Hmm, regnvejrsdag i Caribien... Og så lige på dagen, hvor planen var at bestige vulkanen Mont Pelee, der for 112 år siden udslettede hovedstaden St. Pierre... Turen op mod vulkanen, i vores lille lejede bil, blev en lang tur på snørklede landeveje, der fik bjergvejene i Tour de France til at ligne store boulevarder. Og her var regnen kommet os i forkøbet. Kraftige mængder regn to modet fra os i stedet forsætte vi vores tur mod nord kysten. Videre gennem regnskovens små veje på flugt fra regnen. Helt oppe nord på øen fandt vi den lille by Grand Riviere, hvor sporene efter Mont Pelee var tydelige, både på husene og på sandet. Desværre fandt regnen os også her, for kort en stund, inden turen gik videre mod St. Pierre. Martinique's tidligere hovedstad inden vulkanens ødelæggelse dræbte hele byens befolkning, med undtagelse af fængslets eneste indbygger. Med vulkanen liggende lige bag byen er den manglende genopbygning måske meget forståelig. En is og en lille gå tur rundt i byen var hvad det blev til, inden Saint Anne igen kaldte. Turen tilbage via Fort de France blev en længere en grundet trafikken. Det er åbenbart ikke for sjov at Martinique er den del af Frankrig med flest biler pr. person. Hjemme i Saint Anne fik vi en glædelig overraskelse med det første engelske menu kort, ovenpå en dag hvor ellers både vejr, trafik og koblingspunkt har drillet.