser af stroem, boelger og hvidt skum paa stenene. 3 timer hvor vi baade sad fast, matte traekke vores baad paa land, fordi omraadet var for vildt, og hvor vores guide flere gange raabte "GET DOWN, GET DOWN" for at vi ikke skulle falde i det vilde vand.
Kongetur! Vi tog i en minibus om eftermiddagen tilbage til Kathmandu, og tirsdag aften vi fik laekker pizza og lasagne. Jeg havde vist en baktusse i mavsen, saa jeg kastede op for foerste gang paa turen om aftenen. Lidt roev.

Onsdag, torsdag og fredag stod det paa sightseeing i Kathmandus gader med vores guide Rita, en aeldre nepalesisk kvinde, der mindede alt for meget om en 7.klasses skolelaerer. Vi blev hele tiden omtalt "Dear Students" og blev hele tiden talt. Hun var sgu soed nok, selvom hun til tider irriterede os lidt :).

Onsdag aften var der nepalesisk nytaar, og vi fejrede 2068 i gaderne. Drak os godt gewesen om aftenen sammen med mange lokale.

De sidste dage er ogsaa gaaet ret hurtigt, og vi er begyndt at goere os klar til boernehjemmene vi skal ud paa imorgen, soendag. Personligt skal jeg paa Kiki's Children Home med Simone, Sabrina og Trine, et boernehjem der ligger en times tid fra Thamel-omraadet, her vi er nu. Der er 23 boern i alderen 8-16 aar, og vi idag at vide at det er et danskstyret boernehjem, med en dansk forstander. Det glaeder vi os vildt til.

Den naeste maaned skal gaa i et lidt roligere tempo, en den foregaaende er gaaet. Vi skal tilbringe det meste af tiden med frivilligt arbejde paa boernehjemmene, sove paa en enkelt madras og et taeppe, og leve ligesom de lokale. Maden kommer to gange om dagen til at bestaa af Dal Bhat (ris og groentsagspure) hvilket har resulteret i, at Trine og jeg har koebt stort ind af chokolade, karamel og muslibarer.

Jeg har faaet en darling hernede, Trine, der godt kan betegnes som en soed lille kaereste. Vi leger med med tanken om at rejse videre i vores tredje maaned, et helt andet sted end her.

Har sikkert glemt en hel masse ting imellem alle linjerne, men det var hvad jeg kunne opsummere her.

Endnu engang haaber jeg alt gaar godt derhjemme, jeg har det stadig for vildt.

Kaerlig hilsen Jesper