Hola!

Efterhaanden mere end 2 uger siden der sidst kom en opdatering. Saa efterhaanden paa tiden ogsaa foer jeg er hjemme i DK igen!!

Siden sidst har jeg oplevet en del af Bolivia: La Paz. Rurrenbaque. Uyuni. Chile for en kort stund som jeg helst vil glemme (mere om det senere) Argentina hvor det er blevet til Salta og Puerto Iguazú.

Kom til La Paz den 3 maj om aften. Hoppede videre til en hostel sammen med 2 toeser fra bussen fra Copacabana. Alexi og Carla. Vi blev checket ind i den nye afdeling. Havde kun vaeret aaben i 2 uger og de arbejde stadigvaek paa stuen, 2 og 3 sal ergo der var skide koldt doegnet rundt! Sov med sovepose og 3 taepper oven paa! Vi gik ud for at snuse til byen om aften og blev noget overrasket over at de havde zebraer til at diagere alle fodgaengerfelterne. Ellers fandt vi os en agent som var villig til at give os en discount paa The World's Most Dangerous Road. Hele 20 Bolivianos HVER!! Kursen til den amerikanske dollar er saa omkring 6.7. Saa kan I selv regne ud hvor meget vi sparede! :)

Naeste morgen var det op klokken 6.40 for at komme hen til et andet hostel hvor der var morgenmad klokken 7.00 inkluderede i turen selvfoelgelig! Efter at have faaet vores udstyr og tjekket det passede var der afgang i en minibus. Efter en 1 times koersel blev vi stoppet ved en kontrolpost af en art. Der havde aabenbart vaeret et biluheld et par dage foer hvor en engelsk gut (fandt jeg senere ud af) havde braekket armen. Saa nu tjekkede de alle turbusserne om de havde det noedvendige foerstehjaelp. Det havde vores bil ikke. Saa vi fik lov til at vente i naesten 2 timer foer de fik fragtet de noedvendige sager op fra La Paz. Carla overhoerte en samtale en af guiderne havde med en paa deres kontor. Hvor han forklarede at de skulle koebe det og det og det. Ergo de havde ikke bare glemt foerstehjaelpskassen, den eksisterede slet ikke!! Saa tak for hjaelpe kontrolpost :)

Efter en bette koeretur startede vi vores cykeltur nedad. Foerst paa asfalt og senere paa en grus vej der ikke var bredere end 2,5 meter. Hvor til den ene side havde en slags vaeg og den anden side en kant, hvor det gik mange meter nedad. Lodret vel og maerke. Derudover var grusvejen ikke som vi kender den i DK, det var med store huller indimellem og stoerre sten i vejen! Var taet paa et uheld paa et tidspunkt fordi jeg ikke fik taget nok fart af i et svig men med min rutine klarede jeg skaerne og overlod uheldet til pigen der fulgte efter mig :) Jeg slap for asfalteksem paa hele det ene laar og halvvejs opad maven :)

3-4 timers koeretur nedad paa denne velbevarede vej, var vi ved vejs ende! Vi fik et bad og serveret et maaltidmad med tilbehoerende moerkt haar! Det opdagede jeg saa foerst i min anden potion. Hvor jeg herefter tabte mit bestik ned i mad og skiftede over til vandmelonen - der dog blev undersoegt meget grundigt foer hver eneste bid! :) turen tilbage til La Paz tog lige saa lang tid som turen nedad paa cykel. Da vi kom tilbage om aften, gik Alexi og jeg ud efter hot dogs. Fik en ved boden og koebte saa en mere saa vi kunne spise en sammen med Carla da vi kom tilbage til hostellet. Fik taget masser af fantastiske billeder for denne her dag. Nogle gode panorama billeder.

Naeste dag bevaegede jeg mig ud i La Paz selv for at finde en agent som ville lave en god deal med en tur til Amazonas. Efter et par timer med at forhoere mig rundt omkring fandt jeg endelig en som havde en god pris paa selve turen ind i Pampas og saa var det inkludere billige flybilletter. Flyet tog 50 minutter til La Paz hvorimod bussen reklamerede med at tag 23 timer men oftes pga daarlig veje kunne det tag op til 48 timer. Moedte nogle som fortalte at der til tider faktisk ikke var nogle vej og at de paa et tidspunkt havde foelt at baghjulene havde glidet ud af kanten. Derudover mange andre historier fra andre som havde hoert det fra nogle andre som havde hoert det fra nogle helt andre!! Helt sikkert flyselskabet der starter de her urban legends for at tjene penge paa os fattige rygsaekrejsende!!

Anyways, naeste dag var det op klokken 6 for at komme ud til militaer lufthaven for at flyve klokken 8.00. Landede efter de 50 minutters flyvning paa denne store graesplaaene. Blev efter lidt venten hentede af en jeep som koerte os, mig og 6 andre. 3 timer op til Santa Rosa hvor vi hoppede paa en baad der skulle tag os opad Rio Yacuma til vores hytte for de naeste 3 dage. I loebet af de 3 dage, fik vi uendelige mange sejlture paa floden for at se forskellige dyr. Caiman krokodiller, aber, tusind fugle, et enkelt dovendyr. Paa anden dagen gik vi et vaadomraade for at lede efter anacondaer og andre slager - fandt desvaerre ingen. Derudover fiskede vi efter piratfisk, eller de andre fiskede jeg fodre dem mere :) De "daarlige" oplevelser blev der gjort kaal paa, paa dag tre da vi endte vores tur med at svoemme med delifiner. Var den foerste der hoppede i fra vores baad og havde sucess med at faa en af dem hen til mig! Skal hilse og sige man bliver noget overrasket naar de kommer for man kunne ikke se dem foer det var 40-50 cm fra en! Saa var det begraenset hvor meget man kunne se af dem. Men de var nu meget soede og lidt underlige og roere ved!

Vi kom tilbage til Rurrenbaque sidst paa eftermiddagen. Fik tjekket ind paa et tilfaeldigt billigt hostel. Jeg fik bestilt mig en ny tur, til junglen. Turen til Pampas var rigtigt fin men lidt for meget laidback for mig. Saa fik mig 2 dage i junglen med at vandre en hel del! Saa ikke saa mange dyr. Men i de tidligere morgentimer paa dag 2 "jagtede" vi grise. Eneste minus var vores guide var 1.20 cm hoej saa han loeb igennem smaa huller jeg jeg skulle kroelle mine 1.90 cm sammen for at komme igemmen. Det resulterede i jeg sad fast et par gange fordi jeg ogsaa havde en taske paa ryggen. Dermed naaede jeg ikke og se de her grise som jeg faktisk troede var vildsvin (vores guide var ikke super god til engelsk) men kun hoerte dem! Derudover fortalte vores guide at der var 100 grise i hver folk. Saa var maaske meget glad for at de loeb vaek fra os og ikke mod os!!! Fik taget masser af super billeder for alle 5 dage, masser af forskellige dyr og en super solnedgang, de skal bare opleves!

Da jeg kom tilbage til La Paz var jeg ikke paa toppen, den sidste dag i Rurrenbaque laa jeg med feber og var braende varm. Saa siden jeg ikke har vaeret helt paa toppen siden Cusco, tog jeg kontakt til Gouda og de sagde jeg skulle sende bud efter en laege. Gjorde jeg og efter et par timers venten kom han forbi gav en sproejte og en recept paa piller og en voldsom daarlig hostesaft. Senere paa dagen hoppede jeg paa en bus til Uyuni for at tag paa en ny tur ud til Salar de Uyuni og masser af hoejtliggende soeer/lagooner!

Efter en enkelt kold nat i Uyuni, tog jeg afsted med 3 Amerikaner og en Canadier! Nok den mest doedsyge gruppe jeg laenge har vaeret sammen med! Den ene gut var Harvard advokat og havde sit hovede saa langt op i sin egen roev og var bare skide traels og hoere paa, han havde selvfoelgelig sin kone med som var lidt mere normal meeeen ogsaa traels og hoere paa, isaer hendes grin. Den sidste amerikaner var en 30 aarige gut, som tydeligvis levede for at spise. Der var ikke den restaurant i New York eller Washington DC han ikke kendte. Derudover smaskede han helt vildt!! Den sidste gut var nogenlunde okay, han var nok grunden til at jeg bevarede fattingen og ikke sagde sandheden til de tre andre!

Det kan maaske vaere at det var sygdommen og det at det var skide koldt hele tiden og iskoldt om natten idet vi stort set befandt os mellem 4000-5000 meters hoejde. De 3 dage gik ihvertfald meget langsomt men fik idet mindste taget masser af fede billeder og nogle helt utrolig nogle den sidste morgen klokken 6.30 paa toppen af en aktiv vulkan!!

Jeg, den smaskende amerikaner og canadieren skiftede bus saa vi blev fragtet til San Pedro De Atacama i Chile, hvor vi kunne komme med bus til Salta i Argentina naeste dag. Dermed var jeg fri for at tag tilbage til Uyuni og finde en bus til graensen for at finde en ny der kunne tag mig til Salta! Alletiders ide fra agenten i Uyuin. I San Pedro - fik jeg mig en stor pizza efter 3 dage med lidt halv kedlig mad. Derudover kiggede jeg mig rundt i byen. Fandt en internet cafe for at tjekke mails osv. til mit held var der plads til at putte mit memorycard i computeren saa jeg kunne oploade nogle billeder. Det virkede fint til at starte med, men saa lukkede alle internet browserne ned og derefter kunne jeg ikke oploade billeder. Proevede med mange af mine forskellige memorycards, men intet ville virke. Saa pakkede sammen og gik tilbage til mit hostel da det var blevet sent!

Naeste morgen omkring klokken 9.00 en times tid foer jeg skulle med min bus mod Salta. Ville jeg tag et billede af byen. Kameraet siger saa intet memorycard!!!! Loeber ned til denne internet cafe, hvor der intet er ved computeren. Spoerg ejeren og han naermst leer af mig og da jeg fortaeller ham situationen. At jeg havde vaeret der indtil omkring klokken 19.00 og jeg nok ikke havde faaet mit memoerycard med mig. Han siger at der kommer saa mange i loebet af dagen og han intet har faaet. Brudstykker af hvad jeg forstod da han kun talte spansk! Efter 5 minutters forvirring rundt paa gulvet, saetter jeg mig ned og skriver en efterlysnings seddel. Giver den til gutten og faa sagt paa mit utrolige ringe spansk, om at vil saette den op og spoerge folk ad. Og at det kan sendes hjem til Danmark eller finder af memorycardet kan beholde det sa laenge han/hun sender billederne til min mail.

Saa alle billeder lige siden min Macchu Picchu tur er vaek! Det eneste jeg har er et enkelt af mig paa WMDR som jeg naaede og oploade! Men mangler stadigvaek omkring 1300 billeder fra fire uger i Peru og Bolivia.

Anyways, er blevet utrolig religoes paa det sidste og beder Gud om hjaelp til at memorycardet dukker op ud af det blaa eller der er en venlig sjael som faar sendt billederne til mig!

Siden tirsdag har turen budt paa en 12 timers bustur fra San Pedro De Atacama i Chilie til Salta Argentina og fra Salta til Puerto Iguazu en bette bus tur paa 23 timer. Har idag forgaeves forsoegt at se DM finale - men tv2 er nogle roevhuller og det viser sig at man ikke kan se nogen form for sputnik tv i udlandet. Imorgen gaar turen til Iguazu Falls hvor jeg skal se det fra den Argentinske side, derefter tager jeg til Brasilien og imorgen ser jeg saa det hele fra den Brasilianske side. Derefter hedder den hoejst sandsynligt Rio og Copacabana stranden i et par dage inden turen naar sin slutning i Sao Paulo hvor jeg flyver hjem om 12 dage! :)