Profile
Blog
Photos
Videos
THE DEATH ROAD!
Har I hørt om den? Den vej (i verden?) der har flest liv på samvittigheden! Dum-dum-dum-dååååm!! Tja - det lyder dramatisk, men den kedelige sandhed er selvføjelig, at det er bilister, der har ladt livet der (med et par undtagelser). Det er en, til tider, ensporet grusvej, som nu er erstattet med en ny 2 sporet asfalt vej - hvilket lader den originale vej tilbage til turisterne. Disse skøre hvide mennesker, der gerne vil kunne sige, at de har cyklet på verdens farligste vej! COUNT ME IN! eller … jeg gjorde det mest, fordi jeg har hørt, at det er en utrolig smuk tur, hvor man starter højt oppe i kulde og skyer i 4650 meters hoejde, og ender nede ved Coroico i 1200 m højde i varme, frodige områder. Det var også smukt - altså den del jeg så i hvert fald; det regnede! Indtil videre har jeg været heldig med regnen her i Bolivias regntid, men man kan ikke være heldig hver gang.
Vi startede, som sagt, i 4650 m højde, hvor vi fik instruktioner og alverdens beskyttelses gear (Firma: Vertigo biking co. 420 b). Det var bidende koldt her og mange lag tøj (heriblandt regn poncho) var nødvendigt, men lige meget hjalp det, da regnen begyndte. Jeg genkalder stadig med gru følelsen af vandfald ned af benene og ned i skoene og ud gennem snuden - iskold regn! Prruuh! Den foerste del var primaert nye vej med asfalt og ingen problemer. Herefter kom den berygtede del 2, og der er ingen tvivl om at belægningen er dårlig (nogle steder), og der er nogle seriøse sving der, at skraenterne findes og gaar lige ned (alt for langt) og paa den maade er meget skraemende. Men! Det er en bred vej at cykle på og så længe man holder en anstændig fart - hvilket guiderne sørger for - så er der ikke noget særligt at være bange for. Selvom jeg må indrømme at skrænterne var ret ubehagelige, men uden dem ville det jo ikke være THE DEATH ROAD!
Det blev gradvist varmere og selvom jeg var gennemblødt fra livet og nedefter, så gjorde det ikke så meget mere, og jeg endte med at få en fed tur, selvom godt vejr sikkert kunne have 5 doblet turens kvalitet. Vel nede derfra kunne vi tage et bad, få tørt tøj på og nyde en inkluderet middag før turen gik tilbage til La Paz.
- comments