Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi tilbage i skønne skønne Bangkok! :)
De sidste dage på en fantastisk rejse er sat i gang! Vi har shoppet og hygger os i de fine centrum gader og store shopping malls! Der er blevet brugt alt for mange penge...
De første to nætter var på Khao San Road på D & D inn, hvor vi for første gang i 2 uger havde aircon. Vi følte vi var i paradis! Derudover havde vi pool på taget og inkluderet morgenmad. 70 kr pr. nat - I LOVE THAILAND!
Pga. udgangsforbud lukkede alt kl 00.00, hvilket vi var godt tilfredse med, da vores værelser lå lige ud til gaden og musikken trængte gennem de utætte vinduer. Musikken var lige så høj på værelset som udenfor..... Men det var nu dejligt!
I går (d. 5.) var vi på State Tower Skybar (der hvor Hangover part 2 er filmet). Det var en kanon oplevelse og en fantastisk solnedgang ud over skyskraberne i gigantiske Bangkok! Vi fik tømt pengepungen på dejlige cocktails, som blev nydt til gratis pistacie nødder og oliven. Vi var i himlen. Vi var glade for at opleve lidt god service i Thailand. Det var nu heller ikke så slemt at blive behandlet som prinsesser og få lov til at ligne en også :) (så godt som i hvert fald).
I morgen står på hygge og biograf film inden vi omkring kl 22 skal til lufthavnen. Det bliver en lang dag. Vi flyver først kl 2.40 om natten.
Nu ligger jeg i min køjeseng på New Road Guesthouse for sidste gang. Den sidste nat på min 5 måneders lange rejse er påbegyndt.
Det er sørgeligt, men jeg er klar til at vende permanent hjem til Danmark.
Vi ses om et par dage i Danmark! :)
Kys kys og kram herfra <3
Godnat :)
- comments