Profile
Blog
Photos
Videos
Samaipata
Vel hjemme fra en fantastisk tur til Samaipata føler jeg endelig, jeg har noget at berette!
Samaipata er en landsby ca. 3 timer fra Santa Cruz, og er et mindre backpacker mekka! Uden at være overrandt, er byen et turist paradis. Her er alt hvad hjertet kan begære - gode, billige restauranter, professionelle guidebureauer til rimelige priser, enorm chamerende hostels/hostals og -ikke at forglemme - en nationalpark på størrelse med Belgium! Og så bor der i byen 27 (var det vidst) forskellige nationer. Det er åbenbart byen, hvor emigrerede europærer slår sig ned med deres bolivianske ægtefæller. Byen har derfor en højere standard end andre steder i fx hygiejne (også med maden!) samtidigt med at den bolivianske kultur er i højsæde.
Well… Lad mig starte ved begyndelsen.
Fredag tog vi en såkaldt "shared taxi" - vi mødte op ved kontoret, og satte os i en taxi, og da denne var fuld kørte vi af sted. At tage en taxi frem for bussen der først kørte kl 16 (tesk - alt for sent!) kom vi til at fortryde, da taxi chaufføren kørte rådent og udover det tilsyneladende fejrede den veloverståede fodboldkamp fra dagen før med ….øl! Og det sammen med resten af taxien, som var meget ærgerlige over, at vi ikke ville joine dem i festen! Vi var meget glade, da vi endelig var i Samaipata. Her tjekkede vi ind på et ganske fint hostal "Paola" på den centrale plads - ganske basic men fint og rent J (50 bolivians pr. nat for to personer = ca. 20 kr pr. pers)
Resten af dagen brugte vi på at gå på opdagelse i byen og finde et passende tilbud for at besøge national parken om lørdagen. Vi endte med firmaet Roadrunners.
I løbet af denne første dag mødte vi allerede flere andre backpackerer, som vi brugte resten af dagen med.
Lørdag morgen kl 9 blev vi hentet af Martin (emigreret hollænder - vores guide) i hans 4 hjulstrækker og sammen med en større international gruppe af backpackere transporteret 1½ time ind i nationalparken. I vores gruppe var vi et hollands par, en englænder, en austalier, Naama (Israel) og mig foruden guiden. 5½ traskede vi rundt i skoven - eller måske jeg skulle sige gled vi rundt i skoven, for der var meget mudder! Og meget smuk natur, med massere af interessante insekter. Vidste i at sommerfugle kan have gennemsigtige vinger? Nej vel! Men nu kan i se billeder af det! Jeg så også en abe som den eneste i gruppen JVi spiste frokost på toppen "Muela du Diablo" (devils tooth). Tror nok det var fra ca. 900 m til 2050 vi gik. Det var en virkelig fed oplevelse at endelig se noget natur, og menneskerne i gruppen var helt fantastiske.
Alt i alt har jeg bare haft en fantastisk spændende weekend med en masse dejlige mennesker, som alle er i samme båd. Vi er backpackere, ude at rejse på egen hånd, og alle interesseret i hinanden og i selskab - det er en livsstil, hvor alle de sædvanlige blokader er brudt ned. Nøj hvor jeg glæder mig til på lørdag når jeg rigtigt skal i gang med rejsen!
Og bare rolig! Vi tog bussen hjem i dag og det var en anderledes tryk oplevelse!
Det var rigtig ærgerligt vi skulle forlade stedet i dag - det var virkelig godt, og jeg vil anbefale alle der kommer til Bolivia, at tage til denne by!
Her er lige par anbefalinger til byen:
Godt guide bureau: http://www.the-roadrunners.info/
Andoriña Hostal: Det sted jeg ville vælge at bo næste gang. Enormt hyggeligt! Have med vinranker, og boliviansk kultur!
La Chakana: stedet hvor man hænger ud - du kan ikke undgå det!
- comments
Farmand Wow - det lyder fedt. Du må have overset fuglene, men tak for svampen. Jeg tror jeg fro sjov vil indrapportere fotoet til svampeatlas. Fremover bus, tak ;-)
Mormor Tak fordi vi måtte være med dig til Samaipata; jeg tror, jeg skal af sted til Bolivia!! fik du rejsefæller til din videre rejse? Pas på med taxaer, de er ikke lige så sikre i den del af verden som herhjemme. Og tag dem aldrig ud i bushen alene. God tur videre. Knus, Mormor
DItte jeg fandt din blog over facebook. nu har jeg siddet og læst og hygget mig med at (gen)opleve bolivia lidt - uhhh, jeg er helt misundelig! tak for god læsning og jeg glæder mig til at følge dig rundt i sydamerika. bolivia er dog helt særlig, synes jeg :) besos muchos (hehe lidt spansk kan jeg endnu** ) moster ditte
Ida Tro mig - tager ikke sådan en taxi igen hvis jeg kan undgå det! Og far der var fugle - men de var lidt svære at tage billeder af og manglede også dig til at spotte dem! ;) er dog ret stolt over at jeg så aben :)