Dagen startede skidt, med besked, via satellitten, om at Arsenal havde dummet sig mod Stoke. Og heller ikke i dag var der noget vind at hente, så langt om længe blev motoren tændt, så vi kunne få lidt fart på. Glæden over lidt fart, fortog sig dog hen på aftenen, da skipper informerede om at han havde ingen intentionen om at holde motoren tændt nok tid til at holde vores deadline.... Så er gode råd dyre... Nikolaj misser Filippinerne, medmindre en mindre Tsunami sender os til Brasilien og mit program bliver yderligere presset. Dybt frustrerende, da vi havde regnet med at vi som minimum nåede den deadline, men sådan skulle det åbenbart ikke gå. Motorsejlads er økonomien åbenbart ikke til, selvom vi jo allerede er håbløst forsinket.
Troels Kløvedahl's citat omkring sejlads på de syv verdenshave giver godt mening lige nu. Det føles virkelig som frivillig fængsel!
Herude midt i ingenting er der bare ingen mulighed for at slippe væk og når humøret er i bund snegler tiden sig afsted. Udsigten til at komme ud af fængsel virker skræmmende langt væk, når klimaforandringer har taget pusten fra passatvinden og vi bare driver omkring langt ude af kurs.