"Hey, where you from? - Buy for me!" (En dame i stammedragt kommer loebende efter dig). Omtrent saadan starter enhver gaatur i Sapas gader. Sapa, der ligger helt oppe mod nord, er nemlig hjemby for en stor del af Vietnams etniske minoriteter. - Og en relativ stor del af disse tjener til dagen og vejen ved at saelge alverdens haandbroderede ting til de mange turister. I laengden bliver det ret traettende altid at have en flok stammefolk i haelene, saa vi besluttede, at vi ligesaagodt kunne lave sjov med dem. Vores standartsvar, til det spoergsmaal dette blogindlaeg starter med, blev derfor: I'm from Narnia. (Til dem, der af ukendte grunde ikke kender til Narnia, kan jeg fortaelle, at det er et eventyrland fra bogen: Loeven, heksen og garderobeskabet). Men hovedformaalet med vores besoeg i de relativtr kolde og meget regnfyldte vietnamesiske bjerge var ikke at blive forfulgt af stammefolket, men derimod at proeve at bo hos 2 forskellige stammer. Det kaldes hernede "homestays" og saelges med, at man faar lov at bo hos en lokal familie og foelge deres almindelige dagligdag. -Og det var praecis, hvad vi gjorde. Dog vil det vaere loegn at sige, at det var en ganske normal hverdag, vi fulgte. Familierne i homestays'ne er vandt til turister det foerste sted endda i saa hoej grad, at moderen kunne sige Skaal!

De foerste 3 dage boede vi hos stammen Dzau hos mor Soy og hendes familie bestaaende af en ikke specielt adrulig mand og 2 drenge. Vi blev inkvarteret paa en slags dorm og det var hyggeligt for en gangs skyld at kunne sove allesammen sammen. Foerste ting paa programmet var trekking rundt i omraadet. Det var stejlt og ekstremt smattet, men hold kaeft en udsigt. Der er simpelthen saa vanvittigt smukt med bjerge, der er fuldkommen daekket af risterrasser. Paa en maade mindede det os lidt om Nepal, men alligevel er det saa forskelligt. Ufatteligt smukt er det ihvertfald. Aftenen blev brugt paa cooking classes og sprogundervisning. Foerstnaevnte har gjort, at jeg nu kan prale af at lave verdens bedste foraarsruller, sidstnaevnte har gjort mig i stand til at kunne kommunikere bare en smule med de ekstremt ringe engelsktalene folk, vi moeder.

Og saa kan jeg prale af at have afproevet en karriere som risbonde i de vietnamesiske marker. Det er et job, der ikke er for sjov, for det er godt nok haardt arbejde. Det havde regnet igen hele natten, saa allerede da vi kom til rismarken var vores ben daekket af mudder. - Og derfra blev det kun vaerre! Vi blev udstyret med hakker og blev saa ellers instrueret i at vende jorden samt harve med boeffel. Sidstnaevnte kan jeg fortaelle, at jeg er ekstremt ringe til. Hurtigt udviklede arbejdet sig dog til en regulaer mudderkamp, og da vi gik hjem, var vi alle fuldkommen indsmurt i mudder. Det var totalt skaegt! Ydermere har vi grillet "Vietnamstyle" en ting, der forgaar ved at man haelder ris i et bambusroer og smider det ind i et baal. Det lyder underligt, men er helt vildt laekkert. Samtidig laerte vi at drikke risvin - Nanna blev af en eller anden grund specielt udvalgt af Soy og blev tvunget til at drikke flere glas dus med hende, det var ret skaegt! Sidste dag blev brugt paa at aflaegge en af de lokale skoler et besoeg. Her dansede boerne for os, og vi blev ogsaa inviteret med. Boernene var saa helt enormt soede, og det gjorde helt ondt i hjertet at taenke paa at stoerstdelen af dem aldrig kommer videre i uddannelsessystemet! Den underligste opgave fik vi dog om eftermiddagen: Vi skulle grave en gaardsplads op, saa den kunne blive asfalteret. Mega mystisk!

Dagen efter var another day og another homestay. I oes plask regnvejr kaempede vi os op af et bjerg in the middle of f***ing nowhere! Vi maatte kaempe os op med vores store rygsaekke! Stedet var meget mere simpelt end det foerste homestay, men mor og far, der ikke kunne snakke engelsk var simpelthen saa soede! Efter turen op var trekking ikke det, jeg havde mest lyst til, men afsted skulle man og det viste sig at blive en ret skaeg tur, isaer a vi loeb fra nogle kvinder, der ville saelge os mere ragelse. Dagen peekede da guiden spurgte om BS og jeg var soeskene? Da vi svarede nej, spurgte han om vi var sikre, og da vi endnu engang afkraeftede vores paastand med den forklaring, at vi boede i hver sin del af Danmark, sagde han bare toert at i Vietnam har de truckers, der koerer fra by til by og har en baby hist og her. Maaske skulle vi tjekke om vores far var af den slags? Vi var faerdige af grin!

Hele naeste nat regnede det igen og "vejene" i bjergene var fuldkommen smattede. Derfor var det ikke slet optimalt at dagens program stod paa traehentning i junglen. Vi var da ogsaa kun 7, der gik afsted. I regnvejr... Turen ud i junglen var egentlig meget skaeg selvom det var smattet og koldt. Det hele blev bedre, da guiden sagde, at han kunne lugte en brun bjoern, en ting vi ikke helt troede paa. Men saa kom dagens overraskelse: Vi skulle selv faelde traerne - OG slaebe dem hjem. Guiden pejede paa et ungt trae og siger saa, at jeg bare kan tage det og begynde at gaa de 30 minutter hjem. Foerst tror jeg, at det er en joke, men det viste sig hurtigt, at han mente det! Saa jeg gaar i gang med at balancere det dobbelt saa hoeje trae hjem paa skulderen. f***, det var en haard og lang tur hjem, men da vi endelig kom hjem, foelte man sig ret sej. Det var ogsaa optimalt at Nanna og jeg dagen havde bestilt et Herbal Bath, til naar jeg kom hjem. Det er em specialitet hos Red Dao, som vi bor hos og gaar ud paa, at et stort kar fyldes med kogende urteafkog og saa saetter man sig ellers ned i det og koger. Lidt alla en sauna. Umiddelbart kan det lyde underligt, men det er faktisk ekstremt laekkert, og man bliver enormt afslappet af det!

Den vildeste udfordring var dog afskedsmiddagen samme aften. Der var nemlig hund og hest paa menuen. Nu goer jeg mig ikke i at spise kaeledyr overhovedet, men da den her tur ligesaa meget gaar ud paa at proevegraenser af, besluttede jeg mig for at proeve et meget lille stykke af hver. Jeg kan fortaelle, at det bestemt ikke er, som Kim Larsen synger: Du kan faa kvinder og kager og jordbaer for sjov, men der er intet saa skoent som en vuffelivov! Hund smager meget, meget specielt og jeg kan bestemt ikke lide det. Men nu er jeg den oplevelse rigere!

Alt i alt var homestaysne en helt fantastisk oplevelse, men godt var det nu at komme tilbage til Sapa og faa et bad. Selvfoelgelig oes pissede det ned de 24 timer, vi tilbragte i byen, inden vi tog nattoget tilbage til Hanoi. Det var vitterligt ikke til at holde ud at vaere udenfor, og da vi ikke havde noget hotelvaerelse blev stort set hele dagen tilbragt med at se film og drikke kaffe paa en lille cafe. Nanna naaede dog lige at blive uvenner med en af de lokale stammefolk, inden vi forlod byen. Hun tog et billede af hende uden at spoerge foerst og fik saa at vide at: I'll kill you! Vi kom videre i en fart! Togturen til Hanoi blev 7 timer laengere af det daarlige vejr, saa vi var godt smadrede, da vi ankom til Hanoi - blot for at skulle skifte til endnu et tog mod Hue! Heldigvis skinner solen fra en skyfri himmel her. Det er saa laekkert!

Jeg haaber, i har det godt!