Profile
Blog
Photos
Videos
Kaikoura blev vores første overnatningssted på vores tur. Vi blev samlet op d. 5/1 i Christchurch lufthavn af vores chauffør Chase og resten af Stray bussen. I Kaikoura var der mulighed for en masse aktiviter, blandt andet kunne vi komme ud og se hvaler, svømme med sæler eller delfiner osv. Det var alt sammen ting vi selvfølgelig godt kunne tænke os - Lige til vi så prisen på tingene, så kunne vi godt vente. Cirka 6-700 danske kroner og op efter var priserne.
På bussen blev der sendt sedler rundt, hvor vi kunne skrives os op til overnatning i Kaikoura også ville vores chauffør bestille stedet til os, så det skulle vi ikke bekymre os om :)
I Kaikoura skulle vi bo på et sted der hed The Lazy Shag. Vi havde bestilt et dormroom, men fik i stedet et privat værelse med eget bad til samme pris, da hun ikke havde plads andre steder - Så det sagde vi jo ikke nej til ;)
Janni tog sig en lille lur da vi nåede frem, hendes allergi gik nemlig helt amok da vi bevægede os ud på landet. Vi havde jo ikke tænkt på at det er allergisæson her i NZ da de jo har sommer nu. Heldigvis havde vi lidt piller med fra Danmark. Vores chauffør Chase lavede aftensmad til os, så vi kunne møde de andre fra bussen og hygge os der. Efter maden gik vi ned til havet, i håbet om at en hval ville kigge frem.
Næste morgen, d. 6/1 skulle vi have været afsted klokken ni, men vi måtte vente til klokken kvart i ti - ti før at bussen dukkede op. Der var et problem med bussens air condition så vi fik heldigvis en anden bus. Men men men, da vi var kommet cirka halvvejs lød der pludselig et stort brag og bussens ene dæk sprang! Der skete ingenting og chaufføren fik stoppet bussen meget hurtigt. Vi havde derfor et lille stop i vejkanten, der gik dog ikke særlig lang tid før at en ny bus om og samlede os op igen og vi kom derfor hurtigt på vejen igen :)
Rigtig godt og hurtigt klaret af Stray :)
- comments