Profile
Blog
Photos
Videos
Med begrænset tid i Trinidad er det en udfordring at nå det hele, specielt når man skal med offentlig transport. Formiddagen stod på strand tur til Maracas Bay. Og det var ikke sådan lige til at komme dertil. Første del var nem nok, nemlig bare en minibus, kaldet maxi, til Port of Spain. Og herfra skulle jeg med en ny, som dog først lige skulle findes. Og så skulle den fyldes op inden afgang. Ting tager tid i Caribien... Godt man ikke helt er afvent fra hakuna matata livstilen i Afrika. 2,5 halv time tog det at komme til stranden på trods af der i direkte linie vil være omkring 15 km. Selvom det tog lang tid, var det helt sikkert det værd. Ikke så meget på grund af stranden, for der findes bedre længere nord på, men grundet frokosten ved Richard's Bake and shark. Et slags pitabrød med paneret haj er et fremragende måltid mad:-) Det blev desværre ikke til så mange timer ved stranden, da jeg skulle tilbage til Port of Spain og på tur til Caroni. Hovedformålet med den tur var at se tusindvis af Trinidad & Tobago's nationalfugl Scarlett ibis flyve hjem til deres redder i samlet flok. Et specielt syn, da fuglene er helt postkasse røde. Dagen blev afsluttet med endnu et klassisk lokal måltid mad, nemlig dobbles; Fladbrød med kikærter og en masse krydderier.
- comments