Profile
Blog
Photos
Videos
Familiens ankomst til Argentina
Med lige dele glæde og ubehag stod jeg op tidligt i morges - ubehag fordi ..ja… det var som sagt tidligt - kl 6 (ferie vaner) og glæde fordi dette var dagen jeg skulle til lufthavnen og hente min fantastiske familie, der vil slutte sig til mig 3 uger med lejet bil og camping grej J
Ventende, på den forkerte side af ventelinien, så jeg en høj, rødhåret dreng komme ud af døren - var Asger virkelig så høj sidst jeg så ham? Puha - 2½ måned er lang tid. Et halvkvalt skrig af glæde efter fik Asger den først knuser - en ting, der tilsyneladende var blevet debateret vildt om på vejen herned. Hvor dejligt at være så ombejlet J Herefter Mor, Far og Ebbe - tilfældigheden var hvad der afgjorde det. Jeg var bare glad for at se dem alle - og få knusere!
Glade og fro tog vi herefter hen for at hente vores bil - og det tog laaang tid. Til det er der kun at sige; velkommen til Argentina! Her nyder de livet i stedet for at stresse. Alt dette ville være ok, hvis vi havde fået den slags bil, som vi havde bestilt. I den givende bil er der ganske enkelt ikke plads til alt camping grejet. Mange timer og endnu mere fortvivlelse senere nåede vi frem til en (nogenlunde) løsning. I morgen afleveres bilen ved vores hotel med en dertil erhvervede tagboks + 15% reduktion af bilens pris - så må vi håbe vi kan være der.
Dog er det ikke nok til at ødelægge vores gode humør - vi er endelig 5 igen og glæden og snakken vil ingen ende tage J
Jeg sidder og skriver - de andre befinder sig i en koma-agtig søvn, og jeg kan ikke sove. Jeet-lacken er svær at bekæmpe, og mine madvaner røg pludselig tilbage til normal - vi spiste ca. 19.30 i stedet for kl 23, som jeg efterhånden er blevet vandt til.
- comments
Mormor Rigtig god ferie til jer alle fem!