Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det vist tid til en ordentlig opdatering fra Down Under. Som nogle måske har læst havde vi regn i går (lørdag) - og når jeg siger regn, så mener jeg HEAVY regn! Det betød at Claire, Emily og jeg besluttede at det eneste rigtige at gøre på en regnfuld lørdag, var at tage i shopping center... Ja os, og resten af Sydney føltes det som om! Der var rigtig mange mennesker.
Vi brugte nogle timer til at bruge vores penge på tøj og lækker frokost, inden turen vendte hjemad.
Jeg syntes det kunne være fedt at tage til Maroubra Beach og tage nogle billeder, men jeg nåede kun lige rundt om hjørnet før det stod ned i lårfede stråler.
Resten af dagen blev brugt indendøre.
Ved Maroubra findes de lokale "BraBoys", som består af småkriminelle surfere som stadig florere her i området. Man behøver ikke være direkte bange for dem, men have respekt. Man kan tydelig kende dem, da de har tatoveret "BRABOYS" på brystet og "MY BROTHERS KEEPER" på ryggen.
Natten til søndag har vi haft et noget voldsomt uvejr. Den har stået på voldsom blæst - grene og tagsten fløj af - regn og torden. Det var rimelig svær at sove for, men nu er jeg jo kendt for at have et godt sovehjerte, så ingen problem her :) vågnede dog 5.30 i morges - mon der er en smule jetlag i mig endnu..
I dag (søndag) har Claire, Emily og jeg rigtig været på tur. Vi kørte i det dejlige vejr med solskin og 30 grader ud til Watsons Bay som ligger ved South Head (nord for Bondi), indgangen til Sydney Harbour. Watsons Bay var engang en lille fiskerby. Dette kan ses på de små træhytter der stadig ligger i de små gader - og som nu koster spidsen af en jetjager! Utrolig smukt område. Hvis husene havde været gule havde de passet perfekt ind i Gl. Skagen.
I dag er det et af de mere snobbede områder af Sydney, hvilket specielt afspejler sig på huspriserne. Et hus, 4 værelser, 2 badeværelser og en parkering = 4,5 millioner dollars (gang det med 5 for at få det i kroner). Det var virkelig en fixer upper, men som Claire siger: Den er faldet i pris - its a steal! Næppe...
Turen gik videre til Camp Cove, en familievenlig strand, og South Head. Ved South Head kan man se gamle fæstninger og ude på tippen står Hornby Lighthouse og Lightkeepers Cottages (1858).
Her kan man se fra Manly til Sydney Harbour Brigde, som lige titter frem over trætoppene. Kigger man den anden vej ser man Tasman Sea. Her er der nogle voldsomme klippeskrænter som tager pusten fra de fleste. Men det er meget smukt at sidde der og se bølgerne hamre ind mod klipperne.
Tilbage ved Watsons Bay, gik vi igennem Robertson Park til Gap Park. Ca 500 meter park er det eneste der skiller det Tasmanske Hav med Sydney Harbour. Der er en utrolig smuk udsigt fra Gap Park, over klippeformationer og bølgerne der bruser. Stedet er dog kendt for at være et "favorit sted" - hvis man kan kalde det det - for at begå selvmord. Derfor er der opsat skilte og nødtelefoner til selvmordslinjen og der patruljeres lidt oftere heromkring. Offentligheden bliver også bedt om at gribe ind hvis de ser noget unormalt (som at en person står på den forkerte side af hegnet).
Ved Watsons Bay fik vi en rigtig lækker frokost ved Watsons Tea Room, bestående af omelet med laks, avocado, rucola og gedeost. Smagte fantastisk :)
Herfra gik turen videre til Bondi Beach. Emily var dog faldet i søvn, så vi blev kun 30 min, før vi kørte hjem.
Jeg var forbi Bondi Ink for at høre om man skulle bestille tid for at få en lille tatovering, og det skulle man ikke. Med mig fik jeg en 20 dollar voucher, så nu må vi se om den bliver brugt ;)
Der var et kæmpe arrangement ved The Skate Bowl, Bowlarama, men vi kunne ikke rigtig se noget pga tilskuerrækkerne, men ingen tvivl - det var en populær event. Ellers var vi lige nede og snuse til sandet, købe en smoothie og så ellers hjemover.
Jeg måtte være vejviser og det gik overraskende godt. Vi ville køre coastel rout fra Bondi over Bronte, Tamarama, Coogee og Maourbra. Super flot tur :)
Jeg har dog fået turens første solskoldning... i hovedbunden! Glemte lige at smørre solcreme på i skilningen så den er blevet godt rød og branket.. Thank you Aloe Vera Aftersun!
I aften har jeg stået for aftensmaden, så den bød på pasta gratin med frisk spinat, champignon og forårsløg. Rigtig lækkert :)
I morgen (mandag) satser jeg på en tur ind til byen. Vil gerne ind og se Pitt Street og Circular Quay (udtales key), samt Opera Huset.
Vejret i morgen byder på sol, sol og 27 grader - må hellere huske solcremen ;)
Over and out
Jane :)
- comments