Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig ankom vi, de sidste 10 piger, til St. Croix! Det har godt nok også været en MEGET laaaaaaang rejse hertil! Generelt har der ikke været andet end problemer med at rejse hertil.. Det startede med indtjekning af kufferter i Cph, hvor nogle kufferter ikke blev tjekket ind helt til St. Croix men kun til Miami - virkelig irriterende! Da vi så ankommer til Madrid kl. ja sent om aftenen, og skal finde den person som skal hente os i lufthavnen og køre os til vores hotel, er personen der ikke.. Og da han endelig kommer, så vil han kun ha 24 med. Da vi så endelig ALLE 30 kommer ud til vores hotel, så er der kun reserveret til 26 personer. Så to piger måtte sove hos os andre. Amen altså! Når, men vi får os noget søvn, 4 timer ca. Hvorefter vi sætter os på flyet til Miami, men ved afgang bliver vi allerede 30 - 45 min. forsinket, så det resultere jo i at vores ankomst til Miami også bliver skubbet, og dermed bliver vores egentlige to timer til at nå et videre fly til St. Croix kortet ned til KUN én time… Den timer bruger vi så bare liiiiiige på at komme igennem US. Paskontrol, fordi de rent ud sagt, skider på at vi har fået stukket nogle SKRIGENDE orange sedler i hånden, for at vi skulle springe hele køen over og nå vores fly.. Men nej, det skete så ikke.. Så 10 af os nåede ikke flyet til St. Croix. Vi henvender os så derfor til re-booking skranken for at få af vide, hvad vi så skal gøre og hvilket fly vi så skal med. Der får vi af vide at vi ikke kan komme med et fly før dagen efter, og at vi skal over San Juan, Puerto Rico. Det bliver så ændret til at vi får standby pladser på et fly direkte til St. Croix dagen efter. Men det var overhovedet ikke sikkert vi kom med, dog lovede herren at vi nok skulle komme med.. Når men, så skulle vi jo også ha en overnatning, så vi fik nogle hotelværelser, hvor der egentlig ikke var plads til os alle i, men det gik - vi fik 4 timers søvn ca. Da vi så møder op i lufthavnen igen næste morgen kl. 7.30, for at sidde klar til at gå ombord med det samme, når de sidder go, får vi besked på at tjekke vores kufferter ind, og at vi nok ikke skal regne med at komme med, da flyet er fyldt, men vi skal stadig sidde og vente.. Hvilket vi så gør i ca. 3 timer, for derefter at blive snydt godt og grundigt! Da vi så får af vide at de egentlig ikke ved hvad der skal ske med os, begynder samtlige 10 piger at græde - der var vores tålmodighed og gode humør VIRKELIG brugt op! Når men, en sød dame viser os så vejen over til informationen for American Airlines, hvor vi skulle få noget hjælp. Og rigtigt nok! Der stod en utrolig sød dame, som VIRKELIG ville hjælpe os 10 piger i nød! Hun skaffede os flybilletter til San Juan, og videre til St. Croix, GRATIS hotelværelser i lufthavnen i San Juan, GRATIS frokost, aftensmad og morgenmad. Og samtidig gav hun os restauranter vi kunne ta' på i San Juan og fik en agent til at stå klar i lufthavnen når vi landede. Der manglede INTET! Og derefter gik ALT godt!! Vi fik gode værelser i San Juan, en hyggelig aften i Old San Juan, en god, men kort nattesøvn, en MEGET hurtig og lav flyvetur til St. Croix. Og samtlige kufferter, som blev tjekket ind i Miami stod og ventede på os, da vi kom til St. Croix - så der var happiness! Dog manglede der én kuffert, men den har vi manglet siden Miami, dog kommer den til St. Croix i morgen, torsdag - perfekt!
Efter vi er kommet til St. Croix og er samlet med de andre, har vi brugt dagen på at ta' et tiltrængt bad! Puha, at rende rundt i det samme tøj i 3 dage, og ikke ku skifte - føj for den lede, gør jeg ALDRIG igen! Vi har også brugt dagen ved poolen, haft teambuilding med hele holdet, været ude at se lidt at Christiansted og ja, fået sol!!! Jeg har fået farve, men det kommer vel ikke bag på jer ;) ..
I morgen skal vi så begynde vores program, som er en tur til Salt River Bay, på kayaktur og en rundtur rundt i byen med en DANSK guide! Det bliver luksus! Men det føles som om vi har været her i 100 år allerede! Og her sker så meget, og vi er så trætte!
Denne dårlige start, har gjort at vi 10 piger nu HADER lufthavne, eller vi gider i hvert fald ikke glo på dem i noget tid! Vores tålmodighed er nok blevet lidt større, og vi ved hvad ventetid er!
Og samtidig kan jeg da tilføje Puerto Rico, San Juan til mit rejsekort :D .. Og selvom vi bestemt ikke ku grine af situationen da det hele stod på, så gør vi det nu, og tager det som en oplevelse, og en kæmpe udfordring! :)
Jeg har det super godt, savner selvfølgelig jer derhjemme, meeeeeeeeen jeg har det mega fedt! De andre er super søde og vi har det fedt sammen! Nogle er blevet solskjolet allerede, også er vi nogle stykker som er blevet brune :) ..
Vores hotel er også helt okay - vi har det stort set for os selv! Brusebadet på mit værelse er røv og jeg glæder mig allerede til at komme et nyt sted hen, hvor bruseren FORHÅBELIGT er MEGET bedre! Men her er virkelig lækkert! Vi bor liiiiige op ad Nissernes fort ;) ..
Hyg jer derhjemme, vi snakkes! (:
- comments