Profile
Blog
Photos
Videos
Back to tupisa- og videre til Argentina
Her følger en mindre opsamling af dagene fra fredag den 26 og måneden ud- autch sikke en masse dage. Her kommer et kort resume.
Fredag den 26. var jeg i Tupisa igen. Denne gang overnattede jeg på Residentia El Rancho. Her betalte jeg 20 bs (15 kr) for et værelse med dobbeltseng på 2. etage med udgang direkte til en stor tagterrasse med udsigt over bjergene. Herfra havde jeg også adgang til køkken + bad = luksus!
I naboværelset boede verdens mærkligste mand. Han er fra USA og hedder David. Han har boet der i 3 måneder, har en cykel og er ven med den lokale cykelsmed. Han lånte derfor en cykel til mig, og herefter kastede vi os ud i den Bolivianske vej mudder (viste det sig) Resultat: Vanvittig mudret tøj og en ødelagt cykel (heldigvis Davids egen), men som den ægte optimist jeg er: højt humør!
Lørdag den 27. gik turen til Argentina. Først en bus kl 14 mod Villazón, Bolivia. Herefter 20 minutters gang over grænsen til La Quiaca, Argentina. Dette gik uden større problemer, da Argentinerne lod os turister komme foran i køen - jeg tror ikke, de er særligt interesserede i, at Bolivianerne kommer ind i Argentina. Heldigt for os - ellers havde vi stået der hele natten.
Efter anbafaling fra Charlotte (Jeep tur til Salar de Uyuni) tog jeg til Yavi, der ligger 20 minutter fra La Quiaca. Her ankom jeg kl 9 til et tomt hostal- Hmm - what to do? Jeg fik hjælp fra nabo hostelets ejer til at komme ind, og blev vist til et værelse, hvor hostelets eneste andre gæster boede: et argentinsk par. Den ene af dem kunne en smule mere engelsk end jeg kan spansk, så vi havde en hyggelig aften og lavede mad sammen :) Jeg var glad for, at de var der, ellers ville jeg havde været helt alene i mørket!
Søndag den 28. tog de videre, så jeg sluttede mig til dem. Tilbage til La Quiaca og herefter til Salta; et turist centrum i denne del af Argentina. Hertil tog jeg med håbet om at finde noget mere selskab. Vel fremme tjekkede jeg ind på Terra Ocultra.
- comments